Biblioteket – som ingen andre steder

Skrevet af

21. februar, 2019

Kulturdebatten og det forestående folketingsvalg er væsentlige årsager til, at Danmarks Biblioteksforening og DBC har indgået et samarbejde om at skabe en fælles kampagne, der skal fortælle historien om det moderne bibliotek og dets mange veje til viden og læsning.

Kampagnen starter i uge 12 og 13, hvor store outdoor-plakater vil fylde byrummene rundt omkring i landet. Samtidig og året ud kommer kampagnen til at køre med digitale annoncer, små film på Youtube, opslag på sociale medier og pressearbejde. Det er et tilbud til alle landets biblioteker, som vi håber I vil bruge og dele flittigt.

Overskriften for kampagnen er: Dit bibliotek 24/7 – Som ingen andre steder

Budskaberne vil bl.a. være, at biblioteket gør dig klogere som ingen andre steder og giver dig adgang til de bedste læse- og filmoplevelser, til musik og bøger til øjet og øret. Digitalt og lokalt. Døgnet rundt.

Biblioteket er nemlig ’som ingen andre steder’ i en verden præget af digitale trolde, fake news og globale søgemaskiner styret af kommercielle hensyn, som sætter vores opfattelse af verden under pres. Fri og lige adgang til læring, viden og oplevelser er ikke en selvfølge – det er faktisk helt unikt og ikke noget, man kan være sikker på at finde andre steder end på biblioteket.

Kampagnen er fortællingen om det moderne bibliotek, som vi sammen skal formidle, når nye som gamle politikere skal skabe rammerne for fremtidens biblioteker og forstå, at der er mange forskellige veje til viden og læsning – og at biblioteket gør det ’som ingen andre steder’.
Derfor er bibliotekerne så nødvendige!

Herunder ses et annonceeksempel fra kampagnen, der udover outdoor omfatter et PR-kit med digitale og trykte materialer til lokal brug på landets biblioteker.

Kampagne-kit
Side med kampagnekalender, CMS-webbannere, pressekit, film, posts til sociale medier samt bogmærker & plakater vil være klar i uge 11. DBC giver besked, når materialerne er er klar til download og rekvirering.

Bibliotekernes opgaver

Bibliotekernes arbejde handler ikke kun om udlån, men også om demokratisk deltagelse

En vigtig debat om bibliotekerne – lad os tage den ordentligt

CEPOS har sat fokus på bibliotekernes udvikling. Det er positivt, men debatten bør være mere nuanceret og foregå på et oplyst grundlag

Ny biblioteksløsning er en kæmpe succes

Syddjurs Kommune har erstattet bogbussen med et net af bogstationer, hvilket har fordoblet udlånet i lokalområderne

Biblioteker fremmer trivsel

"Vores undersøgelser viser tydeligt, at bibliotekets trivselsfremmende dimensioner rækker dybt ind i det enkelte menneskes liv og fremmer gode og meningsfulde liv"

Samtaler, der forandrer: Biblioteket bryder tabuer og skaber trivsel

Bibliotekerne er ikke kun et sted for bøger – de er også lokale kraftcentre for fællesskab, trivsel og demokrati

Kampagne mod censur af bøger

Dansk PEN står bag den landsdækkende kampagne #ForbudteBøger. Ytringsfrihed er nemlig ikke bare en rettighed, det er en forudsætning for demokrati

Nu åbner kulturpasset

Efter et tilløb aktiveres nu det sidste spor i forsøg med kulturpas for unge uden for job og uddannelse

Ny læselystkampagne på vej

Læselystkampagnen Læselyst.nu er et nationalt tiltag, der sætter fokus på, at flere børn skal få gode oplevelser med læsning.