Dansk biblioteksforeningsformand valgt til Europæisk organisation med fokus på ophavsret

Skrevet af

8. maj, 2015

Danmarks Biblioteksforenings formand og formand for kulturudvalget i Aarhus, Steen Bording Andersen, er netop blevet valgt til Executive Committee i EBLIDA – The European Bureau of Library, Information and Documentation Associations – i forbindelse med organisationens årsmøde i Riga, Letland.

EBLIDA er en europæisk biblioteksforening, hvis primære formål er på EU-niveau at sikre borgerne adgang til information og kultur via bibliotekerne, især på ophavsretsområdet. EBLIDA er specialist i ophavsret og den tilhørende lovgivnings indflydelse på bibliotekernes arbejde.

”Borgernes adgang til viden og adgang til at deltage i den demokratiske proces er under pres i et stadigt mere digitalt samfund, fordi bibliotekerne ikke har en lovbestemt ret til at give adgang til viden, når den bliver digital. Bibliotekerne har f.eks. ret til at købe og udlåne fysiske bøger, men den ret har bibliotekerne ikke med e-bøger. Derfor er det dyrt fordi ophavsrethaverne, typisk forlag, så selv kan sætte prisen på digitale materialer og nægte at sælge til bibliotekerne. Jeg vil derfor som medlem af EBLIDAs bestyrelse arbejde for at styrke bibliotekernes mulighed for at give borgerne digital adgang til viden, kultur og information på samme vilkår, som de i dag har til trykt materiale” siger Steen B. Andersen i anledning af valget til EBLIDAs bestyrelse.

”På e-bogsområdet ser jeg også store muligheder for at der på europæisk niveau, med EBLIDAs mellemkomst og med afsæt i de danske erfaringer, etableres bedre forretningsmodeller biblioteker og rettighedshaverne imellem, i samarbejde med europæiske politikere” slutter Steen B. Andersen.

Valget til EBLIDAs Executive Committee gælder for 2015 til 2018.

For yderligere oplysninger kontakt Danmarks Biblioteksforening
Formand Steen B. Andersen, tlf. 30579985, steen.a@aarhus.dk

Download foto af Steen B. Andersen

Velkommen til kulturminister Zenia Stampe

Danmarks Biblioteksforening ønsker Zenia Stampe stort tillykke med udnævnelsen som kulturminister

DBs Forretningsudvalg 2026-2029 er valgt

Hils på Danmarks Biblioteksforenings nyvalgte Forretningsudvalg for perioden 2026 - 2029

Mai Villadsen bliver ny direktør i Dansk Kulturliv

Tidligere folketingsmedlem Mai Villadsen bliver ny direktør i alliancen Dansk Kulturliv. Dansk Kulturliv er den fælles interesse- og samarbejdsorganisation for kulturlivets ...

Sommerskole for europæiske biblioteksledere

Hvordan styrker bibliotekerne deres stemme i en tiltagende kompleks tid, hvor bibliotekernes bidrag ikke altid anerkendes eller bakkes op af de politiske beslutningstagere? ...

Danmarks Biblioteks-forening har genvalgt formandskabet

Nyt fra Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2026

Vil kæmpe for digital udvikling og politisk gennemslagskraft

Politisk konsulent i Danmarks Biblioteksforening, Mikkel Christoffersen, er blevet valgt som medlem af IFLA Public Libraries Section.

Bøger og læsning i AI-æraen

EBLIDA-konferencen 2025 fokuserede på at styrke biblioteker som demokratiske nøgleinstitutioner med særligt fokus på AI og læsning.

EBLIDAs nye director er dansk

EBLIDA har annonceret udnævnelsen af ​​Andrew Cranfield som dets nye director, med virkning fra på EBLIDA-rådsmødet i Riga den 7. april 2025