Fagligt og rent praktisk fik jeg et kæmpe udbytte af topmødet i den forstand, at jeg fik understreget, at jeg er klar til og rustet til arbejdsmarkedet, skriver Maria Kolt Pedersen fra IVA/Københavns Universitet, specialeskrivende på kandidaten.
Danmarks Biblioteks Forenings topmøde 2017 var mit første. Jeg deltog som studerende, der snart skal ud i det virkelige liv og omsætte teori til praksis. Jeg deltog som KU- og IVA-repræsentant. Inden afgang til Korsør havde der været en del snak om, hvad det var, og hvad det gik ud på – og denne debat/snak fortsatte under festivitasen og efterfølgende. Det, der gik igen, var fætter-kusine aspektet. Alle kender hinanden og ser frem til gensynet med kollegaer fra nær og fjern. ’Fætter-kusinefesten’ kan til tider have en negativ klang, og det er altid svært at komme til orde i en sammentømret gruppe. Men sådan fungerede det ikke. Dels grundet en nysgerrighed omkring, hvad der sker i uddannelsen netop nu, dels Nadja Pass’ samtalesalon, der skabte dialog og genkendelse resten af mødet, og dels de bekendtskaber, jeg allerede havde, som gerne introducerede mig videre. Dertil var jeg afsted med en medstuderende, hvilket klart gjorde det nemmere at opsøge småsnak rundt omkring.
Emnet for årets møde, demokrati og dannelse, ser jeg som utroligt spændende, vigtige elementer og gode emner til at skabe debat. Mit udbytte kan drages af oplægsholdernes konklusioner. For gennem de forskellige oplæg og småsnakke på gangene fik jeg en bedre forståelse af, hvad der foregår på bibliotekerne i dag, hvad der er op til debat. 7-minutters oplæggene viste ikke kun hvad der sker, men også hvordan der arbejdes med projekter og i netværk. På studiet er det blevet diskuteret et utal af gange hvad biblioteket er, kan og skal være, hvilket også var tilfældet her – hvor er vi om 30 år? Det, der tydeligst slog igennem for mig var, at plejer er død, og vi skal nytænke alle aspekter, men med respekt for traditionen og ånden.
Mange studerende råber i dag højt om, at uddannelserne bør være mere praksis orienterede, og at de ikke føler sig parate til arbejdsmarkedet og mange peger fingre – for hvem har/bærer skylden? Igennem min uddannelse har jeg taget skeen i egen hånd, og ofte været ude og snakke med organisationer og virksomheder. Dette har medvirket til at teorien er blevet sat i spil med virkeligheden, og de problematikker der er/kan opstå på arbejdsmarkedet både offentligt og privat.
Min studietid synger på sidste vers, og specialet er skudt i gang. Jeg skriver, i samarbejde med min studiegruppe, om kulturpolitik og relationen mellem det offentlige, kulturinstitutioner og filantropiske fonde. Vi er ved at indsamle empiri, og det der går igen i vores interviews er, at sparring, samarbejde og netværk på tværs giver bedre resultater. Samarbejde og netværk blev også gjort til vigtige elementer under mødet. Budskabet, vi kom med fra IVA var, at der er nye bachelor- og kandidatordninger, hvor der nu er praktik på skemaet. Det ser jeg som vigtigt, eftersom det understreger pointerne om samarbejde og netværk, og at vi som studerende eller nyuddannede kan komme med et par friske øjne og anderledes ideer. Familierelationen skal udvides og fætter/kusinefesten skal gøres større.
