På det årlige møde mellem kulturministeren og formanden og direktøren for DB diskuterede vi bl.a. betydningen af at få forankret udviklingen i Danskernes Digitale Bibliotek som led i det samarbejdende biblioteksvæsen. Sådan at biblioteker og kommuner reelt føler ejerskab i forhold til realisering af dette nye forkromede og flot tænkte projekt.
Det samarbejdende biblioteksvæsen har gennem folkebibliotekernes godt 100-årige historie været krumtappen om en biblioteksudvikling, udlandet misunder os. I samarbejdet ligger et udviklingspotentiale, man ikke bør underkende, når bibliotekerne går sammen om en god idé, laver en prototype, danner en forening/konsortium, betaler ind til projektet og puljer pengene i forståelse med kommunalpolitikerne, hvorefter udviklingen går i gang. Det helt store potentiale ligger dog i, at man ikke alene er med til at betale til et produkt, men at man reelt også bidrager med arbejdskraft til løsningen af et fælles projekt.
Ønsker vi her i landet fortsat stærke biblioteker, så er vejen til fortsat stærke biblioteksløsninger klart den synergieffekt og innovationskraft, der ligger i de samarbejdende danske biblioteker og sektorens fællesskab. Hvor både biblioteker, kommuner, stat og biblioteksorganisationer trækker i samme retning på én gang. Dét batter. Og det giver suveræne, effektive og holdbare modeller – og det har bragt de danske biblioteker meget langt og ofte i førerposition sammenlignet med andre dele af verden.
Danmarks Biblioteksforening opfordrer derfor kraftigt til, at man både for brugernes og for økonomiens skyld evner at holde fast i den fælles innovationskraft og udvikle den. Én ting har DB og ikke mindst formanden protesteret over fra start. Navnet Danskernes Digitale Bibliotek – det sender forkerte signaler i et samfund som vores. Det burde hedde Danmarks Digitale Bibliotek. Også det drøftes med kulturministeren.
www.db.dk/artikel/hvad-tilbyder-ddb-og-hvad-koster-det.
