Meldingerne er, måske lidt overraskende med COVID-19 udfordringerne in mente, entydigt præget af masser af energi, målrettet fokus og ny biblioteksudvikling over en bred kam. Danmarks Biblioteker tager som i 2019 temperaturen på bibliotekernes budget, fokus og hverdag. Nu med bibliotekscheferne fra Gentofte, Horsens, København, Køge, Ringkøbing-Skjern, Roskilde og Aabenraa.
Budgetmæssigt varierer vilkårene fra positive forventninger i Køge med et historisk flot budget til andre steder med besparelser, der skal håndteres, og nogle steder suppleres af målrettede tilførelser, til status quo i Ringkøbing, hvor man imidlertid også fornemmer en stigende politisk velvilje til at se på økonomien. Den corona-afledte, stigende digitale materialebenyttelse klares hovedsagelig ved omprioriteringer.
Læselyst, læsning og demokratiforståelse står sammen med folkeoplysning og bæredygtighed højt på dagsordenen i 2021. Vel at mærke i en fornyet og forbedret kontekst forstået sådan, at indsigten fra 2020’s online-prægede hverdag vil booste den samlede analoge og digitale formidling, skabe hybride aktiviteter og vil, formentlig, overordnet set skabe en stærkere formidlingsplatform i 2021.
Corona – Et tigerspring for det digitale bibliotek – og samtidig en markant og styrket forståelse hos borgerne for det fysiske bibliotek og dets betydning. Selv om flere steder fortsat oplever færre fysiske besøgende pga. COVID-19-utryghed hos borgere. Flere biblioteker arbejder desuden med nye biblioteker og andre med genopfindelse af det fysiske biblioteksrum og -koncept.
Organisationen og biblioteket nytænkes – udadtil på en række forskellige måder afhængigt af lokale rammer og samarbejdspartnere som f.eks. skoler og kulturhuse. Arbejdsfællesskabet internt har fået en ny tyngde og en slags saltvandsindsprøjtning fra dage med akut digital læring, hjemmearbejde og distanceledelse.
De syv bibliotekschefer fik hver tre spørgsmål:
1. Hvordan ser bibliotekets 2021-budget ud ift. 2020?
2. Hvad kommer til at fylde i bibliotekets hverdag i 2021?
3. Hvad tager I med jer fra årets corona-lukninger?
Per Høgh Sørensen, Chef for Kultur, Natur & Fritid og Bibliotekerne – Ringkøbing-Skjern Kommune
1. Heldigvis ser budgettet uændret ud i 2021. Det er stadig i den lave ende af skalaen målt på landsgennemsnittet, men jeg fornemmer, at der er en stigende politisk vilje til at kigge nærmere på den økonomiske ramme. Corona-året har jo også vist, at kulturen kan noget, og tydeliggjort over for vores politikere, at bibliotekernes rolle er væsentlig, bl.a. som omdrejningspunkt for fællesskaber og som digital leverandør af kvalitetsydelser.
2. Der er slet ingen tvivl om, at det overordnede tema er at få brugerne tilbage igen i det fysiske rum. Derfor vil der blive sat ekstra tryk på at finde nye måder at gøre det attraktivt at opsøge den levende formidling onsite. Jeg fornemmer, at der er en længsel hos borgerne for at komme ud og være sammen. Så vi skal sikre de trygge rammer for fællesskaber – og lave store og små arrangementer, som både har umiddelbar appel og kant. Vi skal arbejde med at nytænke formen og med at udvikle hybrid-arrangementer. Det udvikler vi gerne sammen med legekammerater fra andre biblioteker.
Den digitale transformation står højt på vores arbejdsliste. Den skal ind under huden på alle medarbejdere, og vi skal udnytte det momentum, der er skabt i corona-perioden. Vi har langt om længe fået det udlånsgennembrud på digitale medier, som vi har arbejdet for i mange år. Det skal der arbejdes videre med, og sikres, at vi økonomisk kan prioritere det. Det har også skabt nogle formidlingsmæssige perspektiver, som der også skal arbejdes videre med.
Vi vil rette et særligt fokus på børn og læsning og kæle lidt for litteraturen i det hele taget.
I starten af det nye år tager vi hul på arbejdet med en ny strategi, som skal lægge sporene for de kommende år. Vi har sat et halvt år af til det arbejde, og alle medarbejdere er involverede – og engagerede.
3. Der har været tale om et regulært digitalt gennembrud på alle planer. Borgerne har for alvor opdaget, at det er nemt og fikst at bruge bøger, film osv. på nettet. Vi har opdaget, at digital én-til-én formidling sagtens kan lade sig gøre. Den digitale læringskurve har været stejl – men en regulær øjenåbner for os alle.
