2015 startede lovende med, at de store forlag efter forsøg med et eget eBib igen tilsluttede sig eReolen. Imidlertid kun for en periode for med årets udgang og genhandling af aftalerne trak man sig atter. Først og fremmest med henvisning til fald i salg. Det er stærkt beklageligt.
E-bøger er et kerneprodukt i det digitale samfund, og deres reelle bruger- og markedsgennembrud her i landet, ikke mindst takket være eReolen for et par år siden, kan på mange måde sidestilles med Gutenbergs trykte bog. Som den tegner også den digitale teknologi en vej til yderligere udbredelse af viden og kultur til nye befolkningsgrupper. eReolen er ikke et kommercielt tilbud, men et udvalgsog formidlingsinstrument, der afspejler bibliotekernes fælles indkøb og udvalg af e-bøger. Altså bibliotekernes fælles e-bogssamling modsvarende bibliotekernes fysiske samlinger.
Den konstante og markante vækst i det digitale brug på bibliotekerne, primært i forhold til e-bøger og net-lydbøger, er en glædelig udvikling, som stimulerer til læsning blandt brugere såvel som ikke-brugere og i de opvoksende generationer. Men også en udfordring for kommunernes biblioteksbudgetter, da det skaber et økonomisk krydspres, både at skulle have en stor fysisk samling, mens det digitale forbrug stiger. Samtidig er også bibliotekerne i et permanent pres, da de ikke har ret til at købe og udlåne de digitale materialer. Det indebærer, at der konstant skal forhandles pris og vilkår for at kunne udlåne digitale lyd- og e-bøger.
E-bøger omfattes p.t. ikke af samme undtagelser i ophavsretsloven som fysiske bøger. Her har bibliotekerne ret til at købe og udlåne alle udgivelser på markedet, som så til gengæld udløser biblioteksafgift i modsætning til e-bøger, se Tema 1 om afgiften. I EU-regi iværksattes i december 2015 et større udviklingsprojekt af det digitale marked, herunder nyudvikling af copyright, se Tema 4.
