Folkehøringer, biblioteker og Folkemøde 2021

Skrevet af

1. januar, 1970

Godt mandsopdækket af EM i fodbold, som på grund af helt særlige omstændigheder lægger beslag på en markant del af mediernes spalter, gennemføres Folkemødet 2021 alligevel i disse dage på Bornholm, i en corona-tilpasset udgave med markant færre deltagere end normalt. Den demokratiske samtale er stadig i centrum og her spiller bibliotekerne en aktiv rolle.

Bibliotekerne har for vane at deltage aktivt på Folkemødet. I år vil bibliotekernes aftryk på Folkemødet især handle om demokratiudvikling. Forud for Folkemødet 2021 har Danmarks Biblioteksforening, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Højskolerne og Frirummet nemlig i samarbejde med Folkemødet afholdt fem regionale folkehøringer hvor målet var at udvikle de bedste idéer til nye demokratiske initiativer.

Borgere fra hele landet deltog i de regionale folkehøringer i slutningen af april, hvor der blev sat fokus på hvordan vi efter et år med coronabobler og ekkokamre får skabt nye demokratiske initiativer, der kan skabe forbindelser mellem mennesker med forskellige meninger. Borgerne udtrykte her stor tillid til bibliotekerne og havde store forventninger til at bibliotekerne var rammen om den demokratiske debat.

På de digitale folkehøringer blev der udviklet idéer til demokratiske initiativer, som kan skabe kontakt mellem mennesker med forskellige meninger, og nu er det tid til at ideerne for alvor præsenteres for et bredere publikum. Mange af forslagene kredsede om at bruge Danmarks mest besøgte kulturinstitution biblioteket som rammen om den demokratiske samtale og udvikling af nye demokratiformer.
Se hele idekataloget.

Præsentationen af folkehøringerne og idekataloget finder sted på Folkemødets hovedscene den 19. juni fra kl. 13:50, hvor Jannie Jørgensen og Anders Breinholt er værter for programpunktet Danmarks Modigste Demokrater.

Her vil ideen med folkehøringerne blive introduceret, og udvalgte ideer fra folkehøringernes idekatalog vil blive præsenteret af tre modige demokrater;

#1
Julia Friis Jørgensen, Fællesskabsredaktør på Helsingør Dagblad sætter debatstafet i gang
(ide på side 12 i kataloget)

#2
Pelle Dragsted (Ø) og Mette Abildgaard© spiller holdningslotteri
(ide på side 51 i kataloget)

#3
Marie Stærke (S) lover at tage på tur i isbil til lokale boligområder sammen med politiske kollegaer
(ide på side 31 i kataloget)

Arrangementet på hovedscenen live-streames på folkemødet.dk.
Vi håber du vil kigge med!

Formidling af digitale tjenester

Formidling er nøglen til biblioteksservice af kvalitet. I forlængelse af rapporten Digitale Biblioteksstrategier fraTænketanken Fremtidens Biblioteker har DB arbejdet for en ...

e-bøgerne og copyright

E-bøgernes gennembrud er lanceret i flere omgange. For eReolen.dk, bibliotekernes fælles ebogs-service, blev 2018 dog reelt et forløsende år til stor tilfredshed i DB, hvor vi ...

Folkebiblioteket, ORDet og demokratiet

Biblioteket gi’r dig ORDetIgen i det forløbne år stod DB bag en fælles kampagne sammen med Danmarks biblioteker. Uge 37 var Danmarks Biblioteksuge 2018, og en meget stor ...

Folkebiblioteket, uddannelserne og samfundet

Adgang til gode biblioteker er et must for uddannelsessøgende, og også DB er opmærksom på nedlæggelser og besparelser i uddannelsesbibliotekerne. Nogle steder fjerner man dem ...

Folkebiblioteket, folkeoplysningen og demokratiet

Dansk Folkeoplysnings Samråd og DB udformede sidste år et samarbejdspapir, der beskriver, hvordan de folkeoplysende organisationer og landets folkebiblioteker i fællesskab og i ...

DB opfordring

Brug bibliotekerne strategisk Danmarks Biblioteksforening opfordrer kommunerne til At støtte etablering af fælles udviklingsplaner for folkeoplysning og folkebiblioteker At ...

DB opfordring

Skab en klar, fremadrettet ramme om folkebiblioteket og dets opgaver Danmarks Biblioteksforening opfordrer ministeren og regeringen til At deltage aktivt i at skabe en National ...

Det samarbejdende biblioteksvæsen under pres

Det samarbejdende biblioteksvæsen er den krumtap, som sikrer et effektivt og smidigt dansk bibliotekssystem med en række elementer af fælles karakter: Overordnet infrastruktur, ...