Til dagligt har vi vores medarbejdere spredt i fem afdelinger rundt i landets geografisk største kommune. Nu har vi opdaget, at digitale mødeformer sagtens kan bruges til både hurtige vi-skal-lige-ha-taget-en-beslutning-møder, men også til mere udviklende og projektorienterede møder.
Vi har også opdaget nødvendigheden af at være ordentligt til stede i det fysiske bibliotek – selvom vi ikke er der. Der skal derfor arbejdes meget mere med et indretningsmæssigt format, der gør det inspirerende og ’lækkert’ at komme i den ubemandede åbningstid.
Claus Hagstrøm Hansen, Biblioteksleder, Horsens Kommune
1. På Horsens Kommunes Biblioteker implementerede vi en ny biblioteksstrategi i starten af 2019. En del af den strategi omhandler en sidestilling af de digitale og de analoge materialer. Derfor gav vi allerede i 2019 det digitale udlån på eReolen og GO! frit, ligesom vi indledte et formelt samarbejde om digital fri- og fritidslæsning med kommunens skoler. Dengang som nu fandt vi blandt andet pengene på de fysiske medier som f.eks. dvd, spil og cd´er. Vi har også omprioriteret andre steder i bibliotekernes budget dog ikke på lønomkostninger eller formidling. Den handling viste sig jo så i lyset af det øgede digitale forbrug at være rettidig omhu alt den stund, at vi ikke blev nær så presset på budgettet og det øgede forbrug i nedlukningsperioden, som vi kunne have frygtet.
2. På Horsens Kommunes Biblioteker har vi indledt en eksistentiel samtale på tværs af faggrupper. Det er en samtale, ja nærmest en bevægelse, der handler om at finde ind til kerneopgaven. Det kan måske virke banalt og åbenlyst, men vi havde brug for at minde hinanden om, hvorfor vi i første omgang valgte at blive biblioteksmennesker, og sjovt nok, så viser det sig, at for hver og én ansat på Horsens Kommunes Biblioteker, uanset faggruppe, så handler det altid om læselyst og vidensdeling. Det skal være vores faste ankerpunkt i en tid, hvor biblioteker skal så meget (andet). Læselyst og læsning er simpelthen eksistentielt for biblioteksmennesker. Det er hovedårsagen til, at vi har de jobs, vi har, det er oftest den primære grund til, at vi gerne vil arbejde på et bibliotek. Læselyst har både beriget vores åndsliv og formet vores professionelle liv. Det skal vi have fokus på at formidle til vores brugere.
Vi har desuden givet vores hovedbibliotek en stor makeover med fokus på bibliotekerne som urbane forsamlingshuse, og den opgave fortsætter vi nu med på vores filialer, ligesom vi er i fuld sving med at implementere en medarbejderdrevet organisationsændring med fokus på autonome tværfaglige opgavefællesskaber frem for traditionelle teams.
3. Jeg tror, at det vigtigste vi tager med os er, at vi har savnet fællesskabet, kollegaskabet og især den fysiske én til én og én til mange formidling til borgerne. Det er fint med et øget fokus på online-services. Men så snart det er muligt, så skal blikket rettes tilbage på demokratiske fællesskaber i vores urbane forsamlingshuse. Vi skal arbejde så lidt som muligt hjemmefra, og vi skal holde masser af frugtbare udviklingsmøder om læselyst med hinanden. Med god afstand og masser af håndsprit forstås.
Christian Lauersen, Biblioteks- og Borgerservicechef, Roskilde Kommune
1. Det ser mindre ud end i 2020 da vi har en besparelse på vores rammebudget, så den skal vi have håndteret samtidig med, at vi også kommer til at prioritere anderledes på nogle områder. Af omprioriteringer forventer vi, at kunne allokere flere midler til materialekontoen på bekostning af en række ikke direkte borgerrettede aktiviteter.
Materialekontoen har i nogle år måtte stå for skud når vi er blevet ramt af besparelser, men nu er det på tide, at det går den anden vej. Vores bibliotekspolitik sætter et højt ambitionsniveau for arbejdet med litteratur, læselyst og musik og det er svært at løfte, hvis ikke det modsvares i et fornuftigt materialebudget.
Derudover er vi ved at finde midler til en investering i nyt børnebibliotek på Roskilde Bibliotek – det nuværende er populært, men meget slidt og sine steder utidssvarende.
