Nedenstående kommentar er ogås bragt i Berlingske den 19. november 2018.
Forleden kunne man i Berlingske læse, at borgerne ifølge kulturministeren har klare ønsker til fremtidens biblioteker. Det kommer i kølvandet på den debat, som Mette Bock har iværksat sammen med Kommunernes Landsforening.
1) Man ønsker adgang til litteratur – både trykte bøger, e-bøger og lydbøger.
2) Der er et stort behov for fysisk at samles om litteratur i læsekredse, ved forfattermøder etc.
3) Man vil have adgang til vejledning fra bibliotekarer.
Det stemmer i hovedtræk ret godt overens med de mange undersøgelser, der er foretaget blandt både de 60 pct., som jævnligt bruger bibliotekerne, og de som sjældent eller aldrig gør. Undersøgelser viser også, at meget få kun bruger digitale tilbud, men næsten altid bruger det lokale bibliotek som indgang til at ville vide, opleve eller læse mere. I kommunerne arbejder vi målrettet på hele tiden at indrette bibliotekstilbuddet efter borgernes og samfundets behov, og ikke ud fra partipolitiske hensyn eller ideologiske dogmer.
Bibliotekerne skaber mulighed for brugerne til at læse mere, deltage i fællesskabet og for at få hjælp, når man har behov for det. Det man kan kalde dannelse.
En af de største udfordringer for det moderne samfund er, hvordan vi skaber lyst for flere til at tage del i det demokratiske fællesskab. Det gør man ikke ved at indføre direkte brugerbetaling på at skulle låne bøger, sådan som Cepos foreslår i Berlingske 15. november.
Selv en ganske beskeden brugerbetaling får væsentligt færre borgere til at bruge bibliotekerne viser f. eks. erfaringerne fra Holland. Konkret siger Henrik Christoffersen til avisen, »at når først en e-platform som Mofibo er produceret, koster det ikke mere at tilslutte hele befolkningen, og det vil være enormt besparende uden at forringe kvaliteten.«
Hvis man regner lidt på den model, og forholder sig til markedet, vil det så være en udgift på godt seks mia. kr. om året, hvis samfundet skulle købe abonnement til de kendte kommercielle e-bogstjenester for alle danskere. Altså en væsentligt større udgift end det samlede bibliotekstilbud koster i dag, hvor vi også har 400 biblioteker, hvor mennesker kan mødes, låne bøger, deltage i kulturaktiviteter og få vejledning.
I Danmark har vi indrettet vores folkebiblioteker sådan, at alle har en mulighed for at bruge dem, og der er en væsentlig årsag til, at de er landets langt mest besøgte kulturinstitutioner. Hvis bibliotekets formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet, som kulturministeren i artiklen slår fast, at hun fortsat synes, at det skal være, skal man nok forsøge at lukke endnu mere op og være opsøgende i stedet for at sætte betalingsmur omkring bibliotekernes tilbud. Danmark har nemlig brug for, at flere både læser og deltager i fællesskabet.
Det er en væsentlig del af det, vi i Danmark betegner som dannelse, og det synes vi fortsat skal være et fælles mål uanset partipolitiske og ideologiske skel.
Danmarks Biblioteksforening
Steen Bording Andersen, formand
Jane Jegind, politisk næstformand
