Formanden har ordet

Skrevet af

21. marts, 2018

BERETNING 2017

For både Danmarks Biblioteksforening og folkebibliotekerne var 2017 et travlt år.

Folkebibliotekernes rolle kom for alvor på dagsordenen.

For få måneder siden – i november 2017 – skulle vi alle sammen stemme til kommunalvalget om, hvilken hverdag vi ønsker i vores kommuner de næste fire år. Selv brænder jeg for et stærkt velfærdssamfund. Og for mig handler det ikke kun om f.eks. bæredygtige løsninger for drikkevand, trafik og klima. Eller om gode rammer for vores børn og unge i skole og daginstitutioner eller muligheder for ældres udfoldelse. Det gør det også. Men for mig er et velfærdssamfund et velfungerende samfund, hvor menneskers liv styrkes gennem kultur og ikke mindst biblioteker. Et godt liv handler nemlig også om et godt bibliotek. Af flere grunde.

I dag er vore folkebiblioteker i mange kommuner det sted, som er både åbent og fælles for alle. Stedet med adgang til viden og kulturoplevelser efter eget valg. En mulighed der værdsættes, uanset om vi taler unge og gamle, familier med børn, studerende i hobevis, nytilkomne til landet, hende, der søger en god murstensroman eller ham, der går efter hjælp til aktuelle netlydbøger. For blot at nævne nogle.

Den helt store oplevelse for mig i 2017 var den ugelange, store Demokrati Kampagne, som landets biblioteker og Danmarks Biblioteksforening i fællesskab gennemførte i efteråret som optakt til kommunalvalget. Med debat om demokratiet og med valg bl.a. for børn og unge. Tak for en fornem opbakning fra landets 91 kommuner. Det var første gang, vi gik sammen på denne måde. Det gør vi igen i 2018, hvor temaet bliver #ORD. Vi starter den 8. september og kører hele uge 37.

Hvilke ting var vigtigst for bibliotekerne i 2017?

Tre ting, der alle peger fremad. Set i bakspejlet er det: Kulturministerens udmelding om et biblioteks- og lovtjek i 2018. Læserapporten om forskydninger i børns lystlæsning og så helt klart udviklingen på e-bogs-området.

Opgaverne og loven på dagsordenen
Personligt er jeg godt tilfreds med kulturminister Mette Bocks beslutning om en analyse af bibliotekernes rolle herunder også et tjek af loven, så vi kan få afklaret, om biblioteksloven fortsat holder. Det har vi brug for. Jeg har efterlyst det ad flere omgange, f.eks. i 2013, hvor det var tema på Topmødet, og DB – som repræsenterer alle sider af bibliotekerne og kommunalpolitikerne – bidrager naturligvis gerne til processen. I nogle kommuner er man mere eller mindre altid på forkant, andre er ikke. I et land som Danmark har alle landets borgere imidlertid ret til et tidssvarende bibliotekstilbud. Dertil behøves både national og kommunal opmærksomhed og en fælles afklaring omkring og en vision for det moderne folkebibliotek og dets opgave og rolle.

Lovens formålsparagraf om at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet holder fortsat, men måden, man gør det på, ændrer sig. Fra blot at skabe adgang til også at omfatte aktiv formidling og opsøgende virksomhed. Dertil kommer, at nye opgaver har udviklet sig ind i bibliotekerne. Eksempelvis udbredelse af Digital Dannelse, funktionen som lokalsamfundets fælles mødested og aktivitetskatalysator, såvel som en anden del af kommunens borgerrettede service: borgerservice.
Fører kulturministerens proces frem til en lovopdatering, skal vi samtidig være særdeles opmærksomme på ikke atudhule de danske folkebibliotekers kvalitet som det fælles sted for viden og uformel læring for alle borgere. Og ikke mindst læring på mange andre områder end blot ved ’at stille til rådighed’. Det vil sige på de helt grundlæggende principper omkring folkebiblioteket: Gratisprincippet, altså dét at biblioteket betales over skatten og ikke ved døren, så alle har adgang uanset pengepung. Respekten for det kommunale selvstyre, eftersom det er kommunerne, der driver bibliotekerne. Endelig – og lige så væsentligt: Kravene om kvalitet, aktualitet og alsidighed i servicen. Forhold som reelt gør folkebiblioteket til noget helt særligt og forskelligt fra både de store privatejede søgemaskiner og andre kommercielle kulturtilbud. Og forhold som fortsat afspejler de danske folkebiblioteker relevans og nødvendighed i et demokrati som det danske.

