Biblioteket er for folket og skal styrke læsning og deltagelse for demokratiet skyld

Skrevet af

10. marts, 2020

Den 5. marts fyldte biblioteksloven 100 år og i den anledning bragte JP en kronik den 4. marts af Camilla-Dorthea Bundgaard, som ved besøg på folkebiblioteket ikke kunne finde ro og rum til fordybelse, fordi der er mange mennesker, fjantede teenagere, kvinder på café, et larmende fokus på oplevelser og mobilknævren.

Ja, det er der på biblioteket – lige som andre steder. Hvis ikke der kom folk, ville folkebiblioteket jo være overflødigt.

Jeg er selvfølgelig ked af, hvis hun har haft nogle dårlige oplevelser, men hvis man går på biblioteket i 2020 med en forventning om at møde et sted med ro mellem hylderne og bibliotekarer med knold i nakken, så erkender jeg gerne, at man ofte vil blive vældig skuffet.

Litteratur, læsning og evnen til fordybelse er grundkompetencer som er centrale for det moderne menneske, og her spiller biblioteket en helt central rolle. Alle borgere skal fortsat have en nem og bred adgang til litteratur, men der er også mange veje til læsning.

Derfor beskriver jeg også det moderne bibliotek som »Det fysiske møde med bibliotekaren, med ”læsesalens” rum for fordybelse og med andre mennesker via foredrag og møder, hænger tæt sammen med det at tilegne sig ny indsigt og viden.«

Folkebibliotekerne betales af vores fælles skattekroner, og det bør derfor hverken overraske kronikskribenten eller andre, at bibliotekerne helt naturligt bestræber sig på at være et sted for alle.

Børn er børn, unge er unge og voksne er voksne og alle har forskellige måder at bruge biblioteket på. Uden denne mangfoldighed af brugere og ønsker til bibliotekerne, ville bibliotekerne næppe have eksisteret i dag.

Selvfølgelig skal der også være plads til ro og fordybelse på biblioteket, og lur mig om muligheden ikke også er til stede, også på skribentens bibliotek, men selvfølgelig er biblioteket ikke blot en stille læsekatedral. Samfundet udvikler sig, borgernes ønsker ligeså, og som tjenere for begge har bibliotekerne naturligvis også gjort hvad de kunne for at følge med, til glæde for de fleste.

Jeg er sikker på, at vi alle med den rette tilgang kan få noget godt ud af at benytte dette samfundets fælles demokratiske mødested, hvor der er og skal være plads til alle, nemlig folkets bibliotek. Biblioteket har udvirket sig voldsomt de sidste 100 år og vil også gøre det de næste, fordi samfundets og menneskers behov forandrer sig.

Af Steen Bording Andersen (A)
formand for Danmarks Biblioteksforening

Alle børn og unge har ret til at blive læsere – og det kræver handling nu

I dag bringer Kristeligt Dagblad en kronik, hvor en bred koalition af organisationer – fra lærere og forlag til biblioteker og elevforeninger – samler sig om ét klart ...

Bibliotekerne på Folkemødet 2025

Få et overblik over de debatter, som repræsentanter for bibliotekerne deltager i på Folkemødet 2025

Mænd mødes om skønlitteratur

Projekt Mænd Mødes om Skønlitteratur er et udviklingsprojekt der har til formål at engagere mænd landet over i læsefællesskaber

Søg Fonden DBK om midler til læselyst-projekter

Fonden DBK åbner igen op for ansøgninger til projekter, der gavner læselysten og inspirerer flere til at gribe en bog, opdage nye fortællinger og opleve magien i ...

Arbejdsgruppe kalder til kamp for dansk litteratur, sprog og læsning

Arbejdsgruppen anbefaler at eReolen GO styrkes, og at der gives adgang til et minimum antal titler pr. måned til elever i grundskolen.

Ny læselystkampagne på vej

Læselystkampagnen Læselyst.nu er et nationalt tiltag, der sætter fokus på, at flere børn skal få gode oplevelser med læsning.

Kulturministeren modtager ny appel: Alle børn og unge har ret til at være læsere

Det skal være en politisk ambition, at alle børn og unge i Danmark har mulighed for at deltage i en stærk læsekultur.

Bøger og læsning i AI-æraen

EBLIDA-konferencen 2025 fokuserede på at styrke biblioteker som demokratiske nøgleinstitutioner med særligt fokus på AI og læsning.