Vilde væsner på Lolland – styrk læselysten med sagn og myter

Der var nok at gå på opdagelse i, da havnebygningen i Nakskov dannede rammerne for den afsluttende udstilling. Foto: Sanne Aabjerg Kristiansen.

Skrevet af

17. oktober, 2022
Download hele magasinet som pdf:

Hvad er det, der pusler i Havnebygningen på Nakskov Havn? Det er såmænd en masse vilde væsner, som skolebørn fra Lolland har lavet i  projekt “Vilde væsner og sære steder”, hvor fantasi, kreativitet og fortællelyst skal være med til at opbygge glæden ved litteratur.

Havnebygningen summer af liv. Forventningsfulde gæster er inviteret til fernisering på udstillingen “Vilde væsner og sære steder”. En tornado af sanseindtryk venter dem.

Ferniseringen er kulminationen på flere måneders skoleworkshops, hvor ca. 250 børn på Lolland har skabt masser af vilde og underfundige væsner ved at bruge deres fantasi og fortællelyst. Det hele er tryllet sammen af billedkunstner Maria Lau Krogh, der har skabt et magisk univers, hvor børnenes tegninger, væsner og fortællinger er omdrejningspunktet.

– På min vej gennem Lolland har jeg mødt mange vilde væsner og sære steder. Åmanden, mosekonen, lygtemænd og trolde. Jeg har også mødt en masse skønne børn og har på magisk vis fået lov til at kigge ind i deres fantasi. Helt konkret. Udstillingen er fantasi i fantasiens reneste form, sagde Maria Lau Krogh ved åbning af udstillingen.

Tilbud til skoleklasser
Denne augustdag skulle fantasien og historierne fejres. Hovedpersonerne var 4.K fra Nakskov Privatskole. Eleverne havde deltaget i en af de mange skoleworkshops, og var inviteret til ferniseringen for at agere børneværter. Børnene viste rundt, spillede spil med de fremmødte og udpegede, hvad de havde kreeret; alle eleverne fra 4.K var ved at revne af stolthed over, at de var medskabere af den fede udstilling.

Lolland Bibliotekerne har fokuseret på at lave forløb for skoleklasser, hvor de medvirkende kunstnere har været ude i klasserne og lave forløb med dem.

– Vi har ønsket at lave et tilbud til de børn, der måske ikke selv opsøger litteraturen. Ved at lave tilbud til hele skoleklasser kan børnenes begejstring og engagement forhåbentlig have en afsmittende effekt, forklarer Pia Gunilla Park, der er projektleder for ”Vilde væsner og sære steder”. Hun har været udlånt fra Guldborgsund-bibliotekerne til projektet.

Fortællekredse fyldt med fantasi
Samtlige klasser, der har været en del af projektet, blev inviteret på besøg i udstillingen til et afsluttende formidlingsforløb. Klasserne har hver især arbejdet med hver deres kunstner, og her fik de lov at opleve udstillingen, som er en kulmination af alle deres samlede værker.

– Børnene var glade og stolte over at være medskabere af udstillingen. De fandt deres yndlingsspots og fortalte om, hvad der er helt specielt ved det udvalgte spot, fortæller Pia Gunilla Park.

På formidlingsforløbet lavede børnene også fortællekredse i mindre grupper, hvor en fortællemester styrede fortællingen. Fortællemesteren stod i midten af en cirkel med sin magiske guldsten og begyndte på en historie. Pia Gunilla Park startede med at sige til børnene: “Der er ingen, der ved, hvad historien kommer til at handle om, for vi skaber den sammen undervejs – og man kan jo ikke fortælle en historie forkert, når den aldrig er blevet fortalt før.” Den eneste regel, som børnene skulle overholde, var, at det ord, de havde på deres kort, skulle indgå. Eleverne syntes, det er hylende sjovt – og sikke en fantasi, der rullede ud i de fortællekredse. En leg, nogle af børnene ville lege i frikvarteret hjemme på skolen igen.

Udstillingen har også været åbent for offentligheden i form af åbne lørdage, hvor flere af børnene kom tilbage med deres familie for at vise dem udstillingen. Ligesom andre borgere, der blev nysgerrige på, hvad biblioteket lavede i den gamle havnebygning. Der bliver også lånt bøger ud i det vildt sære mobile bibliotek, der huser en god del skønlitteratur, der taler ind i udstillingens tema.

“Vilde Væsner og sære steder” er lavet i samarbejde mellem Lolland Bibliotekerne, Roskilde Bibliotekerne og Nota og er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen. Fire kunstnere har hver især bidraget med hver deres kunstform. Gennem en række workshops har børn og familier først i Roskilde og dernæst skolebørn på Lolland stiftet bekendtskab med lokale sagn og myter. De har fortolket sagnene sammen med de fire kunstnere: forfatter Benni Bødker, fortæller Kasper Sørensen, forfatter og illustrator Jan Kjær og billedkunstner Maria Lau Krogh.

LOUISE MEAN NIELSEN, kommunikationsmedarbejder, Roskilde Bibliotekerne.

Biblioteket – lokalsamfundets fælles sted

I mange kommuner har man i flere år åbnet biblioteket, også når det var ‘lukket’ – altså med udvidet åbningstid uden bemanding. Det giver ind imellem uro og skaber ...

Overblik og aktuelle AI-problematikker

Sådan styres din adgang til viden på nettet af kunstig intelligens. Kunstig intelligens / AI (artificial intelligence) er for alvor kommet på dagsordenen de sidste år – ikke ...

Stevns åbner nyt børnemekka

Børnekulturhuset i Stevns Kommune skal gå hånd i hånd med den undervisning, børnene møder i skolen, men tilbyde adgang til læsning og litteraturens verden på en anderledes ...

Set fra MIN stol: Vi skal vække børnenes lyst til at læse

Med nyt Børnekulturhus for leg og læring vil Stevns Kommune genoplive læselysten og samtidig give børn med læsevanskeligheder nye oplevelser. Folkebibliotekerne står ved en ...

AI – Biblioteket har en kæmperolle

“AI – Biblioteket har en kæmperolle. Ikke mindst i forhold til unge og studerende i landets fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker.” Man taler ofte om, at ...

AI – dansk sprogmodel undervejs

Når der tales kunstig intelligens tales også ofte om behovet for ‘en dansk sprogmodel’. Hvorfor det? SF har bl.a. fremsat forslag til folketingsbeslutning. Man ...

Norge: Sammen om læsning – Leselyststrategien 2024-2030

Vi skal bygge en stærkere kultur for læsning. Samarbejde mellem skoler og biblioteker skal styrke læselysten i Norge. Den norske regering har, som man kunne læse i Danmarks ...

Bibliotek på ungdomsøen

Sommeren før corona blev Middelgrundsfortet ved Københavns Havn forvandlet til de unges ø, da Ungdomsøen åbnede i august 2019. Øen er for unge og udvikles af unge. Nu har ...