Bibliotekerne er en vigtig men overset spiller i regeringens ghettoplan

Skrevet af

12. maj, 2018

Regeringen offentliggjorde den 1. marts 2018 den såkaldte ghettoplan "Ét Danmark uden parallelsamfund – Ingen ghettoer i 2030". Her beskrives 22 initiativer til at nedbryde det, regeringen omtaler som parallelsamfund, men hvor man helt overser hvilken rolle kultur kan have for vellykket integration.

I forlængelse af ghettoplanens offentliggørelse har kulturminister Mette Bock efterlyst gode eksempler og forslag til ”hvilken rolle kunst, kultur, idræt og foreningsliv kan spille, når der skal opbygges tryghed, fællesskaber, integration, gensidig respekt og ansvarlighed”. En ganske fornuftig efterlysning, i lyset af det totale fravær af indsatser som involverer kulturen i regeringens ghettoplan.

Danmarks Biblioteksforening har taget kulturministerens efterlysning alvorligt, og har derfor indsamlet en lang række gode eksempler på de mangeartede initiativer og aktiviteter, som de danske folkebiblioteker i disse år udfolder for at styrke integrationen og den sociale sammenhængskraft rundt omkring i de danske kommuner.

”Litteratur, samtale, information og vidensløft. Danmarks Biblioteksforening har taget initiativ til at indsamle data om noget af det utroligt meget sprog- og integrationsarbejde, som foregår på de danske biblioteker.
F.eks. har bibliotekerne i Aarhus en bred vifte af tilbud på integrationsområdet, og har igennem mange år haft biblioteker beliggende i udsatte boligområder.
Der er lavet aktiviteter for at styrke børns interesse for ord og sprog, bl.a. via sprogcafeer og højtlæsningsarrangementer. For skolebørn er der f.eks. lavet IT- og lektiecafeer i Gellerup, Viby og på Hovedbiblioteket i samarbejde med Red Barnet Ungdom og Røde Kors, og mange andre aktiviteter, som kan studeres nærmere på https://www.db.dk/integration2018
Sammen med frivillige, NGO-organisationer og andre kommunale partnere er bibliotekerne stedet, hvor mange indvandrere, flygtninge og ex-pats møder danskerne og det danske sprog – det er integration i øjenhøjde” siger Steen Bording Andersen (A), formand i Danmarks Biblioteksforening og kulturudvalgsformand i Aarhus.

Alle eksemplerne fra de foreløbig 26 kommuner kan ses på www.db.dk/integration2018

Danmarks Biblioteksforening overbringer disse eksempler til kulturministeren med opfordring til at få medtaget bibliotekernes og den øvrige kulturverdens mange indsatser i ghettoplanen. Vi mener at disse indsatser er helt nødvendige for at skabe en fremadrettet, balanceret integrationsindsats.

 
For yderligere kommentarer, kontakt Danmarks Biblioteksforening
Formand Steen Bording Andersen, tlf. 3057 9985

Bibliotekerne har ingen pårørende, der råber op

»Det ville være en superfornuftig idé at ændre biblioteksloven og gøre den mere tidssvarende i forhold til, hvad bibliotekerne rent faktisk er i dag«

Bibliotekets bogbus midt i den kommunale valgkamp

Debatten om bogbussen er ikke kun et spørgsmål om kroner og ører. Den handler om, hvilken kommune man ønsker at være

Et bredt kulturudbud er vigtigt for kommunen

En ny måling fra Applaus viser, at et rigt kulturliv i lokalområdet har stor betydning for mange danskere

Endnu en finanslov uden biblioteker

Igen i år står landets mest besøgte kulturinstitution uden for finanslovens prioriteringer

Gebyrfri biblioteker fjerner en barriere for de læselystne – men kræver politisk vilje

Flere kommuner overvejer i disse måneder at afskaffe biblioteksgebyrer. Det kan lyde som en teknisk justering, men for børn og unge kan det være afgørende for, om de bliver ...

Debatten om kasserede bøger fortsætter

"Kassation handler ikke om censur, men om kvalitet og faglighed. Det er kommunerne, der kender borgerne og ved, hvad der skal stå på hylderne"

Bibliotekerne har brug for mere end hurtige svar

Vi skal i fællesskab finde løsninger – ikke i en kappestrid om en hurtig kur, men i helhedsorienterede tiltag, der gør en reel forskel i hverdagen

Gebyrfri biblioteker fjerner en barriere for de læselystne – men kræver politisk vilje

En ny analyse viser, at når gebyrerne fjernes for alle, stiger både antallet af lånere og antallet af udlån. Særligt studerende og unge bruger biblioteket mere