Lederen i JP Aarhus d 15/6 beskæftiger sig med bibliotekerne, og det er der god grund til at glæde sig over. I kulturdebatten er der nemlig en tendens til overse bibliotekerne, måske fordi de bare fungerer, og måske fordi de primært er formidlere af kultur og ikke producerer spektakulær kunst.
Men JPs vinkel er nu ingen af disse, men en korrekt konstatering af, at der i løbet af de sidste par år er sket et 15% fald i besøgstallet på hovedbiblioteket i Aahus.
Generelt er biblioteket den mest besøgte kulturinstitution i landet. Selv om vi oplever et lille fald i andelen der bruger biblioteket, oplever vi samtidig en stigning i antallet af besøg på landsplan. Men det giver naturligvis grund til refleksion når nogle fravælger at komme på biblioteket, særligt for en kulturudvalgs- og biblioteksforeningsformand som mig. Der er især grund til at reflektere over, hvorfor faldet er kommet, og om det er varigt.
Her ophører min enighed så med lederen. Inden jeg reflekterer mere over den, vil jeg blot helt forsigtigt kaste er par fakta på bordet. Selv med det lavere besøgstal i det smukke, men lidt uhensigtsmæssigt indrettede hovedbibliotek, er der flere besøgende her end vores flotte og spændende AROS. Tilsammen har de fire store biblioteker flere brugere end Den gamle by, AROS samt Moesgård tilsammen.
Tænketanken "Fremtidens biblioteker” har lavet en landsdækkende undersøgelse der viser, at mere end halvdelen af borgerne bruger biblioteket. Samtidig siger 2/3 af de unge på ungdomsuddannelserne, at bibliotekerne har hjulpet dem til at gennemføre deres uddannelse.
Men tilbage til lederen. JP mener der er grund til at strømline bibliotekstilbuddet. Skær ind til kerneopgaven er rådet, og her mener jeg man tager fejl. Og mit synspunkt bakkes op af Tænketanken ”Fremtidens biblioteker”. Man har nemlig spurgt biblioteksbrugerne hvad de ønsker sig af fremtidens bibliotek.
Danskernes svarer meget forskelligt; De unge vil gerne have et mødested som er deres eget, men også et sted at søge viden. Børnefamilierne vil gerne have et fantasiens rum, hvor man kan møde den levende fortælling og blive inspireret på litteratur men også af andre kulturelle tilbud.
Derfor inviterer biblioteket en lang række kulturelle men også uddannelsesmæssige partnere indenfor, ligesom biblioteket byder "op til dans " udenfor lokalerne.
Kan vi gøre det godt – og samtidig gøre det i nye fantastiske lokaler, som kan rumme de forskellige behov danskerne efterspørger – er jeg sikker på at vi allerede i 2016 vil se en KRATIG stigning i antallet af biblioteksbrugere, også på Hovedbiblioteket – Dokk1
Jeg mener, at biblioteket skal levere public service, hvor de favner bredt. Hvor biblioteket både har de lækre rammer som lever op til de unges behov om et sted de gerne vil være, hvad enten de studerer eller bare mødes. Men også har et indhold, som dækker både den intellektuelle litteraturlæser og børnefamiliens behov for teater.
Biblioteket er ikke sådan at sætte i bås og det skal det heller ikke være, for det er borgernes sted, og det udvikler sig hele tiden.
/Bragt i JP Aarhus søndag den 22. juni 2014
