eREOLEN version 2016

Skrevet af

7. april, 2016

2015 startede lovende med, at de store forlag efter forsøg med et eget eBib igen tilsluttede sig eReolen. Imidlertid kun for en periode for med årets udgang og genhandling af aftalerne trak man sig atter. Først og fremmest med henvisning til fald i salg. Det er stærkt beklageligt.

E-bøger er et kerneprodukt i det digitale samfund, og deres reelle bruger- og markedsgennembrud her i landet, ikke mindst takket være eReolen for et par år siden, kan på mange måde sidestilles med Gutenbergs trykte  bog. Som den tegner også den digitale teknologi en vej til yderligere udbredelse af viden og kultur til nye befolkningsgrupper. eReolen er ikke et kommercielt tilbud, men et udvalgsog formidlingsinstrument, der afspejler bibliotekernes fælles indkøb og udvalg af e-bøger. Altså bibliotekernes fælles e-bogssamling modsvarende bibliotekernes fysiske samlinger.

Den konstante og markante vækst i det digitale brug på bibliotekerne,  primært i forhold til e-bøger og net-lydbøger, er en glædelig udvikling, som stimulerer til læsning blandt brugere såvel som ikke-brugere og i de  opvoksende generationer. Men også en udfordring for kommunernes biblioteksbudgetter, da det skaber et økonomisk krydspres, både at skulle have en stor fysisk samling, mens det digitale forbrug stiger. Samtidig er også bibliotekerne i et permanent pres, da de ikke har ret til at købe og udlåne de digitale materialer. Det indebærer, at der konstant skal forhandles pris og vilkår for at kunne udlåne digitale lyd- og e-bøger.
E-bøger omfattes p.t. ikke af samme undtagelser i ophavsretsloven som fysiske bøger. Her har bibliotekerne ret til at købe og udlåne alle udgivelser på markedet, som så til gengæld udløser biblioteksafgift i modsætning til e-bøger, se Tema 1 om afgiften. I EU-regi iværksattes i december 2015 et større udviklingsprojekt af det digitale marked, herunder nyudvikling af copyright, se Tema 4.

Infrastrukturen og bibliotekerne

En arbejdsgruppe har i 2019 set på Danskernes Digitale Bibliotek (DDB) og på, hvordan det samarbejdende danske biblioteksvæsen og dets digitale infrastruktur organiseres ...

KL & Bibliotekerne

I maj blev et KL-papir om folkebibliotekerne præsenteret. Her fremhævede Leon Sebbelin (B) biblioteket som en af vores vigtigste kulturinstitutioner og opfordrede kommunerne til ...

Biblioteksloven til debat

At alle landets kommuner skal have et folkebibliotek, fremgår af Lov om biblioteksvirksomhed, der beskriver formål og rammer for driften, som kommunerne står for, samt ...

Vær med til at skabe Kulturens Plads på Folkemøde 2020

Vil I være med til at skabe Kulturens Plads på Folkemøde 2020?Den 18. februar er der deadline for den forpligtende tilmelding til at deltage som betalende partner.Vil I være ...

Som man siger – i Danmark

Dialekter og bandeord, børnesnak og gammeldansk, ghettodansk og gadeslang. På www.sommansiger.nu samler projektet Danmarks talesprog. Enhver kan her dele sit sprog og være med ...

Bibliotekspolitisk Topmøde 2020

TOPMØDET ER AFLYSTLæs mere Velkommen til det Bibliotekspolitiske Topmøde 2020Udnyt bibliotekets fulde potentiale i samfundets tjeneste16. – 17. april 2020 på Alsion i ...

Syv skarpe fra Københavns Forsamlingshus

’Københavns Forsamlingshus’ er den fælles overskrift for syv veloplagte morgenoplæg, der sætter vor tids mest presserende spørgsmål til debat.Læs mere om ...

Bloktilskud og bibliotekerne

Regeringen og KL har indgået en aftale om kommunernes økonomi for 2020 og budgetforhandlingerne rundt om i kommunerne er i fuld gang. I den forbindelse skal vi gøre opmærksom ...