Afsked på broen – farvel til Vagn Ytte Larsen

Skrevet af

16. juni, 2014

Der bliver hørt efter DB. Både blandt lokalpolitikere og fagfolk, og selv bag Christianborgs tykke mure, og det blev Vagn Ytte Larsen rost for. “Du har som formand for DB sat dig spor og fået bibliotekerne længere op på den politiske dagsorden. Og du har været med til at skærpe DBs profil og bibliotekernes synlighed. Du satte en fremadrettet dagsorden, ofte med markante og fremsynede holdninger som du gerne kommunikerede ud i verden. Du har været med til at professionalisere DB som en moderne, kommunikerende og slagkraftig organisation. Tak for det, for inspiration og samarbejdet i Forretningsudvalget de sidste fire år”, lød det fra efterfølgeren Steen B. Andersen (A). Der også fremhævede Vagn Ytte Larsens ofte højrøstede stemmeføring. “Det har vi levet fint med, for ind imellem skal der ret meget til at råbe medier og offentlighed op.” Et tema som gik gennem alle talerne.

Vagn Ytte Larsen går ikke stille med dørene. “Kære Vagn, vi er altid klar over, når du er kommet. Du høres, og det kan fint overføres på DB. DB var og er til dels stadig en pæn forening, men DB er blevet mindre glat og nydelig i din tid. Det skal du have tak for!”, sagde Kirsten Boelt, DBs faglige 2. næstformand og mediechef i Aalborg.

Hun nævnte som en af Vagn Yttes mange nye idéer, det hun kaldte et arbejdskræ-vende monsterprojekt, TurDanmark, og DBs utallige møder med alle de mange medlemskommuner, så vel som ikke-medlemmer. “Det er der kommet fantastisk gode samtaler med de lokale kulturpolitikere og bibliotekschefer ud af. – Du er et lokomotiv, du buldrer af sted. Du er markant og ved, oftest, hvor du vil hen for nogen gange lægges skinnerne undervejs. Du har haft visionerne og en handlekraft, som har skabt et aktivt DB. Det har været en udfordrende men også spændende rejse, tak for den og nyd nu livet sammen med din Hanne.”

En bemærkelsesværdig person, en god samarbejdspartner – og sangglad, lød karakteristikken fra Mogens Vestergaard, Bibliotekschefforeningens formand og bibliotekschef i Roskilde. Han havde før holdt tale for Vagn Ytte Larsen og fortalt om dennes sangglæde og dirigentfinger: Vagn vil som gammel borgmester, formand, skolemand mv. gerne dirigere takten. “Nu mangler jeg bare dine sko, de er heller ikke helt almindelige og som de flestes. Jeg ser dem nærmest symbolsk, for du er altid på vandring. Du fortæller, udbreder og oplyser, og så er der din finurlige måde at stille spørgsmål på, når du er ude at sondere – ikke forstilt men godt håndværk. Du er et oprigtigt og varmt menneske, der bygger dit politiske engagement på en vilje og en lyst til at forandre til det bedre. Du har nu besluttet dig for at vandre andre steder hen, mon ikke det bliver med en sang på læben. Som i Darduses vise af Johs. V. Jensen vil du gå på valsen med din vandrestav. Og vi vil misunde dem, der nu får glæde af dig og din energi”, sluttede Vestergaard og takkede varmt for samarbejdet.

“Du er ikke nem at sætte i bås. Din tilgang, ligesom din måde at tale på er altid anderledes ‘end vi plejer-modellen’. Tak for det. Og så er du i sandhed en STOR formand”, lød det fra Michel Steen-Hansen, direktør i DB. “Du er stor i kæften, som nogen siger, du er til tider ligefrem storladen, men du er også storsindet og kerer dig f.eks. om os i sekretariatet. Du kan sparke døre ind og har gennemslagskraft, og det har bibliotekerne nydt godt af,” sagde han og røbede, at størrelsen og energien ikke kom fra store borgmestermiddage o.l. for Vagn Ytte Larsen sværger til ‘kildevand og salat’.

Der blev joket en del på receptionen – ikke bare med sko o.l. men også med Vagn Ytte Larsens størrelse og højde set i sammenhæng med den nye formands og direktørens, der er af henholdsvis størrelse normal-højde og ikke-høj. Men især de tre’s valg af samme frisure, fuldstændigt skaldede, vakte megen munterhed, da de stod fint linet op, og Vagn Ytte Larsen selv takkede af.

Det har været otte spændende år med fokus på bibliotekerne og borgernes brug af dem, og på hele biblioteksområdets udvikling sammenholdt med samfundets, lød Vagn Ytte Larsens udgangsanalyse. “Otte helt vidunderlige år som formand for DB. Tak for det og for en god kamp med nogle af landets mest kulturengagerede politikere og mest innovative biblioteksfolk. Det har været en stor fornøjelse!”, sagde han og gav faklen videre til Steen. B. Andersen.

Formidling af digitale tjenester

Formidling er nøglen til biblioteksservice af kvalitet. I forlængelse af rapporten Digitale Biblioteksstrategier fraTænketanken Fremtidens Biblioteker har DB arbejdet for en ...

e-bøgerne og copyright

E-bøgernes gennembrud er lanceret i flere omgange. For eReolen.dk, bibliotekernes fælles ebogs-service, blev 2018 dog reelt et forløsende år til stor tilfredshed i DB, hvor vi ...

Folkebiblioteket, ORDet og demokratiet

Biblioteket gi’r dig ORDetIgen i det forløbne år stod DB bag en fælles kampagne sammen med Danmarks biblioteker. Uge 37 var Danmarks Biblioteksuge 2018, og en meget stor ...

Folkebiblioteket, uddannelserne og samfundet

Adgang til gode biblioteker er et must for uddannelsessøgende, og også DB er opmærksom på nedlæggelser og besparelser i uddannelsesbibliotekerne. Nogle steder fjerner man dem ...

Folkebiblioteket, folkeoplysningen og demokratiet

Dansk Folkeoplysnings Samråd og DB udformede sidste år et samarbejdspapir, der beskriver, hvordan de folkeoplysende organisationer og landets folkebiblioteker i fællesskab og i ...

DB opfordring

Brug bibliotekerne strategisk Danmarks Biblioteksforening opfordrer kommunerne til At støtte etablering af fælles udviklingsplaner for folkeoplysning og folkebiblioteker At ...

DB opfordring

Skab en klar, fremadrettet ramme om folkebiblioteket og dets opgaver Danmarks Biblioteksforening opfordrer ministeren og regeringen til At deltage aktivt i at skabe en National ...

Det samarbejdende biblioteksvæsen under pres

Det samarbejdende biblioteksvæsen er den krumtap, som sikrer et effektivt og smidigt dansk bibliotekssystem med en række elementer af fælles karakter: Overordnet infrastruktur, ...