Christian Jungersen modtager Læsernes bogpris 2013

Skrevet af

13. marts, 2013

For 10. gang er Danmarks Biblioteksforenings og Berlingskes bogpris blevet uddelt. Årets prismodtager Christian Jungersen og bogen ”Du forsvinder” vandt foran 9 andre nominerede danske bøger, udgivet i 2012.
Christian Jungersen modtog Læsernes bogpris 2013 på Danmarks Biblioteksforenings årsmøde 2013 onsdag aften den 13. marts i Bella Center.

Christian Jungersen er vokset op i Nordsjælland. Før sin debut som forfatter, underviste han bl.a. i filmvidenskab på Folkeuniversitetet i København. Han har også arbejdet som reklametekstforfatter, manuskriptkonsulent og forfatter til tv.  De seneste otte år har han boet i USA, Irland, Danmark og Malta.

Christian Jungersen har skrevet romanerne Krat fra 1999, Undtagelsen fra 2004 og i 2012 udkom romanen Du forsvinder, som han i aften har modtaget Læsernes bogpris 2013 for.

Prisen på 100.000 kr. uddeles af Danmarks Biblioteksforening og Berlingske, og den har i år saxo.com som medsponsor.

Litteratursiden.dk – bibliotekernes litteratursite skriver således om ’Du forsvinder’:
”Romanen beskriver et ægtepar, hvor manden bliver personlighedsforandret efter en hjerneskade. Da han desuden anklages for et bedrageri, bliver det filosofiske spørgsmål om menneskets fri vilje centralt. Var det ham selv, der begik forbrydelsen, eller var det kemien i hans hjerne? Og er vi alle ikke kun kemien i vores hjerne? Hvordan kan vi så være ansvarlige for vores handlinger?

’Du forsvinder’ er usædvanlig ved at, der mellem hvert kapitel er indsat et eller flere store farvefotografier. Fotografierne forestiller personernes vielsesattest, husannonce, deres kærlighedsbreve og andet fra handlingen. Og de viser opslag i fiktive fagbøger om hjerneforskning og filosofi.”

Et stort tillykke til Christian Jungersen med Læsernes bogpris 2013 fra Danmarks Biblioteksforening, landets biblioteker og deres mere end 36 millioner årlige besøgende.

Niels Krause-Kjær vinder Læsernes Bogpris 2026 

"Ude for uden" er kåret som vinderen af Læsernes bogpris 2026. 

Stem på din favorit til Læsernes Bogpris 2026

10 danske titler fra 2025 er nomineret, og nu kan du være med til at finde vinderen

Emma Holten og ’Underskud’ vinder Læsernes bogpris 2025

Emma Holten vinder Læsernes bogpris 2025 for bogen ’Underskud’ - en bog om alt det, vi tager for givet, udpiner og mister, når vi ikke kan måle dets værdi.

Hvem skal vinde Læsernes bogpris 2025?

Afstemningen om Læsernes Bogpris 2025 er begyndt. Stem på din favorit blandt 10 danske udgivelser fra sidste år.

Mathilde Walter Clark vinder Læsernes Bogpris 2024

Danmarks Biblioteksforening og de danske folkebiblioteker har bedt læserne om at stemme - og læserne har nu talt.

Om Læsernes bogpris

Modtageren af Læsernes Bogpris vælges suverænt af landets største ekspertgruppe, nemlig læserne.

Stem på din favorit til Læsernes Bogpris 2024

Du kan være med til at finde vinderen af Læsernes Bogpris 2024. Afstemningen varer til og med søndag den 7. april 2024.

Benjamin Koppel vinder Læsernes Bogpris 2023 for Annas sang

Benjamin Koppel har taget læserne med storm i sin vellykkede slægtssaga, der sætter musikalitet og nedarvede traditioner ind i en historisk sammenhæng. Tre ugers afstemning er ...