Af Kirsten Boelt
2. næstformand i DB & Mediechef Aalborg Bibliotekerne
11. september 2012
Folkebibliotekernes udfordringer er ikke blevet mindre i takt med at en stor del af kulturproduktionen nu også udkommer digitalt. Da bibliotekerne skulle købe bøger, film, cd’er og så videre var det mere enkelt. Bibliotekarerne så på udbuddet og valgte så de materialer, der skulle præsenteres som en del af bibliotekstilbuddet i deres kommune. Valget var funderet i Bibliotekslovens paragraf om kvalitet, aktualitet og alsidighed.
Bibliotekerne har altid valgt og vil altid vælge de materialer, der udgør bibliotekstilbuddet i en kommune. Vi er naturligvis afhængige af hvad der udbydes af producenterne! Bibliotekerne er borgernes bibliotek og vi køber meget gerne, hvad der er efterspørgsel på, vi vil gerne kunne imødekomme borgernes ønsker. Men hertil kommer, at vi også køber den eksperimenterende lyrik, murstensromanen, verdensmusikken og den specielle film, for bibliotekerne skal ikke udelukkende være mainstream, men netop vise bredden og kvaliteten – omend den kan være ganske ”smal”. Det er vores opgave. Det er ikke vores opgave at vurdere hvad den enkelte borger får ud af de materialer, de låner. En spillefilm eller en krimi, kan give den enkelte en helt fantastiske oplevelse, som vi ikke kan eller skal vurdere. Bibliotekerne stiller oplevelse – eller skal vi kalde det indhold – til rådighed for den enkelte, men vel at mærke det vi beslutter os for at tilbyde.
Det er oplagt, at et paradigmeskift som vi står i lige nu på medieområdet – mellem de fysiske materialer og de digitale – giver udfordringer. Men det skal understreges, at det er oplevelser og ”indhold” uanset platform, som bibliotekerne låner ud. Dermed er det også sagt at de digitale medier er en del af bibliotekets tilbud. Det er helt utænkeligt, ja helt umuligt at forestille sig, at biblioteket skal gøre andet. Folkebibliotekerne er tæt forbundne med samfundet og de udviklinger der sker i samfundet. Vi tager udfordringen op, og vi gør det, som der er beskrevet i lovgivningen, nemlig stille alle medietyper til rådighed – herunder også internettet. Og dermed også de digitale medier. Folkebibliotekerne er ikke kommercielle, vi er netop unikke blandt andet fordi vi udvælger materialer, vi guider borgerne i det digitale Danmark og vi giver (nem) adgang til at se film, læse bøger, høre musik mm på nettet. For det er vores opgave.
Folkebibliotekerne skal nu – og i en uvis tid – både låne de fysiske materialer ud og stille de digitale tilbud til rådighed. Det giver naturligvis en økonomisk udfordring for det enkelte bibliotek, som betyder at vi må prioritere hårdt. Det gør vi så. På musikområdet er det nu tydeligt, at vi ikke behøver at købe samme mængde cd’er ind som tidligere. Hvornår det tipper på bogområdet er ikke til at spå om, men vi kan skele til fx USA, hvor der sælges/lånes en stor mængde ebøger ud. Det er naturligvis vigtigt at vi fortsat har fysiske bøger, for der er en stor efterspørgsel især på mainstream bøgerne, men vi må prioritere således, at vi køber det rigtige ind – og det i de rigtige mængder. Hertil kommer at bibliotekerne har et kanon godt samarbejde, så vi låner i stor stil fra hinanden. Et system som er med til at ligestille borgerne og deres muligheder for at låne materialer – uanset hvor de bor.
Folkebibliotekerne er borgernes, de er helt unikke steder, som besøges af rigtig mange, både børn, unge og gamle. Det indebærer, at bibliotekerne skal have tilbud/materialer, som kan matche de ønsker, som kommer fra meget forskellige borgere. Bibliotekerne skal have åbne døre og relevant indhold, som svarer til de medievaner og mediebrug, der er i samfundet. Ellers kan vi slet ikke være med, men forstener. Biblioteker er ikke museer men levende institutioner for dagens danskere.
