DBs formand er enig med DF i at biblioteksloven skal følge med tiden

Skrevet af

5. marts, 2020

Danmarks Biblioteksforening ser positivt på forslaget fra DFs kulturordfører Pernille Bendixen om at ændre biblioteksloven, så den i højere grad understøtter biblioteket som lokalsamfundets samlingspunkt.

”Landets kommuner skal aktivt bruge bibliotekerne til at udbrede viden, skabe debat og styrke fællesskabet. Vi har i dag en lov som definerer bibliotekets rolle som en passiv formidler af materialer. Hvis vi i stedet får en bibliotekslov, hvor hver kommune aktivt skal bruge biblioteket til at udvikle debat, viden, læsning og uddannelse, styrker vi både kommunen og sammenhængskraften.” siger formand for Danmarks Biblioteksforening Steen Bording Andersen (A) i anledning af DFs forslag.

Eller som Dansk Folkepartis kulturordfører beskriver det:
”… de [bibliotekerne, red.] har prøvet at udvikle sig, hvor loven egentlig ikke har fulgt med. De går nemlig op i rigtig mange ting, som de ikke skal ifølge loven, og jeg synes, det er godt, at de gør det, for ellers havde de drejet nøglen om for længst.”

Danmarks Biblioteksforening er enig i, at folkebiblioteket både skal være stedet, der skaber mulighed for at myndige og deltagende medborgere kan få adgang til reel information og viden, men også være det lokale sted, der skaber mulighed for at deltage og skabe debat og kultur i fællesskab. Men vi er langt fra enige med DF om, at bøger blot er noget, som borgerne selv skal købe.

”Litteraturen, læsning og evnen til fordybelse er grundkompetencer som er centrale for det moderne menneske, og her spiller biblioteket en helt central rolle. Alle borgere skal fortsat have en nem og bred adgang til litteratur.

Bibliotekerne er jo en af borgernes sidste fælles folkeinstitutioner, hvor langt over halvdelen af befolkningen kommer på tværs af tilhørsforhold, og de har formået at omstille sig til en ny tid og borgernes nye krav. Altså et moderne folkebibliotek, som det bestemt har udviklet sig til i mange kommuner, men ikke alle steder. Jeg mener, at det kræver en lovændring eller som minimum en opdatering af de centrale rammer for at få alle med. I sidste ende handler det om at styrke både fællesskab, velfærd og demokrati.

Men det kommer ikke bare af sig selv, og derfor skal vi stille flere krav til kommunerne, og her kan en ændring af biblioteksloven være et oplagt sted at begynde. For spørgsmålet, i en tid hvor digitaliseringen for alvor forandrer vores deltagelsesformer, er, om ikke sådan en lov helt konkret burde forpligte stat og kommuner til at bruge biblioteket aktivt til at skabe deltagende medborgere?” slutter Steen Bording Andersen.

En mere præcis bibliotekslov ønskes

Biblioteksloven og dens tekster bør snart genbesøges, specielt i en tid, hvor bibliotekerne igen og igen står for skud, når de kommunale budgetter skal forhandles. Det mener ...

Hent debatpjece fra Det Bibliotekspolitiske Topmøde

Der er mange svar på samfundets udfordringer i kulturen. For velfærdssamfundets udvikling og opgaver gælder, at de ikke lader sig løse inden for ét område, men kun gennem ...

Biblioteket er for folket og skal styrke læsning og deltagelse for demokratiet skyld

Den 5. marts fyldte biblioteksloven 100 år og i den anledning bragte JP en kronik den 4. marts af Camilla-Dorthea Bundgaard, som ved besøg på folkebiblioteket ikke kunne finde ...

Biblioteksloven fylder 100 år

Landets første bibliotekslov fylder 100 år den 5. marts 2020.Årsdagen er omtalt adskillige steder i medierne, få overblikket. 100 år. Dit bibliotek er med til at styrke vores ...

Skal biblioteksloven revideres?

Hvilken rolle spiller bibliotekerne for udviklingen af fremtidens samfund, for det enkelte menneske, for den demokratiske deltagelse og for folkestyrets udvikling? Dette og andre ...