Det er allerede gjort flere steder og på flere forskellige måder, både i den lokale presse, på lokale møder og på de kommunale dagsordner. Danmarks Biblioteksforening har lavet et oplæg til, hvordan rapportens nationaleøkonomiske effekter kan oversættes og blive sat i spil i en lokal kontekst.
I Varde Kommune har UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID haft rapporten på udvalgets møde to gange. I det følgende bruger vi derfor Varde som eksempel til en model, for hvordan man kan få rapporten i politisk spil.
Varde-modellen
I Varde Kommune havde bibliotekets ledelse valgt at indgå i en tæt kontakt med UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID for at få sat rapporten på dagsordnen, og var i dialog med forvaltningen allerede inden rapporten officielt udkom. Dette medførte at bibliotekets ledelse blev bedt om forlods at skrive et orienteringspunkt til kultur og fritidsudvalget om rapportens hovedkonklusioner og ikke mindst betydning for Varde.
Bibliotekets ledelse havde også udformet oplæg til dagsorden og bilag om hvordan rapporten kunne læse i en lokal Varde kontekst.
Se hvordan bilaget kom til at se ud: UKF-17-02-2015 – Bilag 229.01 O Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi
Dette bilag danner også udgangspunkt for at UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID vælger at sætte rapporten på endnu et møde, hvor en af lederne fra biblioteket, May-Britt Diechmann, deltager med oplæg til diskussion. Udvalget bakkede op om, at den vision der er beskrevet i udvalget bilag medtages i bibliotekets fremtidige arbejde. Så nu er opgaven i Varde blot at forfølge den og fortsat få politisk opbakning til det.
May-Britt Diechmann har også været særdeles aktiv i Tænketankes Fremtidens Biblioteker og havde derfor et grundigt kendskab til processen bag rapporten, helt fra den blev bestilt hos Copenhagen Economics
Forud for møderne i udvalget lå et stort forberedende arbejde, både internt på biblioteket og til kommunen, samt eksternt i forhold til at skabe opmærksomhed fra den lokale presse, som ikke altid bider på nationalt pressemateriale, udsendt fra Danmarks Biblioteksforening.
Du kan her se Vardes drejebog herunder.
Vi opfordrer jer til at bruge eksemplet til selv at komme på dagsordnen i jeres kommune.
Debat om Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi
Siden Tænketanken i slutningen af januar lancerede rapporten ”Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi” har der været en del omtale af den. Naturligt nok, for det er den første undersøgelse af sin art, der går ind og beregner folkebibliotekernes værdi i kroner og øre. Det viser sig at folkebibliotekerne er en god forretning for samfundet.
Økonomer fra det uafhængige konsulenthus Copenhagen Economics har beregnet værdi på 3 områder:
Kulturel og social værdi
Denne værdi er beregnet gennem betalingsvillighed svarende til et bidrag på op til 4 mia. kroner baseret på et norsk studie
Værdi gennem digital omstilling
Bibliotekerne skaber værdi for 150 – 200 mio. kroner ved deres bidrag til digital omstilling. Bidraget kommer fra offentlige besparelser og privat økonomiske gevinster.
Værdi gennem læsning
Samlet bidrager bibliotekerne med 2 mia. kr. årligt i gennemsnit til produktivitetsgevinster fra højere uddannelse. Bidraget er et resultat af følgende effekter: Bibliotekerne er med til at bidrage til børns læsefærdigheder gennem fritidslæsning; bedre læsefærdigheder øger sandsynligheden for højere uddannelse og endeligt højere uddannelse betyder højere produktivitet og dermed højere samfundsøkonomiske effekt. Se beregning step- for step her
Rapporten kan bestilles hos Jeanette Fog Vogelius på jfv@db.dk. Der bliver faktureret for porto.
Rapporten kan ligeledes downloades i fuld udgave og en kort udgave
Der har været fantastisk mediedækning af rapporten, som f.eks.
Artikel, JP, 20. jan. ‘Biblioteket er milliardgevinst for samfundet’
Se oversigt over flere omtaler her.
Forklaringer af resultater
Med den megen opmærksomhed har også fulgt kritik af undersøgelsen. Kritikken har gået på det at værdisætte en institution som folkebiblioteket, metodisk tilgang og Tænketankens kommunikation. Det kan I læse meget mere om her nyhedsmail
