Biblioteket og brugen af biblioteket forandrer sig
Vi skal sammen fortælle historien – hver dag!År 2015 startede med flere markante biblioteksudmeldinger. Bibliotekerne er en overskudsforretning, lød det bl.a. i Danske Kommuner nr. 4 i forlængelse af en ny rapport fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker. De store forlag kom tilbage til eReolen.dk efter forsøg med deres eget eBib-projekt. Dagbladet Information fandt, at ’Biblioteket forfalder’ og ’Hvorfor diskuterer vi ikke bibliotekets rolle mere?’. Mens Folketingets kulturpolitikere i Danmarks Biblioteker nr. 1 alle fremhævede biblioteket som en vigtig medspiller, når folkestyret skal styrkes og udvikles – og den enkelte borger skal sikres adgang til viden og kultur af kvalitet.
Meldinger som hver især viser nogle af de mange facetter af det paradigmeskift, folkebiblioteket er midt i. Og som vi i Danmarks Biblioteksforening har fokus på og hele tiden arbejder med. Alene og sammen med vore mange kontakter og partnere.
DB strategi og fokus
Forandringerne går stærkt i biblioteksdanmark. Ikke så mærkeligt, da bibliotekerne afspejler samfundet og borgernes ændrede behov samt de politiske krav, som konstant er foranderlige. Et stadigt mere væsentligt spørgsmål er således: Hvordan skaber vi et fælles værdigrundlag og nye fælles rammer for fremtidens biblioteker?
Derfor vil min beretning i år tage sit udgangspunkt i DB Strategi 2020 vedtaget på Topmødet i april i Aarhus og konkretiseret i virksomhedsplan 2015 og 2016. Grundlaget er den nye vision, som alle sider af biblioteksforeningen bidrog til i 2014-2015, og som blev præsenteret på Topmødet i 2015, samt strategiens tre indsatsområder: LÆRING, DIGITALISERING og BIBLIOTEKSRUMMET.
Baggrunden for valget af netop disse strategiske områder skyldes de udviklingstendenser, vi ser overalt. Bibliotekerne er stadig den langt mest besøgte kulturinstitution og spiller i mange kommuner en stadig større rolle i den strategiske udvikling. At der stadig er 36 mio. besøg samtidig med, at der er fald i de fysiske udlån, beror på, at borgerne bruger bibliotekerne til meget andet end at låne. Samtidig ses en konstant og voldsom vækst i det digitale brug på bibliotekerne, primært i forhold til e-bøger og net-lydbøger. En glædelig udvikling, der rækker ud mod de kommende brugere i fremtidens samfund, men samtidig en udvikling med væsentlige udfordringer indbygget. Helt konkret når det handler om markedets tackling af e-materialer, nødvendigheden af opdatering af biblioteksafgiften samt EU's arbejde med copyright, som uddybes i Tema 1 og 4.
Brugen af biblioteket forandrer sig – den historie arbejder vi hver dag med at fortælle. Det er helt centralt, at denne historie fortælles af både jer og af DB.
Biblioteksbrug under forandring
Andre glædelige tendenser handler om borgernes flittige brug af den længere åbningstid og bibliotekernes egne folkeoplysende og kulturelle aktiviteter samt aktiviteter sammen med andre partnere som Borgerservice og siden Folkeskolereformen – det udvidede samarbejde mellem skoler og biblioteker lokalt.
Selv om antallet af biblioteker har været konstant i de seneste år, og der er blevet besparet, har landets biblioteker i stort set alle kommuner alligevel formået at udvide åbningstiden væsentligt, så borgerne både kan få adgang i den fagligt betjente tid og i dagens ubetjente ydertimer. Antallet af åbningstimer er blevet fordoblet siden 2010 ifølge Slots- og Kulturstyrelsens barometeroplysninger. Det skyldes primært de over 260 såkaldt ‘åbne biblioteker’, der i realiteten er biblioteker med differentieret betjening med og uden bemanding, hvor den selvbetjente åbningstid sidste år udgjorde 61%.
Samtidig ses en enorm vækst i antallet af lærings-, kultur og debatarrangementer. Sidste år var der over 18.000 arrangementer på de 98 kommuners biblioteker, hvilket er en stigning på 38 % siden 2011.
Disse forandringer er gennemført på trods af, at folk låner stadig færre fysiske bøger, og at de kulturelle besparelser i særlig høj grad har ramt bibliotekerne. Det er nemlig sjældent, at biblioteket og kulturen står øverst på den politiske dagsorden. Det skal vi på alle måder arbejde for, at de kommer.
For man kan også konstatere, at nogle har svært ved blot at holde trit med kerneopgaven i tillæg til nyere indssatsområder som Borgerservice o.l. Hvilket nogle steder uheldigvis efterlader borgerne med et bibliotekstilbud på nedsat blus.