2. Realisering af vores nye bibliotekspolitik, der blev tiltrådt i 2020, kommer til at fylde meget. Især sporet om biblioteket som platform for demokratisk deltagelse og dialog, som er noget, vi ikke har beskæftiget os direkte med før, kræver fokus for at blive løftet.
Desuden åbner vi dørene for et helt nyt bibliotek, borgerservice, kulturhus og lokalarkiv i Viby Sj. med ambitionen om at udvide fællesskabets rum og være den dynamo, der skaber liv og energi i Viby bymidte. Vi skaber ikke blot et hus hvor bibliotek, kulturhus og lokalarkiv skal bo sammen, men et hus hvor kommune og civilsamfund smelter sammen og skaber det åbne og levende mødested.
I slutningen af 2020 justerede vi organisationen for især at styrke driften omkring materialehåndtering og mødet med borgeren og det skal vi have fulgt til dørs. Og så er vi jo centralbibliotek og træder ind i en ny – og meget anderledes – rammeaftale fra 1. januar 2021, så der skal vi have fuldt fokus på at levere værdi til regionen og resten af landet sammen med de andre centralbiblioteker. Slutteligt vil jeg pege på fortsat arbejde med udviklingen af det gode arbejdsmiljø med højt til loftet, fokus på kerneopgaven og hvor der hersker respekt om, at alle har en vigtig plads at udfylde – fra bogopsætteren til direktøren.
3. Af borgerrettede aktiviteter har vi lært meget af de digitale aktiviteter vi satte i søen i lockdown-perioden og det bygger vi videre på. Det drejer sig bl.a. om rene online arrangementer som f.eks. live talks med forfattere på Instagram eller hybride arrangementer hvor nogen deltager fysisk i et rum, mens andre deltager digitalt.
På de interne linjer har vi lagt en meget mere liberal linje mht. hjemmearbejde og vi udnytter i langt højere grad den fleksibilitet onlinemøder giver os.
Jytte Dahl, Bibliotekschef, Køge Kommune
1. Køge Kommune har vedtaget et historisk flot budget, hvor varslede budgetbesparelser er trukket tilbage og hvor demografi-fremskrivning for første gang også er rullet ud på kultur- og idrætsområdet. Køge Kommune er i stærk vækst, så den demografiske fremskrivning er både til at få øje på og en vigtig saltvandsindsprøjtning til videre drift og udvikling – også på biblioteksområdet.
I 2020 er der analyseret på Bibliotekets materialekonto, hvor indkøbet af fysiske materialer fremover reduceres til fordel for såvel digitale materialer og tilbud som øget pulje til aktiviteter. Begge dele for på hver sin måde at styrke tilgængeligheden i bibliotekets tilbud. Især midler til fysiske lydbøger, aviser og tidsskrifter overføres mhp. øget digital benyttelse. På musikområdet vil den indspillede musik fylde markant mindre i tilbuddet.
Undtagelsen på det fysiske område er fokus på flere fysiske bøger til børn – for at stimulere både børnenes sprogstimulering og læselyst.
2. Udviklingen i Køge Kommune får biblioteket til at rykke endnu mere synligt ud i kommunen sammen med det øvrige kultur- og idrætsliv. Det gælder både i det nye Køge Nord, omkring Marinaen, i Køges nye Byrum og i kommunens øvrige bysamfund – ikke mindst omkring lokalbibliotekerne i Borup og Herfølge.
Kultur og sundhed vil præge både i kulturregionssamarbejdet KulturMetropolen og på tværs i Køge Kommune. Biblioteket er netop imødekommet på sin 5. ansøgning til Hold Hjernen Frisk, hvor et nyt forløb udrulles til foråret med nye partnere og endnu stærkere fundament.
Kommunens klimaplan og fokus på bæredygtighed i et bredere perspektiv understøttes i høj grad via biblioteket.
Endelig er demokratiudvikling et område, biblioteket vil udfolde sig på nye måder som afsæt til efterårets kommunalvalg.
3. De positive forventninger til 2021 er også knyttet til forhåbningen om at coronaen slipper sit tag i samfundet, så vi igen kan mødes i begejstrede, syngende og dansende fællesskaber.
Vi glæder os vildt til igen at kunne udfolde Billedstrøm-festival for visuelle fortællinger.
Lige nu planlægges med deltagermæssigt skalerbare aktivitetstilbud, der i højere grad kan gentages og/eller streames og deles med dem, der fortsat må deltage hjemmefra. Her har organisationen været kastet ud i en læringsfase, hvor en mere eksperimenterende tilgang til formidling udvikles.
