Bibliotekerne i krydspres

Skrevet af

13. marts, 2013

Biblioteket leverer som samfundets uformelle sted for dannelse, læring og kultur til alle samfundsgrupper. Bibliotekerne oplever samtidig et voldsomt krydspres. Ikke alene er kommunernes penge til biblioteksopgaverne reduceret siden kommunalreformen, men samtidig trækker befolkningen så meget på bibliotekerne, at de uden sammenligning er landets mest brugte kulturtilbud med over 36 mio. årlige besøg.

De efterspørger i stadig højere grad digitale materialer, men borgerne efterspørger også stadig i høj grad de fysiske materialer, samtidig med at de bruger bibliotekernes kursus og vejledningsfunktioner flittigt.

’Det kræver fornyet fokus på samfundets ’kontrakt’ med biblioteket – og på både de lokale og statslige investeringer i det’, fastslår Danmarks Biblioteksforenings formand Vagn Ytte Larsen … ”hvis vi stadig gerne vil sikre den vigtige funktion i demokratiet, at borgerne har fri og lige adgang til information”

På Danmarks Biblioteksforenings årsmøde i Bella Centret diskuterer kommunalpolitikere og fagfolk nye tendenser, nye medieformer og nye samarbejder under temaet ’Biblioteket efter Spotify’.

Trods fald i de fysiske udlån er borgernes interesse i og brug af e-bøger o.l. de sidste år mangedoblet med rekordfart, hvilket beviser, at bibliotekerne i disse år skal agere i en mere end normalt turbulent sammenhæng.

På den ene side skal der tages fordel af digitaliseringen og på den anden side skal forskydningerne i befolkningens vaner imødekommes. Det vel nok mest presserende spørgsmål lige nu er sidestilling af trykte bøger og e-bøger i forhold til, at bibliotekerne i det hele taget kan fastholde den frie og lige adgang også i fremtiden.

’Det skal vi have fundet en løsning på, og det kommer der også’, mener Vagn Ytte Larsen, selv om som han understreger: ’At vi ikke skal smide barnet ud med badevandet, og helt at droppe den trykte bog. For som udviklingen i USA, hvor man så at sige er flere lysår fremme i forhold til brug af e-bøger end her, peger nemlig nu på et fald i salget af e-bøger’.

Danmarks Biblioteksforenings holder årsmøde den 13. og 14. marts i Bella Centret for flere end 400 kulturpolitikere, bibliotekschefer, interessenter og samarbejdspartnere fra biblioteks- og kulturverdenen.

På årsmødet vil dette og andre spørgsmål blive debatteret. Årsmødet byder også velkommen til den nye kulturminister, som taler til årsmødet.
Hele programmet kan ses på www.db.dk/program2013

Spørgsmål om årsmødet stilles til Danmarks Biblioteksforening
Formand Vagn Ytte Larsen, tlf. 2178 9383, vagn@ytte.dk
Direktør Michel Steen-Hansen, tlf. 4030 5230, msh@db.dk

Pressen er velkommen på årsmødet
Ønsker I at overvære hele eller dele af årsmødet, kontakt venligst
Informationskonsulent Michael Hartz Larsen, tlf. 2284 0865, mhl@db.dk

Formidling af digitale tjenester

Formidling er nøglen til biblioteksservice af kvalitet. I forlængelse af rapporten Digitale Biblioteksstrategier fraTænketanken Fremtidens Biblioteker har DB arbejdet for en ...

e-bøgerne og copyright

E-bøgernes gennembrud er lanceret i flere omgange. For eReolen.dk, bibliotekernes fælles ebogs-service, blev 2018 dog reelt et forløsende år til stor tilfredshed i DB, hvor vi ...

Folkebiblioteket, ORDet og demokratiet

Biblioteket gi’r dig ORDetIgen i det forløbne år stod DB bag en fælles kampagne sammen med Danmarks biblioteker. Uge 37 var Danmarks Biblioteksuge 2018, og en meget stor ...

Folkebiblioteket, uddannelserne og samfundet

Adgang til gode biblioteker er et must for uddannelsessøgende, og også DB er opmærksom på nedlæggelser og besparelser i uddannelsesbibliotekerne. Nogle steder fjerner man dem ...

Folkebiblioteket, folkeoplysningen og demokratiet

Dansk Folkeoplysnings Samråd og DB udformede sidste år et samarbejdspapir, der beskriver, hvordan de folkeoplysende organisationer og landets folkebiblioteker i fællesskab og i ...

DB opfordring

Brug bibliotekerne strategisk Danmarks Biblioteksforening opfordrer kommunerne til At støtte etablering af fælles udviklingsplaner for folkeoplysning og folkebiblioteker At ...

DB opfordring

Skab en klar, fremadrettet ramme om folkebiblioteket og dets opgaver Danmarks Biblioteksforening opfordrer ministeren og regeringen til At deltage aktivt i at skabe en National ...

Det samarbejdende biblioteksvæsen under pres

Det samarbejdende biblioteksvæsen er den krumtap, som sikrer et effektivt og smidigt dansk bibliotekssystem med en række elementer af fælles karakter: Overordnet infrastruktur, ...