CEPOS og teorierne

Skrevet af

4. juni, 2018

Påstanden
Den 23. maj bragte Information en artikel, hvor den borgerligt-liberale tænketank CEPOS påstår, at biblioteker, museer og andre offentlige tilbud skulle gøre det mere attraktivt at være på offentlig forsørgelse. Hypotesen er, at hvis man er på dagpenge eller kontanthjælp, så har man mulighed for f.eks. at gå på biblioteket, surfe gratis på internettet og læse aviser og blade, hvilket skulle gøre det mere attraktivt ikke at være i beskæftigelse, altså i følge CEPOS.

Reaktionerne
Der har været mange reaktioner på CEPOS påstande. Enkelte bakker op, men langt størstedelen stiller sig uforstående overfor de, i øvrigt udokumenterede, påstande.

Danmarks Biblioteksforening
"Som formand for Danmarks Biblioteksforening er jeg mildest talt ikke enig i CEPOS’ i øvrigt ganske udokumenterede påstand”, sagde formand Steen Bording Andersen (A) som kommentar til CEPOS-artiklen.
Blandt andet fordi tidligere undersøgelser rent faktisk viser, at biblioteket kan være med til at skabe mønsterbrydere, samt f.eks. hjælpe med til at flere gennemfører en uddannelse

Bibliotekarforbundets reaktion var også skarp:
"Biblioteker er fri og lige adgang til information og viden og har til formål at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. At påstå at bibliotekerne gør det mere attraktivt at være på offentlig forsørgelse er absurd. Tværtimod fremmer bibliotekerne social mobilitet," sagde BFs formand Tine Segel på Facebook.

Radio 24syv
Her inviterede man den 24. maj manden bag artiklen, cheføkonom fra CEPOS, Mads Lundby Hansen, i studiet for at forklare sine udtalelser. Cheføkonomen måtte erkende, at der ikke lå nogen form for empiri bag påstendene, som udelukkende baseres på ren økonomisk teori. Han henviste dog til en rapport fra de økonomiske vismænd, men rapporten kan dog ikke bruges som dokumentation for CEPOS' påstande, slog økonomisk vismand Michael Svarer efterfølgende fast.

Socialdemokraterne
Der fulgte flere dage med adskillige kritiske kommentarer. F.eks. kaldte Socialdemokraternes Peter Hummelgaard Thomsen udmeldingen for »gak-gak liberalisme for fuld udblæsning«.

Forfatteren
Gretelise Holm skrev et Facebook-opslag, hvor hun foreslog »neoliberalisterne i Cepos« at udskamme gratis solskin og badestrand.

Berlingske fulgte op på sagen den 25. maj, og Mads Lundby Hansen erklerede, at de mange negative kommentarer intet ændrer for ham, men han mente at de viser, at bibliotekerne er blevet en hellig ko. Samtidig gentog han, at han kun vil forholde sig til den økonomiske teori.

Konservative
Men det hjalp ikke synderligt. Mads Lundby Hansens påstande stod stadig for skud, og selv en af CEPOS' venner, erhvervsminister Brian Mikkelsen, mente, at de var for skingre i deres udtalelser.

Alternativet
Også Københavns kulturborgmester Niko Grünfeld deltog i det hovedrystende kor, og spurgte i en artikel i B.T: 'Frygter Cepos ligefrem en oplyst befolkning, der kan tænke selv?'

Museerne
Fra museumsverdenen er der også kommet svar på tiltalen fra CEPOS. Gitte Ørskou, museumsdirektør, Kunsten, Museum of Modern Art Aalborg undrer sig også over udmeldingen, og advarer samtidig:
"… vicedirektørens ord affejes lige nu som nonsens, men de bider sig alligevel fast, næste gang vi diskuterer de offentlige investeringer i kultur. Så vil en eller anden kulturpolitisk ordfører erindre Mads Lundby Hansens ord, og fordi han jo både er økonom og vicedirektør i en tænketank, så vejer hans ord mere end en langhåret kulturaktørs, der taler om dannelse og nærvær og refleksion."

