Folkebiblioteket har altid været noget ganske særligt. Det er fortsat stærkt, og det er på sin vis gået hen og blevet Vidensamfundets helt egen og særlige institution. Samtidig står biblioteket over for en række gedigne udfordringer. Aktuelt fokus og initiativer i 2013 kommenteres kort i det følgende og i beretningens øvrige syv temaer samt i Tænketankens beretning for 2013.
Ros & Ris
Biblioteket har i mine godt otte år som formand for Danmarks Biblioteksforening, DB, været gennem en kanon udvikling. Biblioteket har åbnet sig op som sted og helt konkret. Dét, alle bibliotekselskere altid har drømt om, og dét, jeg selv nærmest har prædiket fra første færd – at åbne biblioteket fra morgen til aften – er nu en mulighed landet over. Dét tager jeg hatten af for. Dét er simpelthen godt gået.
Biblioteket som sted, dets utallige møder og læseklubber, og dets mange nye digitale medier og tjenester samt dets særlige ekspertise er dertil i disse år i al stilfærdighed blevet
stadig mere efterspurgt. Biblioteket har taget nye beslægtede opgaver på sig, og dets kvaliteter mobileres stadig oftere, når vi taler byudvikling.
Jeg har så beklageligvis samtidig igen i år måttet pege på det skisma, vi oplever omkring bibliotekerne og kommunernes budgetter. Ude i kommunerne beder vi – politikere og forvaltningschefer – bibliotekerne om at løse stadig flere opgaver. Takken er, som DBs nyeste store Budgetundersøgelse viser, at godt halvdelen af kommunerne skærer ned på bibliotekernes budgetter.
Selv om flere heldigvis sparer mindre, skal vi have brudt nedskæringsbølgen. Det går simpelthen ikke, når kommuner og stat samtidig gerne vil drage fordel af bibliotekets enestående potentialer. F.eks. når det handler om borgerservice, IT-læringstilbud og nye læseunderstøttende aktiviteter som kulturministerens Danmark Læser. Fortsætter den budgetmisere, står vi snart med sørgeligt amputerede biblioteker.
Et åbent DDB – og et DDB for alle
Et emne, der især har fyldt meget i bibliotekerne og kommunerne siden vi holdt årsmøde i marts i København og diskuterede Forretningsudvalgets digitale biblioteksprincipper, er Danskernes Digitale Bibliotek (DDB). Hvordan DDB skal styres, hvad det skal indeholde, og hvad det kommer til at koste. I DB har vi forholdt os kritisk, men konstruktivt til konstruktionen. Vi har understreget, at vi bakker 100% op om projektet men også påpeget, at der er knaster.
Hvis målet med DDB er bred opbakning til den flotte projektvision og på sigt fuld udbredelse af konceptet og dets tre søjler: infrastruktur, indkøbssamarbejde og hjemmeside.
Og hvis man skal sikre politisk ejerskab lokalt, så skal alle parter – bibliotekerne, kommunerne og DB – involveres på en anden og mere direkte måde end oplægget angiver.
Vi har i DB derfor opfordret til, at man i ejer- og styregruppen revurderer organiseringen. Og i øvrigt får tydeliggjort, hvilke konkrete produkter kunderne reelt kan forvente leveret i fremtiden.
Det er politikerne i kommunerne og dermed biblioteksbudgetterne, der skal sikre fremtidig finansiering af DDB. Vi er på den baggrund i dialog med styregruppen (KL og
Kulturstyrelsen) og har lige som de 93 kommuner, der er gået helt eller delvist med i projektet, tiltro til gode resultater, når det hele endelig for alvor går i gang i 2014.
