Biblioteket er for folket og skal styrke læsning og deltagelse for demokratiet skyld

Skrevet af

Steen Bording Andersen (A)

10 marts, 2020

Den 5. marts fyldte biblioteksloven 100 år og i den anledning bragte JP en kronik den 4. marts af Camilla-Dorthea Bundgaard, som ved besøg på folkebiblioteket ikke kunne finde ro og rum til fordybelse, fordi der er mange mennesker, fjantede teenagere, kvinder på café, et larmende fokus på oplevelser og mobilknævren.

Ja, det er der på biblioteket – lige som andre steder. Hvis ikke der kom folk, ville folkebiblioteket jo være overflødigt.

Jeg er selvfølgelig ked af, hvis hun har haft nogle dårlige oplevelser, men hvis man går på biblioteket i 2020 med en forventning om at møde et sted med ro mellem hylderne og bibliotekarer med knold i nakken, så erkender jeg gerne, at man ofte vil blive vældig skuffet.

Litteratur, læsning og evnen til fordybelse er grundkompetencer som er centrale for det moderne menneske, og her spiller biblioteket en helt central rolle. Alle borgere skal fortsat have en nem og bred adgang til litteratur, men der er også mange veje til læsning.

Derfor beskriver jeg også det moderne bibliotek som »Det fysiske møde med bibliotekaren, med ”læsesalens” rum for fordybelse og med andre mennesker via foredrag og møder, hænger tæt sammen med det at tilegne sig ny indsigt og viden.«

Folkebibliotekerne betales af vores fælles skattekroner, og det bør derfor hverken overraske kronikskribenten eller andre, at bibliotekerne helt naturligt bestræber sig på at være et sted for alle.

Børn er børn, unge er unge og voksne er voksne og alle har forskellige måder at bruge biblioteket på. Uden denne mangfoldighed af brugere og ønsker til bibliotekerne, ville bibliotekerne næppe have eksisteret i dag.

Selvfølgelig skal der også være plads til ro og fordybelse på biblioteket, og lur mig om muligheden ikke også er til stede, også på skribentens bibliotek, men selvfølgelig er biblioteket ikke blot en stille læsekatedral. Samfundet udvikler sig, borgernes ønsker ligeså, og som tjenere for begge har bibliotekerne naturligvis også gjort hvad de kunne for at følge med, til glæde for de fleste.

Jeg er sikker på, at vi alle med den rette tilgang kan få noget godt ud af at benytte dette samfundets fælles demokratiske mødested, hvor der er og skal være plads til alle, nemlig folkets bibliotek. Biblioteket har udvirket sig voldsomt de sidste 100 år og vil også gøre det de næste, fordi samfundets og menneskers behov forandrer sig.

Af Steen Bording Andersen (A)
formand for Danmarks Biblioteksforening

Børnene og læselysten er de store tabere, når kulturpolitikkerne flytter aben

Det hænger ikke sammen, når regeringen i finansloven først sætter penge af til kulturen, og kommunerne efterfølgende sparer endnu mere på kulturen, når de lægger deres ...

Selvfølgelig skal bibliotekerne udvikle sig. Men fokus er stadig på litteratur og læselyst

For tiden er der igen debat om folkebibliotekerne, og hvordan de skal udvikles. Det er godt, for folkebiblioteket skal som landets mest besøgte kulturinstitution løbende ...

Skolebiblioteket vender tilbage i Københavns kommune

Et flertal i børne- og ungdomsudvalget i Københavns Kommune har netop besluttet, at man i kommunalt regi må bruge ordene “skolebiblioteker” og ...

“En verden af historier” er en realitet

Centralbibliotekerne og Det Digitale Folkebibliotek har det sidste par år målrettet samarbejdet med DR om at levendegøre læseprojektet ”En Verden af Historier” – et ...

Nu over 5000 ukrainske bøger til udlån

Det Kgl. Bibliotek besluttede i april 2022 at påbegynde udlån af ukrainske bøger til folkebibliotekerne gennem abonnementsordningen. De første 1.000 børnebøger på ...

Read Hour kommer til Danmark

Read Hour er et internationalt brand, som fejrer læsning i rigtigt mange lande rundt omkring i verden. I vores nabolande fejres Read Hour på FN’s læsedag den 8. september med ...

Flere danske børn er svage læsere

Den internationale læseundersøgelse PIRLS 2021 er landet. To af hovedpointerne er, at op mod hver fjerde danske elev i 4. klasse læser usikkert, og gruppen af svage læsere er ...

Børneklassikere som frimærker

Post Nord har udvalgt ti børnebogsklassikere, der nu er blevet til frimærker. Håbet er, at dem, der køber frimærkerne, bliver inspireret til at læse bøgerne for deres børn ...