Digitale og fysiske biblioteksudlån skal sidestilles

Skrevet af

14. marts, 2013

Biblioteksloven fra 2000 pålægger bibliotekerne at stille alle medier til rådighed, fysiske som digitale.

”Det er borgeren der er vores primære fokus, og det er dem, der skal sikres en fri og lige adgang til materialerne, uanset om de er fysiske eller digitale” udtaler formand for Danmarks Biblioteksforening Vagn Ytte Larsen.

Forudsætningen for, at dette skal kunne lade sig gøre er, at de fysiske og digitale materialer bliver behandlet ens, når det handler om bibliotekernes mulighed for at indkøbe og udlåne dem til borgerne.

”Bibliotekernes public service forpligtigelse kan nemlig ikke gradbøjes, og i Danmarks Biblioteksforening stræber vi efter at alle borgere i Danmark stilles lige i forhold til adgang til bibliotekstilbuddet, også når bøgerne og al anden information bliver digital.

I forbindelse med foreningens igangværende årsmøde, har vi derfor udarbejdet nogle Digitale Biblioteksprincipper som beskriver, hvordan man fremover kan sikre borgerne adgang til de digitale materialer” fortsætter Vagn Ytte Larsen.

Forfattere og andre indholdsproducenter skal selvfølgelig sikres en indtjening, når deres værker stilles til rådighed for borgerne, via bibliotekerne. I dag får forfatterene statslig kulturstøtte, og i forlængelse af støtten har bibliotekerne lov at indkøbe og udlåne deres bøger. Men sådan er det ikke med e-bøger.

Biblioteksafgiften for fysiske materialer bør derfor udvides til også at gælde for digitale materialer, men niveauet skal være rimeligt. Det skal sikres, at bibliotekerne – og dermed skatteydernes penge – ikke bruges som økonomisk løftestang for at holde liv i trængte brancher, men udelukkende bruges til at sikre borgerne en rimelig adgang til alle typer materialer.

Skal dette lykkes, er det også vigtigt, at der skal skabes én samlet national løsning for indkøb og udlån under Danskernes Digitale Bibliotek, i forhold til de digitale materialer og e-ressourcer. Derfor bør alle eksisterende udspil også betragtes som forsøg, og de bør senest evalueres med udgangen af 2014.

”Den frie låneret er fundamental for bibliotekerne, og derfor er det helt centralt at få sidestillet materialerne, så bibliotekerne både kan købe fysiske og digitale bøger og på ens vilkår frit udlåne dem til borgerne. I vidensamfundet er det vigtigt at bibliotekerne sikrer alle borgere lige i forhold til at kunne få adgang til viden, kultur og information, uanset hvor i landet de bor og uanset om de læser fysiske bøger eller digitale” slutter Vagn Ytte Larsen.

For yderligere oplysninger, kontakt Danmarks Biblioteksforening
Formand Vagn Ytte Larsen, tlf. 2178 9383
Direktør Michel Steen-Hansen, tlf. 4030 5230

Formidling af digitale tjenester

Formidling er nøglen til biblioteksservice af kvalitet. I forlængelse af rapporten Digitale Biblioteksstrategier fraTænketanken Fremtidens Biblioteker har DB arbejdet for en ...

e-bøgerne og copyright

E-bøgernes gennembrud er lanceret i flere omgange. For eReolen.dk, bibliotekernes fælles ebogs-service, blev 2018 dog reelt et forløsende år til stor tilfredshed i DB, hvor vi ...

Folkebiblioteket, ORDet og demokratiet

Biblioteket gi’r dig ORDetIgen i det forløbne år stod DB bag en fælles kampagne sammen med Danmarks biblioteker. Uge 37 var Danmarks Biblioteksuge 2018, og en meget stor ...

Folkebiblioteket, uddannelserne og samfundet

Adgang til gode biblioteker er et must for uddannelsessøgende, og også DB er opmærksom på nedlæggelser og besparelser i uddannelsesbibliotekerne. Nogle steder fjerner man dem ...

Folkebiblioteket, folkeoplysningen og demokratiet

Dansk Folkeoplysnings Samråd og DB udformede sidste år et samarbejdspapir, der beskriver, hvordan de folkeoplysende organisationer og landets folkebiblioteker i fællesskab og i ...

DB opfordring

Brug bibliotekerne strategisk Danmarks Biblioteksforening opfordrer kommunerne til At støtte etablering af fælles udviklingsplaner for folkeoplysning og folkebiblioteker At ...

DB opfordring

Skab en klar, fremadrettet ramme om folkebiblioteket og dets opgaver Danmarks Biblioteksforening opfordrer ministeren og regeringen til At deltage aktivt i at skabe en National ...

Det samarbejdende biblioteksvæsen under pres

Det samarbejdende biblioteksvæsen er den krumtap, som sikrer et effektivt og smidigt dansk bibliotekssystem med en række elementer af fælles karakter: Overordnet infrastruktur, ...