Den nye eReolen.dk

Skrevet af

Danmarks Biblioteksforening

16 marts, 2015

Den gode nyhed er, at de store forlag, som startede egen eBib-service i 2014, fra midten af januar 2015 igen er med i landets største biblioteksservice for e-bøger og lydbøger.
Med ét slag fik bibliotekernes brugere adgang til 9.000 titler mod cirka det halve før. Aftalen er indgået mellem forlagene og eReolen i regi af DDB. Københavns Kommune skal retro-inddatere ’bagkataloget’, d.v.s. ældre titler, der ofte ikke længere er i handelen.

Med den nye løsning fik borgerne een e-bogsservice i biblioteksregi. Noget som Danmarks  Biblioteksforening hele tiden varmt har anbefalet. Dejligt at alle blev enige ved forhandlingsbordet, og at borgerne kan se frem til flere ebogstitler. Aftalen løber i første omgang et halvt år, hvorefter den genforhandles og tilpasses.

Den dårlige nyhed er flersidet. Aftalen er en kombination af flere forretningsmodeller. Klik – flere brugere kan låne samme materiale samtidigt. Og licens – omfattende et mindre antal lån pr. licens, så brugerne som ved fysiske lån må stå i kø for at låne. De forskellige modeller og afregningsløsninger giver  bibliotekerne store udfordringer. Forlagene kan i særlige tilfælde vælge at trække en titel ud af servicen. Prissætningen er stadig dyr med et gennemsnit på 12,50 kr. pr. download for eReolen i 2014. Modsat en ny hollandsk service, der i snit er på 5,50 kr.

Velkommen til det nye db.dk

Danmarks Biblioteksforenings hjemmeside har fået nyt udseende og en mere enkel struktur. Efter ca. 10 år med den gamle side, har vi frisket designet op, og ikke mindst ryddet op ...

Rammerne på plads for Kulturens Analyseinstitut

Regeringen og aftalepartierne bag finansloven for 2022 er blevet enige om rammerne for et nyt Kulturens Analyseinstitut. Instituttet skal ligge i Roskilde og skal sørge for nye ...