Bibliotekerne og brugen af dem har rykket sig de sidste 25 år – det har loven ikke

Skrevet af

1 januar, 1970

Det moderne, danske folkebibliotek fremstår og bruges radikalt anderledes i dag end de gjorde for 25 år siden.

”Borgerne ønsker i dag at indgå i fællesskab og interaktion på biblioteket. De fysiske materialer er vigtige, men de betyder mindre end tidligere, og dette ændrede brugerfokus stiller helt andre krav til indretning. Borgerne ønsker i langt højere grad rum som de selv kan være med til at skabe aktiviteter i.” siger formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen (A)

I internationale sammenhænge beskrives transformationen af det moderne bibliotek som gående fra collection til connection – dvs. væk fra en statisk opfattelse af materialer og til biblioteket som et mødested mellem mennesker, hvor litteratur, kultur, digital dannelse og samfundsudvikling bredt er omdrejningspunkter.
En transformation, som er populær blandt borgerne, for aldrig har så mange besøgt og brugt det danske folkebibliotek som fysisk sted som i disse år. Selv med et faldende udlån, understreger et rekordstort årligt besøgstal på 38 mio., at bibliotekernes transformation rammer rigtigt hos borgerne.

Men borgernes nye forventninger udfordrer naturligvis folkebiblioteket. Udvikling kræver et tilsvarende fremadrettet grundlag at kunne arbejde ud fra. I mange af vores nabolande har man derfor allerede eller er man i fuld gang med at indarbejde de nødvendige ændringer i de respektive lovgivninger.

”Lovgivning skal sætte opdaterede rammer og give retning. Den danske bibliotekslov, som blev vedtaget i år 2000, er imidlertid ikke fulgt med udviklingen, og indeholder desværre nogle rammer, hvor formidlingen af litteratur, kultur og demokrati primært handler om at stille til rådighed, frem for aktivt at formidle til de der har behov for det.” fortsætter formand Steen Bording Andersen.

Hele bibliotekssektoren, lige fra folke- og forskningsbibliotekerne til de pædagogiske læringscentre og fra bibliotekarer, HK’ere og bibliotekschefer ønsker nye og mere tidssvarende ramme for bibliotekerne.
Derfor har de i fællesskab formuleret 5 vigtige pejlemærker for bibliotekernes fremtidige virke, som er blevet overbragt kulturministeren som inspiration, forud for det forestående eftersyn af bibliotekerne.

Pejlemærker for fremtidens biblioteker

Formål

  • Bibliotekets formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet, samt demokratisk deltagelse.
  • At formidle alle former for viden og kultur og give adgang til fysiske og digitale materialer, informationsressourcer og relevant teknologi.

Fokus  

  • Biblioteket er en dannelsesinstitution, der sikrer fri, lige og gratis adgang til viden, information og kultur baseret på principper om kvalitet, alsidighed, aktualitet og uafhængighed.
  • Biblioteket er det professionelle offentlige omdrejningspunkt for litteratur, sprog og udvikling af læselyst som sker i samarbejde med skoler, daginstitutioner og civilsamfund.
  • Biblioteket understøtter borgerne i livslang læring, dannelse og i at kunne være aktive deltagere i samfund og demokrati, også i en digital verden.
  • Biblioteket er det lokale mødested, som systematisk arbejder med at skabe debat, fællesskab og partnerskaber. Biblioteket og dets fysiske rum indgår i samspil med resten af byrummet, lokalsamfundets institutioner og borgerne.
  • Biblioteket sikrer på tværs af sektorer og administrative grænser, borgerne adgang til at søge i og bestille materialer via en fælles national fysisk og digital infrastruktur.

”Jeg hilser Kulturminister Mette Bocks og KL’s initiativ med 4 møder med ikke-biblioteksbrugere velkomment, da det kan være med til at skabe en debat om retningen for fremtidens bibliotek. Men vi ønsker samtidig, at der mere målrettet og i dialog med brugere og fagfolk fra sektoren kigges på den udvikling, som allerede er sket og som afspejler den forandring der er i grundvilkårene for bibliotekernes virke og benyttelse.

Vi ønsker med andre ord at udfordre den nuværende bibliotekslovs snævre fokusering på at stille materialer til rådighed og hen mod en lov som sætter mennesker i spil i et omdrejningspunkt omkring litteratur, kultur og demokrati.” slutter Steen Bording Andersen (A), som også er kulturudvalgsformand i Aarhus.
 

For yderligere oplysninger, kontakt Danmarks Biblioteksforening
Formand Steen Bording Andersen, tlf. 3057 9985
Direktør Michel Steen-Hansen, tlf. 430 5230

Flere end 100 DR-romanklubber åbner på biblioteker landet over

Lysten til at læse sammen og drøfte danske romaner fejler bestemt ikke noget hos danskerne efter coronatiden. Læsningen i DR Romanklubberne gik i gang 1. december på ...

En recession vil ramme kulturlivet hårdt ovenpå corona

Indtil videre kan man ikke se en stor tilbagegang i kulturforbrug, men det kan blive dér og i detailhandlen, at en kommende recession for alvor rammer. ...