Virtual Reality i en læringssammenhæng

Skrevet af

25. juni, 2018
Virtual Reality-teknologien er ved at nå et breaking point i forhold til udbredelse i den almene befolkning, hvilket aktualiserer, at folkebibliotekerne afsøger teknologiens formidlingsmæssige potentialer.

Målsætningen
Med “Virtual Reality – et nyt biblioteksrum for læring” ville vi skabe de første biblioteksspecifikke erfaringer. Men målet var desuden at kunne videregive konkrete anbefalinger og inspiration til andre biblioteker, der er interesseret i teknologien i forbindelse med formidlings- og læringsaktiviteter.

Konkret undersøgtes teknologiens muligheder samt hvilken hardware, der er velegnet til brug i en bibliotekssammenhæng med særligt fokus på videnformidling og læring. Det skete i et tværfagligt samarbejde, hvor vi udviklede og testede læringsforløb målrettet udskolingen, hvor VR- teknologien anvendes som ramme for elevernes tilegnelse og formidling af viden.

Rammen
Den åbne skole er en attraktiv ramme for bibliotekernes læringsarbejde, hvor man kan udforske den eksperimenterende og involverende didaktik, som de fleste biblioteker praktiserer. I projektet, der løb fra 1.2.2017 til 31.3.2018, har Viborg Bibliotekerne med midler fra Slots- og Kulturstyrelsens udviklingspulje undersøgt VR-teknologiens læringspotentiale og ad den vej involveret eleverne i en ny og engagerende formidlingsform.

Projektet blev gennemført af Viborg Bibliotekerne i samarbejde med Herning Bibliotekerne og konkret har fire klasser (5., 7. og 8. klassetrin) arbejdet med produktion af VR. I Herning har eleverne arbejdet med VR produktioner på biblioteket, og i Viborg har de arbejdet med grøn energi på Energimuseet. Målet har været at blive klogere på teknologien og afprø-ve, hvordan den kan spille ind i bibliotekets lærings- og formidlingsarbejde.

Mødet med VR-teknologien
Den store fordel ved VR er, at det kan bringe folk til steder og situationer, der normalt ikke er tilgængelige. Samtidig kan de få en kropslig og inddragende oplevelse af, hvad det vil sige at stå på toppen af f.eks. en vindmølle.

Der er dog stor forskel på VR-udstyr. Løsningerne spænder lige fra billige VR-briller i pap til high-end-modeller, der er både dyre i anskaffelse og kræver meget computerkraft. Det har stor betydning for, hvor nemt det er at sætte skoleelever til selv at producere VR-indhold, konkluderer evalueringen, der er udarbejdet af Alexandra Instituttet.

Den store gevinst har været ny viden om, hvordan man inddrager elever, og hvad man som bibliotek skal være opmærksom på, når man går i gang med VR.

En erkendelse i projektet har været, at der er et stort spring fra det ‘cutting edge’ VR-indhold, som er produceret af professionelle, og som eleverne kender fra spil, til det indhold, de selv er i stand til at lave. Det stiller nogle helt andre krav til både tekniske færdigheder og formidlingsmæssige kompetencer. Her var projektet nødt til at nedskalere ambitionerne til, hvad man skal kunne producere som elev.

Nye formidlingsmåder
Det har været afgørende, at eleverne skulle være selvproducerende, og netop heri har det store læringsudbytte ligget set med lærernes øjne: “Læringen knytter sig ikke til et bestemt emne, det er emneuafhængigt. Processen har værdi i sig selv. At de har været med til at skabe – det har været i forgrunden. Den største værdi er, at eleverne selv har skabt noget. At de er skabende og producerende i stedet for altid at tage imod”, mener Marcus Ladefoged fra Søndre skole i Viborg.

Eleverne selv sætter pris på en anden måde at lære på og at komme ud af klasseværelset. Det er sjovere at være medskabende end at sidde og lytte på sin stol, og arbejdet med VR-teknologien giver dem en meget mere aktiv tilgang til undervisningen.