Læsning på dagsordenen
Bibliotekerne arbejder konstant på at fremme børns lystlæsning og sprogudvikling. Når det gælder læsning og læselyst, ser vi dog i dag nye generationer af opvoksende børn, som ikke bruger samme tid på at læse, som man gjorde før.

Børn læser mindre i fritiden i 2017 sammenlignet med 2010. Det viser en analyse af børns læse- og medievaner, hvis endelige resultater Tænketanken Fremtidens Biblioteker har arbejdet med i 2017 og nu har afsluttet. Børn bruger i stedet mere tid på sociale medier og mere rudimentære web-tekster og står derfor ringere, når vi taler om læsefærdighed. Det går jo ikke. I vores samfund er råstoffet læsende, vidende unge. Dét at kunne klare sig selv og få sig et godt job, uanset hvor, handler i høj grad om at kunne læse. Ligesom dét at kunne deltage og bidrage i et demokratisk samfund er nært forbundet med at kunne læse.

For der er ingen tvivl om, at læsning udvikler både empati og kendskab til andre mennesker og verdener end ens egen eller bare giver den oplevelse, det kan være at læse en bog.
Derfor har Danmarks Biblioteksforening netop foreslået undervisningsministeren og kulturministeren, at de sammen med skoler, biblioteker og forældre skaber en national læsestrategi for at få flere børn og unge til at læse.

e-bogen på dagsordenen
Digitaliseringen betyder, at langt flere bøger og publikationer kommer som e-bøger eller i andet digitalt format. Enten fordi de er født sådan eller også som et supplement til den fysiske bogudgivelse. eReolen.dk er bibliotekernes fælles online bogtjeneste, men ad flere omgange har de store forlag valgt at trække sig fra den. Med udgangen af 2017 fik man så på opfordring fra kulturminister Mette Bock fundet frem til acceptable forretningsaftaler, og fra 1. januar 2018 kom Gyldendal og andre tilbage, så det nu kun er et par stykker, som ikke er med.
Det har længe været målet, og det er jeg som formand for Danmarks Biblioteksforening utroligt glad for, ligesom jeg er for effektueringen af den nye biblioteksafgift. Fra 1. januar afsættes midler af  kulturstøtteordningens omkring 180 mio. årlige kroner til e-bøger og netlydbøger. I første omgang svarende til 4%, men efterhånden stigende; det går langsomt, men i den rigtige retning.
To forhold, som vi i DB har efterspurgt og på forskellig vis arbejdet for.

Noget andet er, at vi fortsat savner afklaring om ophavsretten og e-bøger. EU-domstolen har ifm. en hollandsk sag fastslået, at biblioteket kan udlåne e-bøger. Men der mangler en undtagelse i lovgivningen i lighed
med den, der er for de fysiske bøger, sådan at det kan ske fuldt ud og netop på linje med de fysiske materialer.
Forhåbentlig vil de danske parlamentarikere, den danske regering og dens samarbejdspartnere sørge for, at dette kommer på plads i sammenhæng med EU's Digital- Single-Market proces, der forventes afsluttet senest i 2019. Et afgørende spørgsmål i forhold til borgernes biblioteksbetjening i en digital tid, som DB især sammen med biblioteksorganisationerne her og i de nordiske lande samt med europæiske EBLIDA og også den
internationale biblioteksorganisation, IFLA, har arbejdet for at få en løsning på.

