FN Verdensmål 2030: Hvad gør bibliotekerne for at nå dem?

Skrevet af

1. januar, 1970

Bæredygtig udvikling kommer ikke af sig selv. I forlængelse af FN’s Millennium Goals, med tidsbestemte mål for fattigdoms-, uddannelses- og sundhedsindsats vedtog FN i 2015 den såkaldte 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling inkl. de tilhørende 17 verdensmål. Målene ’Sustainable Development Goals’ (SDG) omhandler bæredygtig udvikling – økonomisk, socialt og miljømæssigt og har både en national og en international dimension, og omhandler langt fra alene verdens udviklingslande. De gælder også på vore breddegrader.

Konkret vedtog regeringen således i marts sidste år en handlingsplan, der f.eks. henstiller til, at ny dansk lovgivning, når det er relevant, skal vurderes i forhold til verdensmålene. Og som tidligere finansminister og formand for FN’s generalforsamling, Mogens Lykketoft, ihærdigt understregede på DB Topmødet sidste år, er der med vedtagelsen måske grund til en forsigtig optimisme, men under alle omstændigheder i alle tilfælde nok at tage fat på. For os alle. Verdensmålene er efterfølgende også kommet på dagsordenen i danske kommuner, og nu er turen kommet til bibliotekerne.

– FN’s verdensmål giver bibliotekerne muligheder for at sætte mange af de aktiviteter og services, der arbejdes med, ind i en global og bæredygtig sammenhæng, og samtidig udfordres bibliotekerne også af målene til at overveje aktiviteter på relevante områder, hvor der ikke hidtil har været aktiviteter. Bibliotekerne har derved muligheder for at påvirke kommunernes dagsordener og arbejde for at kommunerne i stadig større udstrækning relaterer sine aktiviteter i forhold til de globale mål. Mange kommuner har indarbejdet SDG’ere i forskellige politikfelter, og der plads til, at bibliotekerne kan bidrage til konkrete muligheder for aktiviteter og synliggørelse, fastslår Knud Schulz, dansk medlem af IFLA Governing Board.

- IFLA har i startprocessen været involveret i formulering af flere af SDG’erne og de 169 undermål. IFLA (den internationale biblioteksorganisation, red) har efterfølgende selv etableret aktiviteter med et ’International Advocacy Programme’ (IAP) for at støtte bibliotekernes rolle i opnåelsen af SDG-målene. Adgangen til information anses som en hjørnesten i bibliotekernes bidrag (16.10). Alle SDG-målene kan ud fra et biblioteksperspektiv betragtes som relevante indsatsområder, hvor bibliotekerne afhængigt af lokale/kommunale fokuseringer af politik og interesser kan bidrage. I en dansk sammenhæng vil jeg vurdere, at der skal et lokalt perspektiv ind i udvælgelsen af hvilke af de 169 mål, der må være de mest relevante, mener Knud Schulz. På et IAP-møde i juni i New York, med Brooklyn Public Library og New York Public Library som værter, fremhævedes 2019 som et ’Crucial Year’, hvor uddannelse, beskæftigelse og adgang til information skal på dagsordenen. Som det i den sammenhæng blev understreget, er vi kun ved begyndelsen. 2019 bliver et afgørende år for biblioteker til for alvor til at bidrage til FN-diskussionerne. Især omkring SDG 4 (Quality Education), 8 (Decent Work) og 16 (Access to Information). IAP Convening-mødet var en del af det forberedende arbejde, IFLA har igangsat.

– Kommunerne udarbejder løbende nye planer for de kommunale aktiviteter herunder biblioteksaktiviteterne, hvor det i flere sammenhænge kan være relevant at indarbejde biblioteksaktiviteter. Barrieren er i denne sammenhæng, måske ikke hvad der kan etableres af sammenhænge og aktiviteter, men nærmere manglende kendskab til SDG’ernes indhold og evnen til at omsætte disse til relevante aktiviteter, der både øjer fokus på kommunens og bibliotekernes værdi, påpeger Knud Schulz, til sidste år bibliotekschef i Aarhus.

■ Danmarks Biblioteksforening følger op, i december i foreningens internationale udvalg, og efter nytår på DB Forretningsudvalgets første møde. Som Knud Schulz fremhæver, det drejer sig for bibliotekerne både om at skabe kendskab til Verdensmålene og deres betydning, og samtidig til i kommuners og bibliotekers virksomhed aktivt at vurdere, hvor der skal sættes ind og hvordan, og så i øvrigt sikre det faktisk udføres. Som en af de væsentlige veje til et fælles mere bæredygtigt samfund.

Læs mere på http://un.dk/da/om-fn/verdensmaalene og https://www.ifla.org/ldp/iap

Formidling af digitale tjenester

Formidling er nøglen til biblioteksservice af kvalitet. I forlængelse af rapporten Digitale Biblioteksstrategier fraTænketanken Fremtidens Biblioteker har DB arbejdet for en ...

e-bøgerne og copyright

E-bøgernes gennembrud er lanceret i flere omgange. For eReolen.dk, bibliotekernes fælles ebogs-service, blev 2018 dog reelt et forløsende år til stor tilfredshed i DB, hvor vi ...

Folkebiblioteket, ORDet og demokratiet

Biblioteket gi’r dig ORDetIgen i det forløbne år stod DB bag en fælles kampagne sammen med Danmarks biblioteker. Uge 37 var Danmarks Biblioteksuge 2018, og en meget stor ...

Folkebiblioteket, uddannelserne og samfundet

Adgang til gode biblioteker er et must for uddannelsessøgende, og også DB er opmærksom på nedlæggelser og besparelser i uddannelsesbibliotekerne. Nogle steder fjerner man dem ...

Folkebiblioteket, folkeoplysningen og demokratiet

Dansk Folkeoplysnings Samråd og DB udformede sidste år et samarbejdspapir, der beskriver, hvordan de folkeoplysende organisationer og landets folkebiblioteker i fællesskab og i ...

DB opfordring

Brug bibliotekerne strategisk Danmarks Biblioteksforening opfordrer kommunerne til At støtte etablering af fælles udviklingsplaner for folkeoplysning og folkebiblioteker At ...

DB opfordring

Skab en klar, fremadrettet ramme om folkebiblioteket og dets opgaver Danmarks Biblioteksforening opfordrer ministeren og regeringen til At deltage aktivt i at skabe en National ...

Det samarbejdende biblioteksvæsen under pres

Det samarbejdende biblioteksvæsen er den krumtap, som sikrer et effektivt og smidigt dansk bibliotekssystem med en række elementer af fælles karakter: Overordnet infrastruktur, ...