Biblioteksafgiften

Skrevet af

Danmarks Biblioteksforening

7 april, 2016

Efter flere års udvalgsarbejde om opdatering af ordningen så den matcher det digitale samfunds medieudvalg og borgernes mediebrug, afgav udvalget i april 2015 en rapport med anbefalinger til modernisering af den danske biblioteksafgiftsordning, så den fremover kommer til at inkludere e-bøger, netlydbøger og digital musik.

Biblioteksafgiften er med en årlig bevilling på finansloven en kulturstøtteordning til dansk sprog og kultur. Den har til formål at støtte forfattere, oversættere, illustratorer, fotografer, billedkunstnere og komponister, hvis værker findes på Danmarks folkebiblioteker og folkeskolens pædagogiske læringscentre. Ved uddelingen i april 2015 modtog 8.528 forfattere 174,6 mio. kroner tilsammen i biblioteksafgift – eller bibliotekspengene – som ordningen kaldes i det daglige. Rapporten blev af daværende kulturminister Marianne Jelved sendt i høring med frist for bemærkninger 14. maj 2015. Så blev Folketingsvalget udskrevet, og længere kom den sag ikke i 2015.
Danmarks Biblioteksforening, som har været repræsenteret i udvalget ved Lars Bornæs, medlem af Forretningsudvalget i DB og bibliotekschef i Silkeborg, finder udvalgets anbefalinger for beskedne i forhold til den faktiske medieudvikling. Derfor har DB som den eneste stillet ændringsforslag om, at afgiften afspejler det faktiske digitale forbrug og den digitale virkelighed. Ordningen kommer forhåbentlig snart til realitetsbehandling.

November 2015 blussede en debat op om minimumsgrænsen for at få del i bibliotekspengene. I den sammenhæng fastslog DB, at man gerne så en lavere nedre grænse end den nuværende bagatelgrænse på ca. 2.100 kroner. Kendte forfattere, som er storrepræsenteret, ville så få noget mindre, mens flere forfattere kunne få andel i den årlige udbetaling. Vi ser samtidig en stor vækst i ebogsmarkedet, og DB synes naturligvis, at det er alle
vækstlag, der skal have del i kulturstøtten – både fysiske og digitale.

Litterære brætspil giver børn læselyst

I 2020 fik Dragør Bibliotekerne og Fredensborg Bibliotekerne penge af Slots- og Kulturstyrelsen til at udarbejde en drejebog for, hvordan man som bibliotek kan udvikle litterære ...

Børns læselyst – en analyse af de seneste 20 års kulturpolitiske argumenter og strategier i Danmark

I Danmark har læselyst været på den børnekulturpolitiske dagsorden længe, men med en intensiveret indsats siden begyndelsen af 00’erne, hvor Kulturministeriet iværksatte ...