Menigmand
Journalist og forfatter Flemming Chr. Nielsen giver den hele armen i en kommentar, som er bragt i Altinget. Han mener, at der med CEPOS-udmeldingen "er lagt solid madding ud til minoritets-foragtende politikere. Ja, for hvad ligner det, at de offentligt forsørgede tilmed skal nasse på bibliotekerne? Endda sidde på deres mås og læse bøger for andres hårdt tjente penge? Og uden et slidsomt arbejde kunne følge med i alt det, de kan takke den produktive del af befolkningen for?"

Replikken
I en ny kommentar i Berlingske, udtaler cheføkonom Mads Lundby Hansen, at han aldrig har sagt, at bibliotekernes arbejdsudbudseffekt er noget kriterium for, hvor mange biblioteker vi skal have. (Det er der os bekendt heller ikke nogen som har skudt ham i skoene…)
Han gør samtidig opmærksom på, at han udelukkende er kommet med udmeldingen, fordi venstrefløjen ønsker, at der skal diskuteres arbejdsudbudseffekter af offentligt forbrug og biblioteker.

De økonomiske teorier til trods, tyder artiklen måske alligevel på, at cheføkonomen har lært noget af den intense debat. I hvert fald slutter han således: "På positivsiden har man, at når danskerne læser bøger, kan de blive klogere og dermed mere produktive på arbejdsmarkedet. Det kan isoleret set trække arbejdsudbuddet op. Hvilken effekt der er størst, ved vi ikke, og derfor er det fornuftigt ikke at indregne dynamiske effekter af flere penge til biblioteker."

Den grå bibliotekar
Det sidste ord er næppe sagt i debatten om CEPOS udokumenterede påstand.
I denne omgang giver vi denne opsamlings sidste ord til 'den grå bibliotekar' Jan M. Johansen, der som liberal og mangeårig støtte af CEPOS med forundring har fulgt med i CEPOS' udfald mod de danske folkebiblioteker:
"Selv er jeg af den holdning, at bibliotekerne i Danmark er liberale institutioner, fordi de fremmer dannelse og myndiggør borgerne. Det skuffer mig derfor, at en tænketank som CEPOS med sin ellers solide idehistoriske fundering synes at være mere interesseret i et fremme en snæver politisk agenda frem for at fremme individets interesser."

Bibliotekerne har ingen pårørende, der råber op

»Det ville være en superfornuftig idé at ændre biblioteksloven og gøre den mere tidssvarende i forhold til, hvad bibliotekerne rent faktisk er i dag«

Bibliotekets bogbus midt i den kommunale valgkamp

Debatten om bogbussen er ikke kun et spørgsmål om kroner og ører. Den handler om, hvilken kommune man ønsker at være

Et bredt kulturudbud er vigtigt for kommunen

En ny måling fra Applaus viser, at et rigt kulturliv i lokalområdet har stor betydning for mange danskere

Endnu en finanslov uden biblioteker

Igen i år står landets mest besøgte kulturinstitution uden for finanslovens prioriteringer

Gebyrfri biblioteker fjerner en barriere for de læselystne – men kræver politisk vilje

Flere kommuner overvejer i disse måneder at afskaffe biblioteksgebyrer. Det kan lyde som en teknisk justering, men for børn og unge kan det være afgørende for, om de bliver ...

Debatten om kasserede bøger fortsætter

"Kassation handler ikke om censur, men om kvalitet og faglighed. Det er kommunerne, der kender borgerne og ved, hvad der skal stå på hylderne"

Bibliotekerne har brug for mere end hurtige svar

Vi skal i fællesskab finde løsninger – ikke i en kappestrid om en hurtig kur, men i helhedsorienterede tiltag, der gør en reel forskel i hverdagen

Gebyrfri biblioteker fjerner en barriere for de læselystne – men kræver politisk vilje

En ny analyse viser, at når gebyrerne fjernes for alle, stiger både antallet af lånere og antallet af udlån. Særligt studerende og unge bruger biblioteket mere