Værdier og opgaver under pres
Det, der ikke må ske, er, at bibliotekernes kerneopgave ’fremme af oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet’ via først og fremmest formidling af faglitteratur, onlineinformation og -viden samt formidling af den gode litteratur sættes under pres og udvandes. Blot fordi bibliotekerne ligger inde med kompetencer, som er oplagte ved løsning af andre samfundsopgaver som NemID-brug og andre IT-læringsopgaver, styrkelse af læsning o.l.
Sandt er det, at bibliotekerne har meget at komme med qua deres mangeårige frontløber-position i forhold digital søgning og indholdsformidling. Noget prioriteringerne omkring etableringen af Danskernes Digitale Bibliotek og udviklingen af det nye fælles bibliotekssystem Cicero afspejler; selv om det forgangne år også har vist, at disse investeringer og systemomlægninger kræver meget af vore biblioteksressourcer rent tids- og kompetencemæssigt. Det lykkes forhåbentlig alt sammen i sidste ende. For den digitale udvikling og biblioteksservice er kommet for at blive og vil kun skulle styrkes og udbygges fremover – det uddybes i alle beretningens temaer.
Samlet set kræves der, som jeg ser det, en mere grundig debat af det folkebibliotek, vi ønsker fremover – fagligt som politisk. Dertil har vi brug for mere viden om borgerne, deres reelle brug og deres ønsker til bibliotekerne. Og for drøftelser med landets Folketings- og kommunalpolitikere i tilknytning til de indledende møder om ny fælles national strategi, som Slots- og Kulturstyrelsen i 2015 tog de første skridt til.
Kampagner, undersøgelser & Tænketank
Vi er i DB ganske bevidste om, at der kræves en ekstra indsats i forhold til det politiske niveau. Der skal mange flere tiltag til for at få bibliotekerne op i toppen af den politiske dagsorden, for kulturen er trængt fra flere sider. Det måtte sandes ved sidste Folketingsvalg, hvor DB ellers lavede en aktiv kampagne rettet mod centrale politikere, som kunne bruges lokalt af alle vore medlemmer. Vi lavede en række undersøgelser som viste, at aktiv kulturforpolitik kunne flytte stemmer, specielt tvivlerne. Men ser vi på selve valgdebatten, så fik kulturen ikke samme opmærksomhed og slet, slet ikke så mange spaltemeter i medierne som ellers.
Senere lavede vi i samarbejde med Moos-Bjerre og Lange en undersøgelse, der viste, at kultur er helt afgørende for, hvor folk bosætter sig. Jo bedre uddannet man er, jo mere vægtes den lokale kultur. Det bør kunne sætte kultur og kulturinvesteringer højt på dagsordenen i vore kommuner; vi arbejder jo alle i disse år målrettet med at skabe vækst via bosætning. Og også set i lyset af regeringens vækstinitiativer og udflytning af statslige arbejdspladser.
Det nye bibliotek
Borgerne holder af deres biblioteker og er gerne med til at udvikle dem i nye retninger, fordi deres medie- og mødestedsbehov er under forandring. Det afspejles i de fysiske ændringer, vi ser på mange af landets biblioteker. Både i form af store spektakulære, identitetsskabende nybygninger og i mindre ombygninger eller nyindretninger, der skal kunne rumme ny brug og nye aktiviteter. Og det afspejles i digitaliseringen. En rivende udvikling, som de kommunale folkebiblioteker skal kunne favne.
Som Slots- og Kulturstyrelsen udtrykker det i Folkebibliotekerne i tal 2014: ’Et bibliotek fungerer i 2014 som et uformelt lærings-, inspirations- og mødested, der tilpasser sig lokale forhold med forskellige typer af brugere samtidig med, at det indretter sine tilbud efter 24/7-samfundet. Mange steder er det kombineret med andre tilbud – specielt borgerservice – eller indgår som et af elementerne i et kommunalt kultur- eller medborgerhus.’
Bibliotekerne er sat i verden for at styrke det demokratiske samfund. Det lever de til fulde op til ved til stadighed at finde nye veje til at styrke borgernes viden. Det kræver nemlig nye veje, når borgerne og samfundets behov ændres. Bibliotekerne forandrer sig, når borgernes og samfundets behov ændres. Kan de eksisterende rammer rumme det?
Flere medlemmer og nye samarbejdspartnere
DB selv er også under forandring og har i dag 77 kommuner som medlemmer. En mere end sidste år. I det forløbne år fik vi to nye medlemskommuner, Holstebro og Mariagerfjord. Og i skrivende stund har en tredje, Skive Kommune, meldt sig ind, og vi er i kontakt med flere andre. Så DB er i vækst, selv om vi med beklagelse i det forløbneår tillige har måttet sige farvel til to medlemskommuner; begge med begrundelsen, at de er ramt af ekstraordinære store besparelser. Desværre er antallet af personlige medlemmer dalende, oftest pga. overgang til pension. Her planlægges en ekstraordinær indsat i de kommende to år.
