Mette Højborg, CEO i Capital of Children, fortalte om hvorfor LEGO og Billund Kommune har investeret millioner af kroner i at gøre Billund til et samlingspunkt for børn, kreativitet, leg og læring.
Børnenes Hovedstad er tænkt som en by i børnehøjde indrettet med fokus på børn og deres familier. Udgangspunktet er at gøre Billund Kommune til et godt sted at vokse op og udvikle sig til skabende verdensborgere med viden og færdigheder, der er skabt gennem læring, leg og kreativitet.