Fremtidens bibliotek på dagsordenen
Mange er optaget af folkebibliotekernes udvikling. Og området fik solid pressedækning i 2017. Biblioteket er under stadig transformation såvel som dets medier og service som følge af nye former for kultur- og vidensproduktion samt af befolkningens ændrede brug og behov. At bibliotekets rolle blev ivrigt debatteret i medierne understreger den betydning, de har i og for vores samfund.

Men mange, måske især lidt ældre, ser stadig biblioteket som bogbiblioteket; dét, der var en gang. De har ikke rigtig opdaget, hvad dagens bibliotek indeholder og den rivende udvikling, det har været gennem som led i bl.a. digitaliseringen og kommunalreformen mv. de sidste 10-15 år med en langt mere opsøgende og formidlende tilgang og med flere besøg.
Derfor er et mål for os i Danmarks Biblioteksforening tillige at sprede kendskab til og debattere biblioteket og dets rolle i dag. Dét arbejdes der på, f.eks. på de regionale møder – dvs. Folkemødet på Bornholm, Kulturmøde Mors og Bogforum i Bella Center. Og i de mange, mange andre møde- og konferencesammenhænge, som vi afholder enten alene eller sammen med vore samarbejdspartnere gennem året.

Hele 2017 var der stor mediebevågenhed omkring biblioteket bl.a. i sammenhæng med de tre ting, jeg netop har været rundt om. Men vi så også bekymrede indlæg. Bl.a. i en rapport fra Cepos, der med udgangspunkt i forfatter Ole Münsters bog om biblioteket, var inde på om bibliotekets dage var talte, nu der var fald i de fysiske udlån. Ligesom vi så bekymring udtrykt i artikler om uro på biblioteker med adgang i de ubetjente åbningstimer. Lad mig slå fast, at både når det gælder den ene og den anden bekymring, så er det ikke billeder, som jeg kan genkende fra mine utallige biblioteksbesøg.
Vel falder de fysiske udlån og indkøb, det ville med digitaliseringen i øvrigt være mærkeligt andet.
Og vel kan der opstå uro, når biblioteket ikke er bemandet, men jeg må sige, at modellen med selvbetjente timer i dagens ydertimer for mig at se er genial. Omsider kanborgerne bruge biblioteket, når de har fri og det passer ind i deres hverdag. Og at de gør det, viser tallene. Noget andet er så, at eventuelle uromagere skal stoppes i tide; her må ledelserne ind og overveje, hvordan man kan omlægge bemandingen, så kommunale vagtordninger o.l. er undtagelsen, der kun tænkes ind i perioder med særlig megen uro.

DB på dagsordenen
Som altid efter et kommunalvalg skal Danmarks Biblioteksforening have nyt repræsentantskab. Valgproceduren, der både omfatter kommunalpolitikere, personlige medlemmer samt centrale institutioner o.l., er lidt kringlet. Mens optakten til selve valgforløbet lå i de sidste måneder af 2017, så sker valgene i første kvartal af 2018 med valg af formand og næstformænd – en politisk og en faglig – på DBs generalforsamling. Det vil sige under Det Bibliotekspolitiske Topmøde den 12. april.

Et gennemgående element på de regionale valgmøder har været bibliotekernes rolle med hensyn til fortsat at understøtte læsning og i at skabe flere læsere. Læsning er al moders læring, og fritidslæsning og anden læsning skærper evnen til koncentration og fordybelse som forudsætning for forståelse og empati. En rolle og en opgave, som vil fylde meget for bibliotekerne i det kommende år – i tillæg til dannelse bredt og digitalt samt naturligvis i forhold til den kommende analyse af biblioteket og en drøftelse af loven og bibliotekernes rammeværk. Den dialog ser vi i Danmarks Biblioteksforening frem til at tage – med ministeren, Folketinget, KL og Slots- og Kulturstyrelsen såvel som med vore samarbejdspartnere blandt de øvrige biblioteksorganisationer. Med bibliotekerne og deres folk og selvfølgelig med borgerne!

