Bibliotekerne kan påvise positiv dynamisk effekt, i modsætning til CEPOS påstand

Skrevet af

25. maj, 2018

Den 23. maj bragte Information en artikel, hvor den borgerligt-liberale tænketank CEPOS påstår, at biblioteker, museer og andre offentlige tilbud skulle gøre det mere attraktivt at være på offentlig forsørgelse. Hypotesen er, at hvis man er på dagpenge eller kontanthjælp, så har man mulighed for f.eks. at gå på biblioteket, surfe gratis på internettet og læse aviser og blade, hvilket skulle gøre det mere attraktivt ikke at være i beskæftigelse, altså i følge CEPOS.

"Som formand for Danmarks Biblioteksforening er jeg mildest talt ikke enig i CEPOS’ i øvrigt ganske udokumenterede påstand”, siger Steen Bording Andersen (A).
Blandt andet fordi tidligere undersøgelser rent faktisk viser, at biblioteket kan være med til at skabe mønsterbrydere, samt f.eks. hjælpe med til at flere gennemfører en uddannelse.

”Hvis man skal tage CEPOS påstande alvorligt, så kan vi påvise at biblioteket har en reel positiv dynamisk effekt på samfundsøkonomien, når undersøgelser f.eks. viser, at næsten 2 ud af 3 af de 15-29 år personligt har oplevet, at biblioteket har hjulpet dem til at gennemføre skole eller uddannelse. Samtidig viser andre undersøgelser, at det netop de arbejdsløse unge der bruger biblioteket mindst. Vi ville gerne have, at flere arbejdsløse brugte bibliotekerne, fordi det kan være en vej ind på arbejdsmarkedet, og det må da siges at være en dynamisk effekt, hvis vi skal blive i det sprog” siger formand for Danmarks Biblioteksforening Steen Bording Andersen (A) og forsætter

”Bibliotekets folkeoplysende opgave er jo at give mennesker viden for at de kan deltage i samfundet. Som flere undersøgelse altså viser, er bibliotekernes indsats et vigtigt element i ganske mange borgeres udvikling gennem hele livet, så jeg er ganske uforstående overfor påstanden om, at bibliotekerne omvendt ligefrem skulle være med til at holde folk fra arbejdsmarkedet. Tværtimod er bibliotekernes tilbud med til at hjælpe folk i gang, så vi ser faktisk rigtig gerne flere der bruger biblioteket.” siger Steen Bording Andersen og slutter:

”Vi er altid åbne for gode og konstruktive diskussioner om hvordan vi får mest muligt ud af Danmarks mest besøgte kulturinstitution folkebiblioteket, og ikke alt kan og skal måles i kroner og ører. Biblioteket og en lang række andre offentlige tilbud leverer i høj grad livskvalitet og personligt indhold og udvikling, som en bundlinje ikke kan dokumentere. Men når nu CEPOS bruger bibliotekerne som eksempel på hvad de synes er negative dynamiske effekter i samfundsøkonomien, ville det fremme diskussionen med lidt fakta” slutter Steen Bording Andersen.

For yderligere oplysninger, kontakt Danmarks Biblioteksforening
Formand Steen Bording Andersen (A), tlf. 3057 9985
Direktør Michel Steen-Hansen, tlf. 4030 5230

Læseglæde er en investering i børns trivsel

Samarbejdet mellem skoler, biblioteker og forældre er afgørende for at skabe en læsekultur, hvor børn møder bøger både i skolen, derhjemme og i fritiden.

Benhård satsning på udlån og læsning giver pote

”Det er ikke kommet af sig selv, og i mange kommuner har man passeret præ-corona aktiviteten. Man må bare klappe og anerkende indsatsen.”

Lokal kulturpolitik handler om at skabe byer, hvor vi har lyst til at leve og bo

"Det lokale kulturlivs styrke er et direkte termometer for, om folk vil bo et sted, og om de har et godt liv, der hvor de bor."

Sorteringsanlægget er slidt op

Godt 5 mio. kr. er bevilget til et nyt centralt sorteringsanlæg til Københavns kommunes Biblioteker

Trivselskomissionen anbefaler

I dag udkommer trivselskomissionens anbefalinger. Et vigtigt emne, som mange er stærkt optagede af, også Danmarks Biblioteksforening.

Nordisk samarbejde i en udfordret tid for demokratiet

Tilbageblik på det nordiske biblioteksnetværksmøde den 17. og 18. februar 2025

Vi har taget glæden ud af læsningen

"Det er en samfundsdebat, vi er nødt til at tage" siger Kulturminister Jakob Engel-Schmidt

Børn og læsehad

I dag begynder en artikelserie i Politiken om børns dalende læselyst, eller 'Læsehad', som Politiken vælger at kalde det.