Aalborg Bibliotekerne vinder Bibliotekernes Formidlingspris

Skrevet af

30. september, 2016

Danmarks Biblioteksforening siger tillykke til Aalborg Bibliotekerne som fortjent har vundet Bibliotekernes formidlingspris, der gives til det bibliotek, der har været bedst til at formidle bibliotekets tilbud til borgerne. I år har der været lagt særlig vægt på formidling af bibliotekets litteraturtilbud til brugerne.

Kulturminister Bertel Haarder har i dag, fredag d. 30. september, overrakt Bibliotekernes formidlingspris på Hovedbiblioteket i Aalborg
Kulturminister Bertel Haarder siger: 
Aalborg Bibliotekerne har i samarbejde med partnere som DR, Bibliotek.dk, eReolen og Litteratursiden styrket litteraturformidlingen ved at fokusere på vigtige temaer som ensomhed og iværksætteri. Ved samtidig at gøre konceptet tilgængeligt og dele erfaringer med andre biblioteker lykkes det at nå endnu bredere ud, end hvad bibliotekerne ellers kan alene. Det er et forbilledligt arbejde.

Kulturrådmand i Aalborg Kommune Mads Duedahl siger:
Vi er meget glade for og stolte over, at Aalborg Bibliotekerne modtager anerkendelse for den professionelle formidling på tværs af medier, som de har leveret i flere år. Personligt glæder jeg mig rigtig meget til at følge med i de kommende initiativer, hvor der jo allerede i november bliver sat fokus på vold mod børn.

Om Kulturministeriets formidlingspris
Prisen gives til det bibliotek, der på bedste vis har formået at formidle sine tilbud til borgerne. I år har der været særlig fokus på formidlingen af bibliotekernes litteraturtilbud, og der er blevet lagt vægt på nytænkning i metoderne inden for formidling. Derfor skal aktiviteterne også formidles på flere medier og skabe partnerskaber med lokale aktører. I alt 19 biblioteker havde indstillet sig til prisen.

Prisen uddeles for anden gang og er på 50.000 kr. Det er kulturministeren, der på baggrund af en indstilling fra et uvildigt fagpanel udpeger vinderen. Prisen gik i sidste år til Varde Bibliotek.

Læs fagpanelets begrundelse for valget af Aalborg Bibliotekerne

UGE17 nomineret til Verdensmålsprisen 2025

UGE17 – borgernes verdensmålsuge - er sammen med Chora 2030 blevet indstillet til Verdensmålsprisen 2025

Afstemningen til Orla-prisen er i gang

Der er 15 bøger i spil til årets Orlapriser, og de nominerede er selvfølgelig besluttet af børnene selv

“Vi har brug for en læserevolution”

Lad de interessante samtaler, der hver dag finder sted i biblioteksudlån og ved boghandlerdiske om, hvad forskellige læsere gerne vil have, finde sted i medierne

Orlaprisen 2025

Så er de 15 nominerede bøger til Orlaprisen 2025 fundet. Afstemningen foregår online fra d. 9. oktober – 9. november, så nu er der tid til at læse.

Inspiration og gode ideer, lige til at tage med hjem

Har du mødt en Trendspotter? Hvis ikke, så har du chancen på Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2025 i Herning

Læs med orm – også på biblioteket

Højtlæsning er en god måde til udvikling af små børns sprog og følelsesliv.

Vinderen af Klods-Hans-prisen 2024

Lisbet Vestergaard, projektleder ved Tænketanken Fremtidens Biblioteker, modtager Klods Hans-prisen for sin særlige indsats for børne- og ungdomslitteratur

Dansker og nordmand får bogpriser

Nordisk Råds Litteraturpris er blevet uddelt siden 1962 og gives til et skønlitterært værk som er skrevet på et af de nordiske sprog