Danmarks Biblioteksforening bakker op om digitale bibliotekstilbud

Skrevet af

21. maj, 2013

BFs fagmagasin PERSPEKTIV lægger den 16. maj 2013 spalteplads til en artikel af Jakob Wandam (JW), bibliotekar hos DBC. JW påstår, med henvisning til DBs digitale biblioteksprincipper, vedtaget af DBs Forretningsudvalg i marts 2013, at ’Biblioteksforeningen dumper Bibzoom’. En sådan tolkning af DBs Digitale principper er i bedste fald en fejlfortolkning.

Danmarks Biblioteksforening bakker op om tilbud, der giver borgerne adgang til digitale materialer via bibliotekerne, sådan som f.eks. BibZoom og andre tjenester gør det. Nøjagtig på samme vis som DB synes, at det er godt, at der er mulighed for at bibliotekerne kan købe adgang til e-bøger via eReolen og netop nu også via eBib.

DBs digitale principper udtrykker ikke modstand mod de enkelte tilbud, men advokerer for, at man bør finde samlede løsninger for fremtiden i regi af DDB. Desuden at man bør evaluere alle de eksisterende tilbud for at høste erfaringer og finde en god samlet løsning til fordel for borgerne.

Det er vist klart for de fleste, at der p.t. afprøves forretningsmodeller på forskellige vilkår og med forskellige muligheder for de involverede parter. De giver alle værdifulde erfaringer til bibliotekernes fremtidige arbejde, netop på grund af de forskellige grundlag tilbud og forsøg skrues sammen på.

DBs digitale biblioteksprincipper udtrykker foreningens ønsker til og bud på, hvordan man fremover kan sikre borgerne adgang til de digitale materialer, og alle igangværende forsøg er vigtige bidrag til den nødvendige indsamling af erfaring på området. DB ’dumper’ således ingen af de nuværende tilbud og forsøg.

Læs DBs digitale biblioteksprincipper på www.db.dk/biblioteksprincipper

Velkommen til kulturminister Zenia Stampe

Danmarks Biblioteksforening ønsker Zenia Stampe stort tillykke med udnævnelsen som kulturminister

Regeringen styrker kultur og læsning – men bedre rammer for bibliotekerne mangler stadig

Danmarks Biblioteksforening glæder sig over, at den nye regering vil udarbejde en samlet kulturvision frem mod 2040 og styrke børn og unges læselyst gennem et tættere ...

Fortsat vækst i udlånstal kommer med en risiko

Den positive udvikling i udlånstallene sker på trods af stadigt ringere rammevilkår for bibliotekerne

Bibliotekerne fortjener en oplyst debat

Bibliotekernes betydning handler om mere end udlånstal. Det handler om læsning – og om demokrati

“Bibliotekerne er vigtige mødesteder”

Bibliotekerne giver plads til fordybelse på en helt anden måde end hvad vi for eksempel oplever på de sociale medier

Bibliotekernes opgaver

Bibliotekernes arbejde handler ikke kun om udlån, men også om demokratisk deltagelse

Partier åbner for en ny bibliotekslov efter et valg … som kommer nu

En ny bibliotekslov skal bl.a. sikre, at bibliotekerne fungerer som demokratiets fællesrum – uanset hvor i landet, man bor

En vigtig debat om bibliotekerne – lad os tage den ordentligt

CEPOS har sat fokus på bibliotekernes udvikling. Det er positivt, men debatten bør være mere nuanceret og foregå på et oplyst grundlag