Bibliotekerne har masser smalle og brede bøger til enhver smag

Skrevet af

12. december, 2014

Endnu engang er debatten om hvad bibliotekerne skal have stående på hylderne blusset op. Denne gang på baggrund af at formanden for Danske skønlitterære Forfattere Jan Thielke, i et læserbrev i Politiken påstår at det er blevet sværere at låne smal litteratur på landets biblioteker.

Hans påstande har været genstand for debat og er flere gange blevet tilbagevist og endnu engang i dag, hvor både Kulturminister Marianne Jelved og Danmarks Biblioteksforening har debatindlæg i Politiken. 

Hans påstande var også genstand for en længere debat i DR1 Debat både på P1 og DR2 hvor formanden for Danmarks Biblioteksforening Steen B. Andersen med baggrund i folkebiblioteks public service forpligtelse, satte forfatterformandens påstande i perspektiv.

Det kan du høre her: 

 

Debatindlæg fra Politiken 12.12.14 

Bibliotekerne har masser smalle og brede bøger til enhver smag
I Politiken hævder formanden for Danske skønlitterære Forfattere Jan Thielke, at det er blevet sværere at låne smal litteratur på landets biblioteker.

Ifølge ham prioriterer bibliotekerne i stedet bestsellerne, fordi de vil have kunder i butikken og slækker på deres demokratiske forpligtelse.

Hvis Jan Thielke besøgte nogle af landets knap 500 biblioteker vil han opdage, han tager fejl i sin påstand.

Bibliotekets formål er at fremme oplysning, undervisning og kulturel aktivitet. bl.a. ved at stille bøger og en masse andre materialer til rådighed. Folkebiblioteket er en public service institution og skal derfor rumme både det bredde og det smalle. Samtidig med bibliotekerne løser mange andre samfundsopgaver. Jeg synes bibliotekerne rammer balancen ret godt, så vi både har noget af det populære, der skal trække folk til, men også sikre at det smalle er til rådighed. Biblioteket er samtidigt den litteraturformidler, der klart køber og formidler mest af den smalle litteratur.

På det netop overståede Bogforum, var der debat om emnet og her fremhævede forlæggerne faktisk også at bibliotekerne med deres indkøb er en vigtig støtte for den smalle litteratur og specielt også som formidler af den.

Så han har simpelthen ikke ret i sin påstand.

I forhold til hvilke bøger der købes, så tager hvert bibliotek stilling til hvilken profil, der skal indkøbes ud fra behovet i netop deres lokalsamfund. Men hvis personalet på alle de 500 biblioteker, skulle sidde og vælge hver enkelt bog, så ville der ikke blive købt ret mange bøger, fordi pengene så ville gå til personalelønninger.

Biblioteket tager biblioteksbrugernes ønsker og behov meget alvorligt. Det er folkebiblioteker og skal være i synk med borgernes ønsker. Men det betyder ikke, at alle de populære bøger, som borgerne kunne ønske sig, indkøbes. Til gengæld køber bibliotekerne det smalle og knap så efterspurgte, det udfordrende, vanskelige, sære, det som stiller tingene på hovedet – og som ikke bare lige låner sig selv ud. Vi køber dem ikke i store eksemplartal, men vi køber dem i et fornuftigt eksemplartal i overensstemmelse med de lokale budgetter, så de er tilgængelige for borgerne. Har en filial eller et bibliotek ikke selv en efterspurgt digtsamling, så kan den desuden bestilles hjem takket være bibliotekernes landsdækkende samarbejdsordninger.

Det vigtige her er bibliotekernes formidling. Formidling af litteratur er lige præcis hovednerven i biblioteksopgaven, og der hvor biblioteket gør en forskel og gør andet end bare at stille til rådighed. Litteratur skal ikke bare stå på hyldene, den skal leve sammen med læserne.

Det gør bibliotekerne i litteraturkredse, bogcaféer og debatarrangementer. Og i levende rum, hvor vi udstiller den nye og smalle litteratur og det gør vi når vi opsøger borgerne hvor de mindst venter det i sportshaller, plejehjem, børnehaver eller sågar i deres hjem.

Men bibliotekernes budgetter til at købe materialer er desværre beskåret i de seneste år, og det er en fælles udfordring for os og forfatterne og i sidste ende for borgerne og samfundsudviklingen.

For bibliotekerne handler det om at formidle litteratur og gøre Danmark klogere. Det gør vi gerne i et samarbejde med forlag og forfattere for gennem samarbejdet kan vi gøre landets største litteraturformidler biblioteket endnu bedre.

Danmarks Biblioteksforening

Hvad siger loven?

Biblioteksloven er som rammelov åben for tolkninger. Det er klart, at det er i kommunerne, at fremtidens biblioteker i praksis skabes. Men det er, som ved alle andre offentlige ...

DB opfordring

Loven trænger til et eftersyn. Det er der som nævnt i indledningen flere grunde til. Hertil kommer de hidtil fortrinsvis fagfaglige drøftelser bl.a. på bibliotekslederplan ...

Eje eller pege?

Fra Bibliotekschefforeningens bestyrelse peges der p.t. på behovet for en ny national strategi. Som man ser det, er de store hovedanbefalinger på plads – DDB, nyt ...

Derfor er biblioteket vigtigt

I en helt ny 2015 Danmarks Biblioteker rundspørge (01/2015), lavet som optakt til DBs Årsmøde og det kommende folketingsvalg, blev partiernes ordførere bl.a. spurgt om, ...

Lov eller strategi – eller begge dele?

Lov eller strategi – eller begge dele?

”Folkebiblioteket er en af vores vigtigste kulturinstitutioner. På biblioteket kan vi hente næring til vores personlige og demokratiske dannelse. Det gælder både for ...

Trick or Treat – nye samarbejder om den åbne skole og biblioteket

Nationalmuseets mødesal var stuvende fuld, da 200 fagfolk, især fra bibliotekerne, og politikere mandag den 23. februar diskuterede aktuelle behov for og muligheder i et udvidet ...

BIBTOGO – Pop Up Service i Trekantområdet

Skal man låne en bog eller andet på biblioteket i dag, kan det ofte klares med et par klik. Med den helt nye udgave af eReolen.dk har man som bruger fra januar for eksempel ...