Bogen lever

Skrevet af

2. september, 2014

25/8 havde Venstres medlem af Københavns Borgerrepræsentation Jens Kristian Lütken et blogindlæg på jyllands-posten.dk med overskriften ”Bogen er død – luk bibliotekerne”. Indlægget har affødt en række interessante kommentarer om både bibliotekernes raison d’etre og læsernes præferencer for hhv. trykte og digitale bøger.

I blogindlægget skriver Lütken bl.a., at det er en umulig opgave at sikre, at der i en digital verden både er forretning for forlagene og boghandlerne, samtidig med at borgerne har gratis adgang til e-bøger på bibliotekerne.

I forhold til at finde balancen mellem det kommercielle marked og bibliotekerne er vi ikke altid enige om forretningsmodellen, men vi anerkender den gensidige afhængighed og begge parters samfundsmæssige betydning. Det er en global diskussion, som i høj grad optager både biblioteksverdenen og forlagsverdenen. Forfattere og forlag er interesserede i biblioteker, fordi de formidler litteratur, stimulerer læsning og indgår i det økonomiske kredsløb ved at købe litteratur. Bibliotekerne er interesserede i, at forfattere og forlag bliver ved med at skrive og udgive litteratur.

Danmark udmærker sig, fordi vi er meget langt fremme med at afprøve forskellige udlånsmodeller. P.t. tilbydes der e-bøger til bibliotekernes lånere på eReolen.dk og på ebib.dk. Vi evaluerer løbende, hvordan modellerne påvirker markedet. Erfaringerne viser, at via den danske tradition for samarbejde og dialog mellem forlag og biblioteker kan det godt lade sig gøre at finde afbalancerede modeller, så vi sikrer, at vi har et sundt og bæredygtigt kommercielt marked for litteratur, samtidig med at bibliotekerne får mulighed for at udlåne e-bøger, og vi har tænkt os at fortsætte med at udvikle modellerne, fordi borgerne efterspørger det.

Christine Bødtcher-Hansen, direktør, Forlæggerforeningen
Michel Steen-Hansen, direktør, Danmarks Biblioteksforening

 

Bibliotekernes opgaver

Bibliotekernes arbejde handler ikke kun om udlån, men også om demokratisk deltagelse

En vigtig debat om bibliotekerne – lad os tage den ordentligt

CEPOS har sat fokus på bibliotekernes udvikling. Det er positivt, men debatten bør være mere nuanceret og foregå på et oplyst grundlag

Ny biblioteksløsning er en kæmpe succes

Syddjurs Kommune har erstattet bogbussen med et net af bogstationer, hvilket har fordoblet udlånet i lokalområderne

Regeringens nye kulturpolitik er nødt til at gøre op med forældet syn på kultur

Tiden er inde til at tage et opgør med kulturpolitikken som noget, der kun vedrører Kulturministeriet, og samtidig løfte blikket fra kulturen som opdelt i siloer

Biblioteker fremmer trivsel

"Vores undersøgelser viser tydeligt, at bibliotekets trivselsfremmende dimensioner rækker dybt ind i det enkelte menneskes liv og fremmer gode og meningsfulde liv"

Samtaler, der forandrer: Biblioteket bryder tabuer og skaber trivsel

Bibliotekerne er ikke kun et sted for bøger – de er også lokale kraftcentre for fællesskab, trivsel og demokrati

Nu åbner kulturpasset

Efter et tilløb aktiveres nu det sidste spor i forsøg med kulturpas for unge uden for job og uddannelse

Alle børn og unge har ret til at blive læsere – og det kræver handling nu

Kronik i Kristeligt Dagblad, med ét klart budskab: Hvis Danmark fortsat skal være en læsende nation, skal vi styrke læsekulturen omkring vores børn og unge