Årets Bibliotek 2009

Skrevet af

11. marts, 2009

I 2009 uddeler Danmarks Biblioteksforening "Årets Bibliotek" til

Litteratursiden.dk
http://www.litteratursiden.dk

DBs formand Vagn Ytte Larsen overrækker DBs pris "Årets Bibliotek 2009" til Litteratursiden, repræsenteret ved redaktør Lise Vandborg og bestyrelsesformand Knud Schulz

Motivering
Litteratursiden.dk åbnede i en helt ny version 2.0 den 4. februar 2009 – og vi blev imponeret. Derfor var vi heller ikke ret meget i tvivl om at det var ”Årets Bibliotek 2009”. Den nye version af Litteratursiden.dk blev åbnet officielt af kulturminister Carina Christensen. Til åbningen fremhævede Litteratursidens ambassadør, forfatteren Merete Pryds Helle, de mange tilbud til læserne på den nye litteraturside.  
Den helt oplagte og meget synlige ændring på den nye litteratursiden.dk er nemlig åbningen for brugerindhold og i det hele taget brugerdreven innovation. Brugerne kan f.eks. lave egne anmeldelser og egne lister over bøger, og det er da også af flere fremhævet at her har bibliotekerne en mulighed for at sætte sig på markedet for brugeranmeldelser af bøger.
 
Samtlige skønlitterære bøger findes i Litteratursidens system. Det gør det meget nemt at oprette en liste over favoritbøger eller anmelde den bog man lige måtte have lyst til. En grundsten til en potentiel succes er lagt her. Der er tydeligvis styr på data så moderne bibliotekssystemer nu meget lettere kan komme til at høste alle relevante data og koble dem sammen med andre data.
Siden er forberedt til Google, så folk der søger efter bogtitler og forfatternavne på nettet fremover meget oftere vil støde på Litteratursiden.
 
Masser af andre forbedringer
Blandt andre forbedringer kan nævnes ny tidssvarende grafisk stil, større læsbarhed og bogforsider. Med denne relancering har Litteratursiden en solid platform som må betyde at det bliver et godt udgangspunkt for den brugerinvolvering som er temaet for Årets bibliotek 2009.
Et stort tillykke til litteratursiden.dk!
Danmarks Biblioteksforening

UGE17 nomineret til Verdensmålsprisen 2025

UGE17 – borgernes verdensmålsuge - er sammen med Chora 2030 blevet indstillet til Verdensmålsprisen 2025

Afstemningen til Orla-prisen er i gang

Der er 15 bøger i spil til årets Orlapriser, og de nominerede er selvfølgelig besluttet af børnene selv

Orlaprisen 2025

Så er de 15 nominerede bøger til Orlaprisen 2025 fundet. Afstemningen foregår online fra d. 9. oktober – 9. november, så nu er der tid til at læse.

Sommerferie

Danmarks Biblioteksforenings sekretariat holder sommerferie fra den 14. juli til den 25. juli, begge dage incl.

Ny udgave af ‘Danmarks Biblioteker’ lander snart hos alle medlemmer

Efter en planlagt pause lander næste nummer af kulturmagasinet 'Danmarks Biblioteker' nu snart igen i postbokse hos samtlige foreningens medlemmer.

Kulturmagasinet Danmarks Biblioteker

Tidsskriftet informerer om aktuel biblioteksudvikling og –debat, herunder om biblioteks- og kulturpolitiske spørgsmål af relevans for biblioteksområdet for derigennem at ...

Tillykke til Annette og Odense

Annette W. Godt, DBs faglige næstformand tiltræder 1. februar, som chef for Kulturmaskinen Odense og bibliotekerne i Odense.

Brænder du for det internationale arbejde?

Danmarks Biblioteksforening søger engagerede medarbejdere fra danske biblioteker, der ønsker at stille op som kandidater til IFLA's internationale sektioner