Skrevet af
Bragt første gang i Danske Kommuner, oktober 2018
Der er sket en rivende udvikling siden man vedtog biblioteksloven ved årtusindeskiftet. Selvom loven er skabt i en tid, hvor digitaliseringen ikke for alvor ændrede samfundet, har de danske folkebiblioteker formået at følge med borgernes behov gennem en innovativ omstilling. De fremstår opdaterede og bruges samtidig radikalt anderledes i dag end da loven blev vedtaget.
Digitaliseringen gør, at vi bl.a. streamer film, musik og lyd- og e-bøger, og vi bruger bibliotekerne langt mere digitalt i dag.
Vi ser samtidig et voksende ønske blandt brugerne om at indgå i fysiske fællesskaber, i bl.a. læsekredse, koncerter, skriveværksteder, debatarrangementer eller det kloge mødested, som bibliotekerne med succes danner rammen om.
Den fysiske og digitale brug er ikke nødvendigvis modsætninger. Vi behøver begge dele, og bibliotekerne leverer begge steder.
Det gør loven bare ikke. Den beskriver primært tilgængeliggørelse af materialer, og det er ganske enkelt ikke nok i 2018. De fysiske materialer er vigtige, men de betyder mindre end tidligere, og dette ændrede brugerfokus stiller helt andre krav til bibliotekerne og personalet.
I internationale sammenhænge taler vi om en transformation fra collection til connection, altså væk fra en statisk opfattelse af materialer, til biblioteket som mødested mellem mennesker, hvor litteratur, kultur, digital dannelse og samfundsudvikling bredt er omdrejningspunkter.
En transformation som nu er ganske udbredt i Danmark, for aldrig har så mange fysisk besøgt folkebiblioteket som i disse år, selv om der udlånes færre fysiske bøger.
I mange af vores nabolande har man allerede reageret på denne udvikling med nødvendige ændringer i de respektive lovgivninger.
Jeg ønsker at udfordre den nuværende bibliotekslovs snævre fokusering på at stille materialer til rådighed og hen mod en lov som sætter mennesker i spil i et omdrejningspunkt omkring litteratur, kultur og demokrati.
Sammen med mine kolleger fra folke-, uddannelses-, og forskningsbibliotekerne, bibliotekarerne, HK’erne og bibliotekscheferne har vi derfor formuleret 5 vigtige pejlemærker for bibliotekernes fremtidige virke, som vi har overbragt kulturministeren og KL.
Vi håber pejlemærkerne kan være med til at skabe debat om retningen for fremtidens bibliotek, sammen med et grundigt eftersyn af den udvikling, som allerede er sket og som afspejler den forandring der er i grundvilkårene for bibliotekernes virke og benyttelse.
Af Steen Bording Andersen (A)
Formand for Danmarks Biblioteksforening & kulturudvalgsformand i Aarhus
