Folkebibliotekerne skal være et spejl af samfundet

Skrevet af

26. marts, 2014

Berlingske bringer den 27. marts en kronik, der påstår at bibliotekerne uden nogen særlig debat er blevet et spejl af det kommercielle marked, mens formanden for Danmarks Biblioteksforening hævder de følger med tiden. Kronikken er skrevet af formanden for Dansk Forfatterforening og chefredaktøren af Litteratursiden, bibliotekernes website om litteratur. Berlingske bringer i forlængelse af kronikken artiklen "Biblioteket er ikke en gratis boghandel".

Debatten rejses på dagen, hvor op imod 500 kulturpolitikere og fagfolk fra hele landet er samlet i Vejle til to dages biblioteks- og kulturpolitisk topmøde på Danmarks Biblioteksforenings årsmøde 2014.

Som kommentar til kronikken siger foreningens formand Vagn Ytte Larsen:

”I folkebibliotekerne er vi altid glade for debat om arbejdet i Danmarks mest besøgte kulturinstitution. Kritikken kommer fra formanden for forfatterforeningen og redaktøren af Litteratursiden, hvis budskab er at bibliotekerne er for folkelige og vælger for mange af de populære materialer.

Bibliotekerne er en public service institution, der både skal rumme det populære og samtidig kunne friste til det mere elitære. Men det populære kan altså også være kvalitet, og samtidig medvirke til at de søgende får øje på det de ikke kender – måske den smalle litteratur.

Hvis bibliotekerne forsat skal være den mest besøgte kulturinstitution, kræver det at de både kan tilbyde det populære og den smalle litteratur til skatteborgerne. Derfor er det også vigtigt hele tiden at arbejde med at finde den rette balance, og den debat har vi heldigvis konstant på bibliotekerne.

Jo Hermann og Lise Vandborg har en ret nostalgisk forestilling om fortidens materialevalg, hvor alle bibliotekarerne hver uge samledes og sad omkring et bord med alle bøgerne i hånden og valgte hvad der skulle på hylderne.

Tiden har udviklet sig, og også bibliotekerne har effektiviseret. Materialevalget er stadig en meget vigtig funktion på bibliotekerne, men opgaven løses ikke som det skete for år tilbage. Der er færre der køber ind, men til gengæld er litteraturen splittet op i områder, så dem der køber ind, rent faktisk har mulighed til at fordybe sig i de forskellige litterære genrer.

DBCs lektørudtalelser udgør en del af baggrunden for materialevalget, men de er så absolut ikke den eneste kilde til information. Der laves ikke lektørudtalelser af alle udgivelser, men det betyder ikke at vi i bibliotekerne helt overser de små forlag, blot at vi må være ekstra opmærksomme på også at fange de smallere udgivelser.

Bibliotekerne bruger derfor også flittigt anmeldelser fra alle andre medier, herunder Litteratursiden, som netop er med til at opfange disse udgivelser, samt beskriver trends og den udvikling på bogmarkedet, som bibliotekerne skal være opmærksomme på.

Nogle biblioteker vælger at lade et andre købe ind for sig. Dette gøres på baggrund af en nøje beskrevet profil og en dialog mellem bibliotekerne, så valget kommer til at matche det aftagende bibliotek og borgerne behov i deres kommune.

I forhold til e-bøgerne er kommunegrænserne af mindre betydning, og her kan materialevalget foretages helt centralt. Det digitale har nemlig helt andre grænser og muligheder, også for at tilgængeliggøre den helt smalle litteratur og gøre den tilgængelig i selv det allermindste bibliotek.

Bibliotekernes er meget, meget andet end en boglade, og de er også stadig en dannende institution, der både vejleder og filtrerer godt og skidt i informationsjunglen. Folkebibliotekerne er ikke og skal ikke være elfenbenstårne forbeholdt de dannede få, men derimod være et spejl af hele samfundet, og når samfundet forandrer sig, så udvikler bibliotekerne sig også. Og det synes vi egentlig de gør fremragende!”

Danmarks Biblioteksforening ser frem til den debat som denne kronik og andre aktuelle bibliotekspolitiske emner vil rejse på foreningens årsmøde de to næste dage. I den forbindelse imødeses kulturminister Marianne Jelveds tale på årsmødet fredag også med store forventninger.

Pressen er velkommen på årsmødet, som finder sted i DGI Huset i Vejle den 27. og 28. marts 2014.

For yderligere kommentarer til de aktuelle debatter, kontakt
Formand Vagn Ytte Larsen, tlf. 2178 9383
Direktør Michel Steen-Hansen, tlf. 4030 5230

Ønskes presseadgang til årsmødet, kontakt venligst
Informationskonsulent Michael Hartz Larsen, tlf. 2284 0865 eller mhl@db.dk

Formidling af digitale tjenester

Formidling er nøglen til biblioteksservice af kvalitet. I forlængelse af rapporten Digitale Biblioteksstrategier fraTænketanken Fremtidens Biblioteker har DB arbejdet for en ...

e-bøgerne og copyright

E-bøgernes gennembrud er lanceret i flere omgange. For eReolen.dk, bibliotekernes fælles ebogs-service, blev 2018 dog reelt et forløsende år til stor tilfredshed i DB, hvor vi ...

Folkebiblioteket, ORDet og demokratiet

Biblioteket gi’r dig ORDetIgen i det forløbne år stod DB bag en fælles kampagne sammen med Danmarks biblioteker. Uge 37 var Danmarks Biblioteksuge 2018, og en meget stor ...

Folkebiblioteket, uddannelserne og samfundet

Adgang til gode biblioteker er et must for uddannelsessøgende, og også DB er opmærksom på nedlæggelser og besparelser i uddannelsesbibliotekerne. Nogle steder fjerner man dem ...

Folkebiblioteket, folkeoplysningen og demokratiet

Dansk Folkeoplysnings Samråd og DB udformede sidste år et samarbejdspapir, der beskriver, hvordan de folkeoplysende organisationer og landets folkebiblioteker i fællesskab og i ...

DB opfordring

Brug bibliotekerne strategisk Danmarks Biblioteksforening opfordrer kommunerne til At støtte etablering af fælles udviklingsplaner for folkeoplysning og folkebiblioteker At ...

DB opfordring

Skab en klar, fremadrettet ramme om folkebiblioteket og dets opgaver Danmarks Biblioteksforening opfordrer ministeren og regeringen til At deltage aktivt i at skabe en National ...

Det samarbejdende biblioteksvæsen under pres

Det samarbejdende biblioteksvæsen er den krumtap, som sikrer et effektivt og smidigt dansk bibliotekssystem med en række elementer af fælles karakter: Overordnet infrastruktur, ...