Biblioteket er for folket og skal styrke læsning og deltagelse for demokratiet skyld

Skrevet af

10. marts, 2020

Den 5. marts fyldte biblioteksloven 100 år og i den anledning bragte JP en kronik den 4. marts af Camilla-Dorthea Bundgaard, som ved besøg på folkebiblioteket ikke kunne finde ro og rum til fordybelse, fordi der er mange mennesker, fjantede teenagere, kvinder på café, et larmende fokus på oplevelser og mobilknævren.

Ja, det er der på biblioteket – lige som andre steder. Hvis ikke der kom folk, ville folkebiblioteket jo være overflødigt.

Jeg er selvfølgelig ked af, hvis hun har haft nogle dårlige oplevelser, men hvis man går på biblioteket i 2020 med en forventning om at møde et sted med ro mellem hylderne og bibliotekarer med knold i nakken, så erkender jeg gerne, at man ofte vil blive vældig skuffet.

Litteratur, læsning og evnen til fordybelse er grundkompetencer som er centrale for det moderne menneske, og her spiller biblioteket en helt central rolle. Alle borgere skal fortsat have en nem og bred adgang til litteratur, men der er også mange veje til læsning.

Derfor beskriver jeg også det moderne bibliotek som »Det fysiske møde med bibliotekaren, med ”læsesalens” rum for fordybelse og med andre mennesker via foredrag og møder, hænger tæt sammen med det at tilegne sig ny indsigt og viden.«

Folkebibliotekerne betales af vores fælles skattekroner, og det bør derfor hverken overraske kronikskribenten eller andre, at bibliotekerne helt naturligt bestræber sig på at være et sted for alle.

Børn er børn, unge er unge og voksne er voksne og alle har forskellige måder at bruge biblioteket på. Uden denne mangfoldighed af brugere og ønsker til bibliotekerne, ville bibliotekerne næppe have eksisteret i dag.

Selvfølgelig skal der også være plads til ro og fordybelse på biblioteket, og lur mig om muligheden ikke også er til stede, også på skribentens bibliotek, men selvfølgelig er biblioteket ikke blot en stille læsekatedral. Samfundet udvikler sig, borgernes ønsker ligeså, og som tjenere for begge har bibliotekerne naturligvis også gjort hvad de kunne for at følge med, til glæde for de fleste.

Jeg er sikker på, at vi alle med den rette tilgang kan få noget godt ud af at benytte dette samfundets fælles demokratiske mødested, hvor der er og skal være plads til alle, nemlig folkets bibliotek. Biblioteket har udvirket sig voldsomt de sidste 100 år og vil også gøre det de næste, fordi samfundets og menneskers behov forandrer sig.

Af Steen Bording Andersen (A)
formand for Danmarks Biblioteksforening

Dansker og nordmand får bogpriser

Nordisk Råds Litteraturpris er blevet uddelt siden 1962 og gives til et skønlitterært værk som er skrevet på et af de nordiske sprog

Gå til demokrati på biblioteket

Med sin alsidighed og åbenhed for alle kan biblioteket bidrage til at skabe en mere oplyst og rummelig offentlig samtale

Forældre kan være afgørende rollemodeller

Om den omfattende nationale indsats for børn og unges læseglæde - et styrket samarbejde mellem PLC'erne og folkebibliotekerne

Read Hour 2024 – læs med på søndag

På søndag den 8. september afholdes Read Hour fra kl. 14 - 15. Er dit bibliotek med?

Hvad er Kulturens Veje til Forandring?

Kulturens veje til Forandring er en måde at udfordre og gentænke debatformatet.

Flere penge til biblioteksbøger og styrket indsats for børn og unges læsning

Centralbibliotekerne bliver læsecentre for at øge læseglæden hos særligt børn og unge.

Søg puljemidler til samarbejder om børns læseglæde samt digital biblioteksudvikling

21 mio. kr. fra 'Udviklingspuljen for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre' er i 2024 øremærket til at udbygge samarbejder om børns læseglæde.

Stor læseundersøgelse af samtlige skoleelever i kommune undervejs

Rudersdal lancerer en omfattende læseundersøgelse blandt samtlige skoleelever i kommunen, med fokus på at styrke læseglæden.