Forårets opskruning af de digitale tilbud – især adgangen til eReolen og Filmstriben – skabte en øget benyttelse, som vi selvfølgelig fastholder og stimulerer både formidlingsmæssigt og i prioriteringen af materialeindkøbet, som nævnt ovenfor.
På de indre linjer er vi i KøgeBibliotekerne også rykket mod øget digital mødeafvikling, udnyttelse af webinarer og stigende tendens til hjemmearbejde. Biblioteket er dog fortsat en kulturinstitution, hvor mødet mellem fagprofessionelle og brugere, samarbejdsparter, frivillige og deltagere er en afgørende pointe for kerneopgaven.
Vi tager derfor med os til 2021, at med corona er biblioteket blevet fremskyndet i den transformation, som biblioteket i det digitale samfund kræver; et samfund hvor biblioteket skal være tilgængeligt for borgerne på nye og mere personlige måder.
Thomas Angermann, Leder af Gentofte Kultur & Bibliotek
1. Vores budget for 2021 ligner langt hen ad vejen budgettet for 2020. Ofte baserer man justeringer fra år til år på en evaluering af det foregående år. 2020 har været ualmindeligt på mange måder og forhåbentlig ikke et år, vi baserer alt for meget af vores fremtid på. Vi kan ydermere se frem til en besparelse på biblioteks- og kulturområdet, som skal implementeres i det kommende års budget – endnu kender vi ikke helt omfanget.
2. I Gentofte Kommune har vi i en årrække arbejdet med at udvikle forskellige politikker og opgaveområder i såkaldte opgaveudvalg. Formålet med opgaveudvalgene er at styrke samarbejdet mellem lokalpolitikere og borgere og sikre optimale vilkår for udvikling, der hvor udvalget nedsættes.
I 2021 kommer vi til at arbejde med et opgaveudvalg om bibliotekernes fortsatte udvikling som kulturhuse. Det bliver en spændende proces, der også i løbet af 2021 skal omsættes til praksis i både organisationen og hos den enkelte medarbejder, men som også højst sandsynligt kommer til at trække en række udviklingsspor de kommende år for vores område.
3. Noget af det første, vi bemærkede, var at borgerne virkelig savnede os som fysiske huse. Vi fik øjnene op for, hvordan bibliotekerne spiller en vigtig rolle i folks hverdag og rutiner. Vi var ikke kun savnet af studerende, der skulle aflevere studieopgaver, dem der nu skulle kopiere i 7-eleven, børnefamilierne om lørdagen osv. Nej, vi oplevede hos os, at borgerne slet og ret savnede os som institution og ikke kun som service.
Det er ofte kun politikere eller debattører, der får lejlighed til at tale om biblioteker på det plan, men den hårde nedlukning gav også borgerne en anledning til at formulere helt overordnet, hvad et samfund uden fysiske biblioteker ville betyde for dem.
Jakob Heide Petersen, Chef for Københavns Hovedbibliotek og Biblioteksudvikling
1. Som i mange andre kommuner må vi imødese, at budgettet til Københavns biblioteker reduceres lidt i 2021. Vi oplever typisk en reduktion i størrelsesordenen 1-2% årligt, men der bliver også indimellem tilført penge til nye biblioteker eller renovering af eksisterende. Vi forsøger altid at friholde vores materialebudget for besparelser og har i de senere år foretaget en meget målrettet prioritering af børnebøger og digitale bøger. Vi prioriterer litteratur over andre medieformer og har børnebøger som et særligt fokusområde. Her har vi bl.a. introduceret konceptet ”De første 100”. Det er 100 børnebogstitler som er klassikere eller har potentiale til at blive det og som indkøbes i rigtig mange eksemplarer. Dette fokus resulterede i 2019 i at udlånet af fysiske bøger steg for første gang i flere år. Vi føjer løbende yderligere titler til.
2. Vi arbejder i Københavns Kommune hellere med investeringscases, fremfor traditionelle grønthøsterbesparelser. Det indebærer, at man skal levere en effektivisering, men at man får investeringsmidler til at realisere den. I 2021 implementerer vi en større case om omlægning og centralisering af vores boglogistik med en tættere kobling til indkøb og meget omfattende brug af data om bøgernes benyttelse på vores 20 lokationer. Vi udvider vores boghotel til en kapacitet på 125.000 bøger, så vi kan frigøre plads til aktiviteter og bogudstillinger på de lokale biblioteker. Vi skal ved brug af data og faglige vurderinger fastslå, hvilke bøger der er hyldevarer på det lokale bibliotek, og hvilke der er bestillingsvarer.
