Biblioteker styrker integrationen

Skrevet af

Danmarks Biblioteksforening

4 maj, 2018

Danmarks Biblioteksforening har overbragt kulturminister Mette Bock en lang række gode eksempler på bibliotekernes mangeartede indsatser for at styrke integrationen lokalt, som ministeren havde efterlyst i forlængelse af Regeringens ghettoplan. I den anledning snakkede DR P4 Fyn i går med Danmarks Biblioteksforenings politiske næstformand Jane Jegind (V), som bl.a. sagde:

"Der er ingen tvivl om, at biblioteket er et sted vi alle instinktivt har tillid til. Derfor kan biblioteket også bidrage rigtig godt i forhold til det med at skabe samtale, møder på tværs, forståelse for at man også som forælder skal læse med sine børn, at bogen er vigtig i forhold til at give dig en chance i det danske samfund". Hør hele interviewet med Jane Jegind.

Hør også DR P4 Fyns interview med Dynke Jeppesen fra Vollsmose Bibliotek, som fortæller om deres arbejde med integration.

 

Velkommen til det nye db.dk

Danmarks Biblioteksforenings hjemmeside har fået nyt udseende og en mere enkel struktur. Efter ca. 10 år med den gamle side, har vi frisket designet op, og ikke mindst ryddet op ...

Rammerne på plads for Kulturens Analyseinstitut

Regeringen og aftalepartierne bag finansloven for 2022 er blevet enige om rammerne for et nyt Kulturens Analyseinstitut. Instituttet skal ligge i Roskilde og skal sørge for nye ...