Skrevet af
Danmarks Biblioteksforening
I Horsens har biblioteket i samarbejde med Byskolens 8. klasser arbejdet med ”danskhed i mange former”. Dette sker i forlængelse af tidligere kulturminister Bertel Haarders DanmarksKanon og Danmarks Biblioteksforenings kampagne #HvadErDansk Man har netop åbnet en udstilling, som foregår i den kolonihave, Danmarks Biblioteksforening har haft på DanmarksKanon tuné.
I projektet er eleverne taget ud i nabolaget og har interviewet borgerne om ”Hvor kommer I fra?” og ”Hvilke kulturer bringer I med jer?”
Her har de sat fokus på kulturmøde – ensomhed og fællesskab – naboskab – demokrati – frivillighed – hygge og meget andet, bl.a. globalisering, hvor de en hel dag har arbejdet sammen med Jeanette Varberg ekspert i folkevandringer fra stenalderen til vikingetiden. Frivillige fra Sund By mfl. har været mentorer for eleverne i ”frivillig-praktik” på bl.a. plejecentre.
Men kom selv på Horsens Bibliotek og se udstillingen, eller kom til Det Bibliotekspolitiske Topmøde 30. og 31 marts 2017 i Slagelse, hvor du kan høre mere om hvordan 8. klasserne i Horsens har brugt biblioteket til at skabe fokus på #HvadErDansk
Se mere på https://horsensbibliotek.dk/om-bibliotekerne/projekter/danmarkskanon og https://www.facebook.com/horsensbib