Det er sjældent kulturen som står øverst på dagsordenen til et Folketingsvalg, hvilket er ærgerligt i betragtning af, hvor stor en rolle kultur spiller i rigtig mange borgeres hverdag, og for udviklingen af det demokratiske samfund.
Danmarks Biblioteksforenings kulturmagasin 'Danmarks Biblioteker' har derfor stillet de politiske partiers kulturordførere fem aktuelle spørgsmål om hvorfor biblioteket er vigtigt. DB præsenterer kulturordførernes svar de næste dage.
Ved redaktionens afslutning er der fortsat ikke modtaget svar fra kulturordførerne fra Enhedslisten og Liberal Alliance.
Det Radikale Venstre og bibliotekerne
Kulturordfører Marlene Borst Hansen
———————————————
Hvorfor er folkebiblioteket vigtigt i dag?
De danske folkeinstitutioner – Folkeskole, Folkekirke, Folkeoplysning og Folkebibliotek – spiller en afgørende rolle i vores demokrati, og de bør styrkes, da de er under voldsomt pres i en global og digital virkelighed, hvor faste værdier udfordres, og det fælles fundament ikke længere er givet. I folkeinstitutionerne – og dermed også på folkebiblioteket – mødes mennesker på tværs af alder, køn, uddannelse og økonomisk formåen. Disse møder med mennesker, som ikke ligner os selv, er en af grundpillerne i et demokrati som det danske.
For mig er folkebibliotekets kerneopgave ikke at formidle bøger, men derimod viden og kultur og heri ligger en væsentlig forskel. Folkebibliotekets samfundsfunktion er at støtte og hjælpe borgerne i at mestre både eget liv, og det at være en aktiv medborger. Det kræver viden, indsigt og mellemfolkelig forståelse for det samfund, man til enhver tid måtte leve i, og den rolle bør biblioteket hele tiden have for øje og udvikle.
Holder lov om biblioteker, eller skal den revideres?
En revision er efterhånden ved at være på tide. Især set i lyset af den kæmpestore forandring vores samfund (verden) har gennemgået siden loven blev vedtaget i 2000. For 15 år siden var vi af og til på internettet og mail. Nu er vi alle på en digital platform næsten hele døgnet. For at kunne tilgå mange borgerrettigheder (blandt andet al kommunikation med det offentlige) er det i dag helt nødvendigt, at du har digitale forudsætninger. Biblioteket har her en afgørende rolle/forpligtelse i at hjælpe borgerne til at kunne udøve sit aktive medborgerskab, og dette bør afspejles i en ny bibliotekslov.
Hvordan ser du/dit parti på bibliotekernes begrænsede indkøbs- og formidlingsmuligheder på det digitale område?
Som på de fleste andre områder inden for kunst og kultur er vi for øjeblikket i en brydningstid, hvor nye forretningsmodeller hele tiden udvikles. Det er nødvendigt at finde modeller, som også i fremtiden sikrer, at kunsten til stadighed er tilgængelig for borgerne, uden at man samtidig udhuler kunstnernes og rettighedshavernes indtjening.
Er store forskelle i biblioteksniveauet fra kommune til kommune ok?
Radikale Venstre er stor tilhænger af det kommunale selvstyre, og der bør være plads til, at kommunerne kan prioritere forskelligt – også indenfor biblioteksområdet.
Vi har fra Folketingets side sikret borgerne ret til et bibliotek i alle kommuner. Dette er sammen med musikskoler det eneste kulturtilbud, som alle kommuner er forpligtet på at tilbyde, og derfor har vi fra Folketingets side sendt et meget stærkt signal om, at folkebiblioteket er et helt specielt sted, som frem for andre kulturtilbud, spiller en særlig rolle i vores samfund.
Hvilke store kulturopgaver skal der arbejdes med i de næste fire år?
Fra radikal side ser vi gerne. at de større kulturinstitutioner fremtidigt bør måles på, hvor gode de er til at nå nye målgrupper. Vi bør ikke fra statslig side definere hvilke grupper, eller hvordan institutionerne skal komme i kontakt med dem. Vi ønsker blot, at endnu flere mennesker i Danmark får mulighed for at få beriget deres liv med kulturoplevelser. Vi skal sammen med de relevante aktører finde nye forretningsmodeller i en kunstverden, som bliver mere og mere digital. Det er en kæmpe opgave, som vi først lige er startet på, men jeg tror det kommer til at præge kulturpolitikken ekstremt meget i de kommende år.
En anden stor kulturopgave i fremtiden bliver at redefinere public service begrebet i en pluralistisk virkelighed, hvor ellers faste værdier nu også er i opbrud. Hvor finder vi vores fælles værdier og alt det, vi kalder dannelse i en global verden, som konstant udfordrer vores menneske- og samfundssyn? Det er et kæmpe spørgsmål, men det bør være kulturinstitutioner – gerne med biblioteket i spidsen, som tager diskussionen op og insisterer på at få politikere og andre til at forholde sig til det.