Gør det klart, hvad I understøtter
Suzan Tugcu, antropolog på Alexandra Instituttet, står bag projektevalueringen. Hun anbefaler andre, der gerne vil i gang med VR-produktioner, at de gør sig meget klart, hvad det er for en læring, de vil understøtte, og hvilken teknologi, de har behov for. “Vi kan se, at det skal være meget tydeligt, hvad målet er med læringsforløbet. Det er med til at understøtte udbyttet. Der er mange steder, hvor teknikken kan spænde ben, og eleverne har brug for meget hjælp til det tekniske undervejs. Det kan nemt komme til at stjæle fokus,” fortæller hun.

Både i Viborg og Herning arbejdes der videre med teknologien i konkrete læringstilbud til skoler og i et nyt projekt, Real or Fake News?, som har fået midler fra DDB puljen. I evalueringsrapporten kan man læse mere om projektets erfaringer og resultater. Få du lyst til at se en af elevernes VR produktioner, så tag dine VR briller på og besøg projektbanken på slks.dk, hvor de er tilgængelige.

Anbefalinger

Ønsker andre biblioteker at bruge VR i læringsforløb, anbefales det at:

•  Klarlægge hvilken læring, der ønskes understøttet og hvor fokus ligger i forhold til elevernes læring.
•  Formidle tydeligt, hvilken form for VR-medie, der anvendes.
•  Opbygge tekniske færdigheder gennem eksperimenter og testforløb.
•  Trække på og brug eksisterende ressourcer til VR-produktioner. F.eks. ThingLink 360 på SkoleTube.
•  Gøre det klart for lærerne, hvilke tekniske og faglige forudsætninger, der skal til for at deltage, og hvilken rolle de har i forløbet.

Projektet har været utroligt spændende, men også udfordrende. Vi håber, at vores erfaringer og resultater fra projektet vil kunne være til inspiration for landets folkebiblioteker generelt. Der har allerede nu vist sig stor interesse for både  indhold og den nye teknologi. Mange biblioteker vil kunne tage VR op i deres arbejde med makerkultur, ny teknologi samt samarbejdet ind i Åben Skole.

Læs rapporten her: kortlink.dk/u7tu

JEANNE SKAK HARBOE, projektleder, og LONE ENGEL WESTPHALL, afdelingsleder Læring og viden, Viborg Bibliotekerne

 

  • Artiklen er udgivet i juni i "Danmarks Biblioteker" nr. 0318.

 

 

2025: Pejling af fremtiden

Hvilken dagsorden tegner sig kulturpolitisk og bibliotekspolitisk i valgåret KV25?

Hvad kan biblioteket gøre for unge?

Biblioteket tilbyder mulighed for at blive klogere på ens egne muligheder. Det gør kultur i det hele taget.

Finanslov med skrænter

“600 millioner til kulturen de næste fire år” var det glade budskab fra Kulturministeren, da finanslovsforslaget for 2025 blev præsenteret.

Vejle: Nyt fyrtårn og demokratisk samlingssted

Planen er at skabe Danmarks bedste børnebibliotek og forbinde bymidten med byens nye grønne bydel Ny Rosborg.

Set fra MIN stol: Giv kulturen den plads, den fortjener

Det er på tide at give kulturen den plads, den fortjener. Kulturen er ikke en luksus, vi kan tillade os at overse.

Er vi berøringsangste i forhold til AI

Vi skal omfavne AI i bibliotekssektoren og tænke os ind i en rolle, så vi understøtter eleverne og de studerende i at bruge den kunstige intelligens

Når teknologien fragmenterer demokratiet

Bibliotekerne kan tilbyde borgerne et sted, hvor information ikke er drevet af algoritmer, men af etiske principper om oplysning og dannelse

Det Kgl. Bibliotek viser vejen til viden

Vejen frem er ikke at forsøge at bevise, at bogen er overlegen i forhold til skærmen. Opgaven er at vise, at den trykte bog fortsat kan noget