Vi kommer også til at arbejde med spørgsmål som: Hvordan hænger indkøbet sammen med vores udstillinger og de bøger, der fragtes på tværs af byen? Kan koordineret udstillingsaktivitet give en bedre udnyttelse af vores samling? Hvad kræver det af logistikken?
Vi skal også afslutte renovering af 6 børnebiblioteker i byen og arbejde med oplæg til nye profilbiblioteker. Desuden skal vi arbejde med nye former for værtskab. Vi har allerede gode erfaringer med børneværter på hovedbibliotekets nye børneetage og skal også udvikle andre former for værtskab. Endelig skal vi bruge kræfter på at implementere en ny digital handlingsplan og på at deltage i det nationale digitale udviklingssamarbejde.
3. Nedlukningen af det fysiske bibliotek blev jo et tigerspring for vores digitale bibliotek. Vi har haft stor succes med digital formidling også på SoMe og skal også til at udvikle nye digitale formater. Vi prioriterede også digital kompetenceudvikling på tværs af medarbejderkategorier.
Benyttelsen af online-møder har tilført organisationen en større fleksibilitet og særligt vist sin værdi i det tværkommunale samarbejde. Foreningen Det digitale Folkebibliotek har afholdt digitale generalforsamlinger, medlemsmøder og bestyrelsesmøder hver 14. dag. Fysiske møder er bedre til at skabe relationer og opbygge social kapital, men online-møder kan give nye muligheder for inddragelse i samarbejdet mellem kommunerne.
Charlotte Stoltenberg, Leder af Aabenraa Biblioteker og Kulturhuse
1. Biblioteket skal spare 2% og beløbet findes primært på antal timer for bemandet betjening i Aabenraa. Politisk ønskede man ikke at tage det i filialerne. Kontoen for e-bøger og netlydbøger tilføres ved intern omprioritering et beløb svarende til minimum det ekstra forbrug i 2020.
2. Biblioteks- og kulturhusdrift i en coronavirkelighed vil fortsat fylde i 2021, herunder at få set på brugerbehov og eventuelt behov for nye tilbud, når restriktioner, sprit, visir, masker og mundbind forhåbentlig bliver fortid.
Vi har p.t. færre besøgende, og det er relevant at spørge sig selv, om der er behov, som nedlukningen har haft indvirkning på fremadrettet? Samtidig har vi lige haft et par udsolgte arrangementer, så der er ikke entydige tegn at navigere efter, men spørgsmålet må være i bevidstheden i 2021.
En af de store indsatser er projekt Maker Space støttet af Villum Fonden, hvor vi i samarbejde med skole- og dagtilbudsområdet arbejder strategisk med teknologiforståelse som del af lærings- og folkeoplysningsopgaven. Vi operationaliserer Bibliotekschefforeningens Håndslag til Læselyst. Bl.a. arbejder vi sammen med en SFO i et landområde, hvor der er langt til biblioteket, og målet er, at modellen kan implementeres i minimum én yderligere SFO i 2021.
Aabenraa Kommune har i 2020 vedtaget en strategi for bæredygtig udvikling, der skal arbejde for at indfri FNs Verdensmål, og vi arbejder sammen med forskellige aktører eksempelvis om tiltag før og efter, at “Danmark for målene” kommer til kommunen i september.
En del planlagte aktiviteter ifm. Genforeningsjubilæet 2020 er flyttet til 2021, bl.a. indvielsen af den nye park foran biblioteket og Folkehjem. Det håber vi realiseres den 12. juni, ligesom vi håber, at BørnefestiBal igen kan gennemføres i maj 2021.
Vi er en organisation bestående af biblioteker, kulturhuse og et lille lokalt museum (der er kommet med i 2020). Vi arbejder strategisk på at styrke samarbejdet på tværs af forskellige fagligheder og kompetencer til gavn for borgerne. I 2021 åbnes i Padborg en lille udstilling om grænsen og dens bevægelse op og ned i Sønderjylland, om told og skat – og smugling. Kig ind, hvis din ferie går forbi.
3. Vi er begyndt at streame vores egne arrangementer og aktiviteter. Udvikling af digitale aktiviteter – quiz, undervisning og skoletilbud. Øget brug af hjemmearbejde, hvor det giver mening i forhold til opgaven. Vi har købt videokonferencesystem til et mødelokale, så en del af medarbejderne kan sidde decentralt under møder. Udvikling af ledelsesmæssige kompetencer i forhold til distanceledelse. At kunne drive biblioteker og kulturhuse i en kontekst, hvor kontorgangen og frokoststuen giver associationer til ‘sommerferie’.
