Danskernes yndlingsord er fundet. Er du ikke enig i valget, så pyt!

Skrevet af

Danmarks Biblioteksforening

12 september, 2018

PYT er blevet valgt som Danskernes yndlingsord 2018.
Siden den 3. september har Danmarks Biblioteker inviteret alle til at deltage i afstemningen om Danskernes yndlingsord, dvs. ord som betyder noget særligt, ord som gør en glad, eftertænksom eller på anden vis betyder noget for en som menneske.

Yndlingsord er en del af Danmarks Bibliotekers igangværende kampagneuge som sætter fokus på læsning og det der skal til for at læse, forstå og bruge sproget, nemlig ORD; hvad de kan, hvad de betyder for os, hvordan de udfordrer, gør os kede af det eller glade – og meget mere. Det sker med events, konkurrencer, finurlige indslag og opslag og andre aktiviteter, som skal få os alle til at tænke lidt mere over, hvad ord kan og hvad de betyder for os.

Forud for afstemningen har alle kunne nominere deres yndlingsord. Blandt flere end 1500 nominerede ord, blev 9 udvalgt til afstemningen, nemlig
anstændig, dvæle, hæsblæsende, kissejav, krænkelsesparat, kålhøgen, lurendrejer, pyt og tak.

De 9 ord er udvalgt af en kyndig ordjury bestående af Danmarks bedste krydsordskonstruktør Hanne Marie Reffelt, formand for Dansk Forfatterforening Morten Visby samt af digter og tidligere dansk mester i poetry slam Peter Dyreborg.

Afstemningen sluttede den 12. september, og med 28 procent af alle stemmer er PYT det ord, som flest har peget på som Danskernes yndlingsord 2018.

Besøg dit lokale bibliotek, og kast dig ud i ordenes verden.
Og husk, at ord og evnen til at læse dem er den bedste gave du kan give dine børn!

Citater fra nogle af de mange der har nomineret PYT

  • Et lille ord som kan have stor betydning, hvis det bruges i de rigtige situationer og i den rette mængde.
  • I tider med stress og mange krav fra omverden er det vigtigt at kunne bruge ordet "PYT". 
  • Det burde vi være bedre til at bruge i stedet for at hænge os i småting
  • Kan tiden mon bruges bedre?
  • Er alle diskussionerne virkelig hovedpinen værd?
  • PYT minder mig om, at jeg ikke er verdens centrum
  • Sommetider er den bedste løsning bare at sige PYT og komme videre.
  • PYT kan måske endda gøre mig til et mere rummeligt menneske
     

For yderligere oplysninger, kontakt Danmarks Biblioteksforening
Formand Steen Bording Andersen, tlf. 3057 9985
Direktør Michel Steen-Hansen, tlf. 4030 5230

Børnene har stemt og vinderen er fundet

Siden den 28. oktober har landets børn og unge kunne stemme til Børnevalget 2021, hvor børnene, ligesom de voksne gjorde det i går, selv har kunne gå til valg på deres ...

Børnene har stemt og vinderen er fundet

Siden den 28. oktober har landets børn og unge kunne stemme til Børnevalget 2021, hvor børnene, ligesom de voksne gjorde det i går, selv har kunne gå til valg på deres ...

Skab et sundere Danmark med en Folkesundhedslov

Danmarks Biblioteksforening er sammen med 70 andre organisationer medunderskrivere på en appel til regeringen og Folketinget om at skabe et sundere, mere ligeog bæredygtigt ...

Bogpanelets Rapport 2021 og pandemien

Covid-19-pandemien præger årets rapport fra Bogpanelet, som udkom 5. november. Ændringer i forhold til produktion, distribution, bogindkøb og læsning kan i mange tilfælde ...

#TørDuTalePænt ?

Udråb som i overskriften er desværre blevet mere og mere normale at høre eller læse debatter på sociale medier. Dansk Ungdoms Fællesråd og Danmarks Biblioteksforening er ...

#TørDuTalePænt ?

Udråb som i overskriften er desværre blevet mere og mere normale at høre eller læse debatter på sociale medier. Dansk Ungdoms Fællesråd og Danmarks Biblioteksforening er ...

Kære politiker: Tag kampen for kulturlivet

Lige om lidt flokkes danskerne til valgstederne, når der skal sættes kryds til kommunalvalget. Et valg, der har stor betydning for det lokale kulturliv. Særligt i et år, hvor ...

Demokratiet har brug for valid viden

I Danmark har bibliotekerne en 100 år lang tradition for og forpligtelse til at understøtte folkestyret ved at sikre alle borgere fri og lige adgang til viden og kultur. ...