Bibliotekerne udvikler sig til stadighed. De bliver brugt anderledes og oplever ændret brug af deres tilbud, mens der stadig kommer flere besøgende. Bibliotekerne udvikler nye tilbud til nye målgrupper både for at leve op til deres dannende funktion, men i høj grad også fordi man ude i kommunerne stiller større krav til bibliotekerne, og bruger dem både til relateret service over for borgerne, når der er et uløst behov, men også mange steder i et strategisk lys som f.eks. omkring Borgerservice. Og så er der fuld gang i kulturformidlingen både på og uden for biblioteket.
Biblioteket løser i dag en masse samfundsrelevante opgaver i tillæg til kerneydelsen. Nogle gange fordi der er tale om et lokalpolitisk opdrag, andre gange fordi der blandt borgere, institutioner og andre aktører som f.eks. staten viser sig at være nye behov, og andre gange fordi bibliotekerne i deres virksomhed er innovative og konstant søger at bidrage til at løse samfundets udfordringer inden for deres aktionsfelt.
Opgaven for folkebibliotekerne er altså stadig, som loven fastslår, at formidle offentlig information, at give adgang til viden samt til kulturoplevelser og g inspiration. Og dermed til personlig læring og udvikling. Det gøres gennem samlinger, online service og formidling. Men også gennem en voksende aktivitet som mødested, som sted for dialog og debat og som sted for uformel læring efter eget valg gennem kurser. Tilbud hvorigennem bibliotekerne ikke alene understøtter læsefærdigheder, men også it-kompetencer som søgning, kildekritik og netsikkerhed.
Noget enhver borger i Danmark har brug for. Biblioteket gør det for både børn og voksne. Men det fremgår ikke klart af Lov om biblioteksvirksomhed fra 2000, og kun delvist i strategien Folkebibliotekerne i Vidensamfundet fra 2010.
