Bogforum slog med over 34.000 besøgende også rekord i 2016. Der var igen liv og glade dage den 11. – 13. november på Bogforums store biblioteksstand ”Danmarks Biblioteker”. På åbningsdagen satte scenedebatter lys på emner som Bibliotekets ny fortælling, Dannelse og folkeoplysning samt skåltaler for bibliotekernes forfattere.
Hver dag kunne man møde Dagens Digter, ligesom man traditionen tro kunne opleve en ganske særlig form for Klassikerquiz med Adrian Hughes. Bag standen stod DB og 19 biblioteker i et samarbejde med Poesimaskinen, Litteratursiden.dk og eReolen, DBC, Systematic, BCI/LammhultsBiblioteksdesign, BF og HK.