‘Vov at forstyrre dig selv’

Skrevet af

13. juni, 2016

Straks ovenpå salens relativt enstemmige fremførelse af denne fredags morgensang leverede dagens første, ærede taler, Jannick B. Pedersen, medstifter af virksomheden Dare Disrupt, indbegrebet af en regulær pep-talk om “Den digitale eksplosion”. Han lagde ud med at konstatere, at teknologien udvikler sig hurtigere, end vi kan forestille os og får revolutionerende og dybere betydning på stadig flere og nye livsområder. Vi kan forvente 3 milliarder flere brugere på nettet inden for kort tid. Hele jordens befolkning vil være med til at skabe, kommunikere og konsumere. Potentialerne har aldrig været større.

Ny grundindstilling
For at vi som mennesker kan fungere i en sådan hyper digitaliseret virkelighed, skal vi indstille os på ændrede spilleregler og øve os på et nyt mind-set, en ny grundindstilling. Og mange er vel allerede godt i gang, blandt andet med udgangspunkt i bibliotekerne? Ifølge Pedersen er der tre karakteristiske træk for den fremtid, vi er på vej ind i. De er:

– Udviklingsbrud, som betyder, at alt det vi tror, vi kan regne med, knækker. Her tales ikke om de nære menneskelige relationer, men om de ydre vilkår for eksempelvis kommunikation, produktion, iværksætteri og handel. Alt ændres af den digitale teknologis stadig mere omfattende og hastige udbredelse. Og kun få skal forvente at kunne bevare det job, de har i dag.

– Innovationskryds, som betyder mulighederne for at kombinere noget kendt med noget nyt, digitalt. Et stjerneeksempel er succesvirksomheden Amazon.com, der dybest set er kombinationen af en kendt boghandel, internettet og en hjemmeside. En enkel og billig idé, der har revolutioneret bogmarkedet world-wide.

– Eksponentiel kurve, som følger af at alle teknologier bliver digitale. Hvilket f.eks. er forklaringen på, at man i dag i Kina kan opføre en temmelig høj skyskraber i rimelig god kvalitet på bare 15 dage.

Lynhurtige, ændrede spilleregler
Det er svært for sådan en fredags morgenhjerne at fatte rækkevidden af den fremtid, Jannick B. Pedersen præsenterer. Hans budskab var da heller ikke: forstå det; men “vov at forstyrre dig selv…indstil dig på nye spilleregler…tingene kommer aldrig igen til at ske så langsomt, som i dag…fremtiden byder på flere muligheder end nogensinde før, hvis vi tør”.

Vi kender alle til eksistensen af de små selvkørende robotter, der slår græsset eller støvsuger de gamles hjem. Vi ved også, at selvkørende biler vil blive introduceret i en ikke for fjern fremtid. Jannick B. Pedersen fortalte, at vi kan forvente meget mere og mere avanceret robotteknologi, der udnytter kunstig intelligens. IBM har sin Wattson, der med Pedersens ord, “har spist wikipedia, forstår menneskelig tale og svarer på tale”. Derved kan robotten øse af grænseløse mængder af ustruktureret data og du kan måske få den mest indsigtsfulde nye samtalepartner, du nogen sinde har oplevet?

Et andet robotinitiativ drives af den amerikanske virksomhed Boston Dynamics, som har lagt en del filmklip ud på YouTube, hele verdens inspirations- og underholdningskanal. Her kan man opleve, hvordan robotten kalder menneskelige følelser frem i beskueren, når den trænes til læring og falder og måske endda slår sig. “Det er tidskrævende at træne robotten”, fortalte Pedersen, men når først den har nået det ønskede læringsniveau, kan hele dens kapacitet enkelt appliceres på talrige andre robotter.

Fra Jannick B. Pedersen lød det også: Lær selv at lave innovationskryds. Vi er midt i et paradigmeskift af uanet omfang. Vi kan ikke vende udviklingen, men vi kan prøve at turde se de fantastiske muligheder.

– Hvad mon bibliotekernes specifikke bidrag skal handle om i denne fagre nye verden?

ELSEBETH TANK, udviklingspartner. Etank.nu

 

Demokrati er ikke en tilskuersport

Demokratiet skal bruges og trænes i hverdagen: Når vi lytter til mennesker, vi ikke er enige med og engagerer os i lokalsamfundet

Fra analoge længsler til demokratifitness

Fra Folkemødet på Bornholm til Kulturmødet på Mors har bibliotekerne sat læsning, demokrati og den grønne omstilling på dagsordenen.

Når magten skal udredes – igen!

Et samlet Folketing har sat gang i Magtudredningen 2.0 – en stor opdatering af den analyse af det danske folkestyre, der første gang blev lavet omkring årtusindskiftet.

Meget større potentiale i kulturlivet!

Vi er kun lige begyndt at skrabe i overfladen af kulturlivets potentiale, siger Dansk Kulturlivs afgående direktør, Jakob Sørensen, om kulturlivsalliancen og samarbejdet.

Ny standard for materialevalg med kunstig intelligens

Men det skal fortsat være bibliotekaren, der har det sidste ord. Kunstig intelligens skal ikke erstatte, men understøtte!

I København rykker den smalle litteratur

”Det sædvanlige biblioteksrum er langt mere mystificerende for ikke-brugere, end vi tror.

Litteraturuge for voksne på Aalborg Bibliotekerne

“I kan umuligt lave et bedre program til næste år”. Vi accepterer udfordringen!

Festival forbinder mennesker og lokalsamfund

En varm lørdag i maj slog over 1.000 gæster vejen forbi Roskilde Bibliotek og Kreativt hus for børn til den årlige Roskilde Litteraturfestival