Nye forretningsmodeller for e-bøgerne
En anden stor udfordring trænger sig på. Hvordan skal vi sikre forretningsmodeller, så borgerne ikke om få år har ringere biblioteker end hidtil? Det er afgørende, at vi får ebøgerne og alle de andre digitale medier gjort lige så tilgængelige for alle borgere som trykte bøger og fastformsprodukter er. Målet er én adgang for borgerne modsat nu. Det er en udvikling, vi i DB følger tæt. Ligesom vi har gjort det i forhold til eReolen og eBib, og hvad det nu hedder alt sammen.
Her har vi i lighed med DDB-projektet været i dialog med både minister og Kulturstyrelsen med mange flere, som nævnt i de følgende temaer. I det hele taget udgør en væsentlig del af DBs virksomhed netværksmøder og lobbyarbejde for udvikling af tidssvarende biblioteker. Og for fortsat høj kvalitet i bibliotekets service, både når det gælder kerneopgaver og andet. Det sker, som omtalt under temaet Kommunikation, på overraskende mange platforme.
Medlems- & biblioteksudvikling
Vi har igen i år været på Danmarksturné og besøgt kommuner rundt omkring i landet. Oftest mødes vi med hele kulturudvalget, forvaltnings- og bibliotekschefen. Det har været givtigt og lærerigt. I forhold til hvad kommunerne forventer af DB men også i forhold til, hvad vi i DB kan tilbyde kommunerne.
Om det er derfor, vi har fået stabiliseret medlemsudviklingen, skal jeg lade være usagt. Én af de kommuner, vi besøgte – Syddjurs, valgte efter vores dialog med kulturudvalget at droppe en udmeldelse, man havde sendt sidste år og kom i stedet ind igen.
Jeg er dog ikke i tvivl om, at udviklingen også kan tilskrives DBs øvrige indsats for at få bibliotekerne højt op på såvel den politiske som den samfundsmæssige dagsorden. Gennem DB-aktiviteter, møder og undersøgelser, Danmarks Biblioteker og db.dk. Og naturligvis ved foreningens aktive deltagelse i vigtige fora, der arbejder med nødvendig biblioteksudvikling her og i udlandet, som det fremgår andetsteds i beretningen. I 2013 modtog vi ingen udmeldelser. Så lad os se optimistisk på fremtiden!
Folkemøde & Tænketank
DB tog i 2012 initiativ til Tænketanken Fremtidens Bibliotek. Den drives af DB i fællesskab med de andre biblioteksforeninger og en lang række folkebiblioteker, IVA m.fl. Foreløbig til oktober 2014, men forhåbentlig længere. Der er nok at tage fat på, som Tænketankens beretning viser.
Folkemødet i juni på Bornholm har på rekordtid etableret sig som stedet for demokratidebatten i et afslappet regi med deltagelse af landets politikere, mediefolk og andre
aktører. Bl.a. DB. Foreningen deltog således i år på Folkemødet sammen med Tænketanken og stod for en række aktiviteter i bibliotekernes fælles telt BibZonen, som blev koordineret af Statsbiblioteket. En stor succes som fortsættes i 2014.
Især vakte en DB-undersøgelse om frivillighed på biblioteker og museer stor interesse. Undersøgelsen blev også til en konference i november sammen med innovationsfestivalen Afsnit1 i Hørsholm. I samme åndedrag vil jeg gerne nævne DBs velbesøgte Kulturkonference 2013 i Odense, som gav det spin-off, at vi sammen med Gehl Architects desuden lavede to udsolgte temadage i efteråret om kultur, byplanlægning og biblioteket som bylivsgenerator. Tak til Kulturudvalget for
det.
Tak for samarbejdet
Dette er min sidste beretning efter at have stået i spidsen for DB gennem to valgperioder. Jeg har været glad for arbejdet og den indsigt, jeg har fået i en af landets mest innovative
sektorer. Idérige medarbejdere udvikler på kryds og tværs i netværk og projekter biblioteket. Ofte i en fart og med teknologier, som mange andre sektorer efterfølgende lader sig inspirere af.
Tak for samarbejdet og pas godt på vores allesammens biblioteker!