Trist, at Næstved i en svær budgetnedskæring valgte at sige farvel til foreningen. Glædeligt, at Svendborg og Egedal kom med, så vi nu er 77 kommuner i DB.

På gensyn i Herning

» Formanden har ordet
TEMAER
1 BIBLIOTEKET, KOMMUNERNE OG STATEN
» Fællesskabet bag effektive biblioteker
» Centrale udfordringer
» Analyse af bibliotekets rolle og loven
» DB opfordring
2 BIBLIOTEKET & SAMFUNDSOPGAVERNE
» DB opfordring
» Biblioteket og byudviklingen
» Biblioteket og læsningen
» Biblioteket og IT-kompetencerne
3 E-BØGERNE & MEDIEUDVIKLINGEN
» eReolen 2018
» Digital formidling halter bagefter
» DB opfordring
4 INTERNATIONALE TRENDS
» EBLIDA 2017 og EU's Digital-Single-Market proces
» IFLA 2017 og forberedelse af en ny global vision
» Øvrigt internationalt
5 KOMMUNIKATION, NETVÆRK & SAMARBEJDE
» DB – i netværk og på platforme
» DB sætter dagsordenen
» Via debat og idéudveksling
» Via magasin, nyhedsformidling og oplæg
6 FOLKEOPLYSNING & REGIONALE MØDER
» Folkemødet på Bornholm
» Kulturmødet på Mors
» BogForum 2017
7 DB FORENINGSUDVIKLING
» Medlemsudviklingen
» Resultatopgørelse for 2017
  TÆNKETANKEN
» Fokus på digitale strategier, ældrefællesskaber og biblioteket samt børns læsning

 

Infrastrukturen og bibliotekerne

En arbejdsgruppe har i 2019 set på Danskernes Digitale Bibliotek (DDB) og på, hvordan det samarbejdende danske biblioteksvæsen og dets digitale infrastruktur organiseres ...

KL & Bibliotekerne

I maj blev et KL-papir om folkebibliotekerne præsenteret. Her fremhævede Leon Sebbelin (B) biblioteket som en af vores vigtigste kulturinstitutioner og opfordrede kommunerne til ...

Biblioteksloven til debat

At alle landets kommuner skal have et folkebibliotek, fremgår af Lov om biblioteksvirksomhed, der beskriver formål og rammer for driften, som kommunerne står for, samt ...

Vær med til at skabe Kulturens Plads på Folkemøde 2020

Vil I være med til at skabe Kulturens Plads på Folkemøde 2020?Den 18. februar er der deadline for den forpligtende tilmelding til at deltage som betalende partner.Vil I være ...

Folkebibliotekerne og Folkeoplysningen skaber fremtidens oplyste lokalsamfund

Demokratier verden over udfordres i disse år kraftigt på mange niveauer, hvad enten det er af russiske internet trolls, præsidenter der kaster om sig med beskyldninger om fake ...

Som man siger – i Danmark

Dialekter og bandeord, børnesnak og gammeldansk, ghettodansk og gadeslang. På www.sommansiger.nu samler projektet Danmarks talesprog. Enhver kan her dele sit sprog og være med ...

Bibliotekspolitisk Topmøde 2020

TOPMØDET ER AFLYSTLæs mere Velkommen til det Bibliotekspolitiske Topmøde 2020Udnyt bibliotekets fulde potentiale i samfundets tjeneste16. – 17. april 2020 på Alsion i ...

Syv skarpe fra Københavns Forsamlingshus

’Københavns Forsamlingshus’ er den fælles overskrift for syv veloplagte morgenoplæg, der sætter vor tids mest presserende spørgsmål til debat.Læs mere om ...