Drop mediepanikken

Skrevet af

20. juni, 2012

Når man følger mediernes aktuelle debat, hvor en række fremtrædende folk fra musik- og filmproducenternes side er ude efter bibliotekernes digitale service kunne man let få den opfattelse, at bibliotekerne er ude på at sabotere det kommercielle marked på det digitale område.

Rent faktisk er situationen modsat. Bibliotekerne efterlyser forretningsmodeller, som både er anvendelige for diverse producenter og for bibliotekerne, hvis rolle også i en digital tidsalder ifølge 2000-loven er at sikre adgang til formidlere af viden og kulturoplevelser, som en del af de danske folkeoplysningstraditioner og en bæredygtig demokratiudvikling, hvilket er en helt afgørende pointe, som visse medieproducenter  og enkelte journalister lader til at helt at overse.

Danmarks Biblioteksforening tager derfor nu initiativ til at samle alle parterne i sagen, så der kan findes fornuftige løsninger, der sikrer kunstnerne en rimelig indtjening, samtidig med at borgerne har en rimelig adgang til biblioteksmaterialerne.

Sats på biblioteket!
Udfordringen i dag handler ikke bare om bibliotekernes fremtid men om demokratiudvikling i en ny medievirkelighed, fastslog således den finske EU-parlamentariker og samfundsøkonom Tarja Cronberg på et møde for nylig i København. I anledning af det nu snart afsluttede danske formandskab for EU havde den europæiske copyright og biblioteksorganisation EBLIDA lagt sit årsmøde her i landet i dagene 10.-11. maj 2012. Cronberg sagde: ”Det vi taler om her er i virkeligheden et fundamentalt spørgsmål for hele vores demokrati og verden” og hun slog et varmt slag for bibliotekerne og for fri og lige adgang til viden, som ikke er nogen selvfølgelighed i dag .

Cronberg fremhævede først og fremmest bibliotekerne som helt afgørende for at sikre ’Knowledge that empowers’ og desuden for bibliotekernes indsats som digitale frontløbere. Vi skal helt klart have en løsning af de aktuelle e-bogsproblematikker omkring copyright og businessmodeller på plads som er en udfordring i hele verden. De hindrer i dag lige adgang, og det kan ikke gå for hurtigt.

Pragmatisk løsning på bordet
Faktisk har bibliotekerne det seneste tiår gang på gang opfordret medieproducenter samt forlag om at komme i gang med en digitalproduktudvikling. En udvikling disse øjensynlig først nu, hvor iPads o.l. tabletter er i færd med at blive hver mands eje, har indset, er interessant. Ikke bare for borgerne og bibliotekerne og i læringsøjemed men bestemt også for i kommercielt øjemed.

Vagn Ytte Larsen
Formand Danmarks Biblioteksforening

Formidling af digitale tjenester

Formidling er nøglen til biblioteksservice af kvalitet. I forlængelse af rapporten Digitale Biblioteksstrategier fraTænketanken Fremtidens Biblioteker har DB arbejdet for en ...

e-bøgerne og copyright

E-bøgernes gennembrud er lanceret i flere omgange. For eReolen.dk, bibliotekernes fælles ebogs-service, blev 2018 dog reelt et forløsende år til stor tilfredshed i DB, hvor vi ...

Folkebiblioteket, ORDet og demokratiet

Biblioteket gi’r dig ORDetIgen i det forløbne år stod DB bag en fælles kampagne sammen med Danmarks biblioteker. Uge 37 var Danmarks Biblioteksuge 2018, og en meget stor ...

Folkebiblioteket, uddannelserne og samfundet

Adgang til gode biblioteker er et must for uddannelsessøgende, og også DB er opmærksom på nedlæggelser og besparelser i uddannelsesbibliotekerne. Nogle steder fjerner man dem ...

Folkebiblioteket, folkeoplysningen og demokratiet

Dansk Folkeoplysnings Samråd og DB udformede sidste år et samarbejdspapir, der beskriver, hvordan de folkeoplysende organisationer og landets folkebiblioteker i fællesskab og i ...

DB opfordring

Brug bibliotekerne strategisk Danmarks Biblioteksforening opfordrer kommunerne til At støtte etablering af fælles udviklingsplaner for folkeoplysning og folkebiblioteker At ...

DB opfordring

Skab en klar, fremadrettet ramme om folkebiblioteket og dets opgaver Danmarks Biblioteksforening opfordrer ministeren og regeringen til At deltage aktivt i at skabe en National ...

Det samarbejdende biblioteksvæsen under pres

Det samarbejdende biblioteksvæsen er den krumtap, som sikrer et effektivt og smidigt dansk bibliotekssystem med en række elementer af fælles karakter: Overordnet infrastruktur, ...