Den positive kommunale medlemsudvikling betyder, at DB efter nogle år med kraftige administrative nedskæringer har en økonomi, som tillader nye udviklingsprojekter på trods af, at kontingentet fra 2016 blev sat ned med 1 %. I stedet for at fremskrive med de 1,6 % KL anbefaler reduceredes kommunekontingentet med 1 %. Et beskedent beløb for den enkelte kommune, men et signal om, at DB også tager sin del af de konstante nedskæringer, som mange biblioteker oplever ude i kommunerne. At DB for tredje gang siden Kommunalreformen vælger at nedsætte kontingentet skyldes også, at vi nu takket være minimerede driftsudgifter, ekstraordinære indtægter fra nedlagte regionsforeninger, renter og afkast samt flere betalende konferencedeltagere, er velsitueret som forening. Derfor kan DB nedsætte kontingentet samtidig med, at vi investerer lidt mere i udvikling og projekter.
Blandt andet har vi besluttet at afsætte midler til mere udadvendte projekter, hvor vi i det forløbne år har indledt intensive samarbejder med Mandag Morgen og med Frivilligrådet for at nævne nogle af de nye strategiske samarbejdspartnere. Vores samarbejde og bofælleskab med Organisationen Danske Museer forsætter og udvikles ligeledes.
Det største samarbejdsprojekt DB har investeret i er dog fase 2 af Tænketanken Fremtidens Biblioteker. I denne fase er det i øvrigt lykkedes Tænketanken Fremtidens Biblioteker at udvide partnerskabskredsen; det er flot og godt, at flere bakker om op fælles udviklingsaktiviteter som Tænketankens. Læs mere om det i dens selvstændige beretning side 15.
DB sætter dagsorden
I DB har vi med den nye strategi og dens tre indsatsområder, LÆRING, DIGITALISERING og BIBLIOTEKSRUMMET, allerede taget hul på arbejdet. Vi har det seneste år haft lejlighed til at drøfte de forskellige problematikker først med den afgående kulturminister Marianne Jelved og senest på et møde med vores ny kulturminister, Bertel Haarder. Løbende med KL, Slots- og Kulturstyrelsen, andre centrale aktører som f.eks. Digitaliseringsstyrelsen,Dansk IT, de øvrige biblioteksorganisationer, en række kommuner, forlag og forfattere og naturligvis i Repræsentantskabet.
Vi har gjort det i lukkede møder og i åbne fora som bl.a. Folkemødet, Kulturmøde Mors, på Bogforum og på anden vis. Lad mig blot nævne et par konferenceeksempler her. I 2015 afholdt DB en velbesøgt konference sammen med Aalborg Bibliotekerne, ”Styrk det strategiske samarbejde i Kommunen”, en konference som vi gentager den 23. maj 2016 i Tårnby. I 2015 forberedte foreningens kulturelle udvalg den store DB Kulturkonference 2016, som løb af stabelen i et fornemt samarbejde med Flensborg Centralbibliotek den 25. februar 2016. Her drøftede 140 deltagere fra alle sider af bibliotekerne samt politikere ”Kulturen som udviklingsdynamo” og de mange muligheder og begrænsninger, der ligger i området og i bibliotekerne for kommunerne. Herunder eksempelvis i relation til den aktuelle flygtninge- og integrationssituation.
Også internationalt arbejder DB med tilsvarende spørgsmål, som det fremgår i Tema 4. Og vi holder fast i den nødvendige fremtidsdrøftelse på DB Bibliotekspolitisk Topmøde 2016 den 14.-15. april i Horsens.
Tid til tigerspring
På Topmødet ønsker DB at igangsætte en debat om, hvorvidt lovens formål er dækkende for det moderne folkebibliotek med oplæg til, hvordan en eventuel fremtidig lov kunne indrettes. I den forbindelse er det fundamentalt at forholde sig til bibliotekernes fortsatte ret til at udlåne materialer, selv når de bliver digitale. Og hvordan vi fortsat sikrer biblioteket som det lokale ‘rum’ for demokratisk debat, som vi kender det fra den nyeste norske lov.
Hele samfundet er inde i en voldsom transformationsproces, hvor bibliotekets brug og opgave ændrer karakter. Litteratur og læsning er stadig kernen, men halvdelen af borgerne kommer efter andre ting end blot at låne materialer. Det betyder, at vi skal være opmærksomme på at forandre biblioteket, så det stadig både løser de opgaver, som samfundet stiller, og de behov, som borgerne har. Derfor bør vi også se på, om biblioteksloven reelt favner opgaven med formuleringen ”Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille… til rådighed.” Eller om der skal mere offensive formuleringer til.
Min opfordring til medlemmerne skal derfor være: Lad os så bredt som muligt – også lokalt – nu få talt systematisk og fordomsfrit med hinanden om, hvilke opgaver vi finder grundlæggende for folkebiblioteket i en digital tid. Hvilke nye mål, der skal nås de kommende 5-10 år. Og hvilke instrumenter vi har brug for til at gøre det med. Sådan at biblioteksdanmark ikke i vor tid pludselig knækker over i to.
Det håber jeg, at vi kan få en god og engageret debat om på Topmødet og rundt om i landet i 2016!
Velkommen til DB Topmødet i Horsens!
