Det er sjældent kulturen som står øverst på dagsordenen til et Folketingsvalg, hvilket er ærgerligt i betragtning af, hvor stor en rolle kultur spiller i rigtig mange borgeres hverdag, og for udviklingen af det demokratiske samfund.
Danmarks Biblioteksforenings kulturmagasin 'Danmarks Biblioteker' har derfor stillet de politiske partiers kulturordførere fem aktuelle spørgsmål om hvorfor biblioteket er vigtigt. DB præsenterer kulturordførernes svar de næste dage.
Ved redaktionens afslutning er der fortsat ikke modtaget svar fra kulturordførerne fra Enhedslisten og Liberal Alliance.
Socialdemokratiet og bibliotekerne
Kulturordfører Troels Ravn
———————————————
Hvorfor er folkebiblioteket vigtigt i dag?
Bibliotekerne har en vigtig demokratisk rolle at spille som et borgernes hus, der skaber rammer for fællesskab og folkeoplysning, og hvor alle har adgang til de informationer, der er et vigtigt fundament i vores samfund. Bibliotekerne har samtidig en vigtig rolle som katalysator for nye lokale samarbejder, partnerskaber og netværk.
Bibliotekerne er vigtige, fordi de sikrer borgerne adgang til viden, og det er også vigtigt i en uddannelsesmæssig sammenhæng. Det gælder både for børn, unge og voksne, at adgang til viden er vigtig. Det er især vigtigt for den del af befolkningen, der har færrest ressourcer, at der er en gratis adgang til viden. Fri og lige adgang til viden er et vigtigt fundament i vores vel-færdssamfund.
Bibliotekerne er også vigtige, fordi de formidler og giver alle adgang til skønlitteratur og faglitteratur. Bibliotekerne er desuden vigtige som levende multikulturhuse, hvor der er adgang til at høre musik og se film, læse og skrive eller diskutere og lytte til foredrag. Det er vigtigt at alle – både børn, unge og voksne – har en bred adgang til kultur. Biblioteket skal være en et åbent, gratis tilbud for alle.
Holder lov om biblioteker, eller skal den revideres?
Loven om biblioteksvirksomhed er snart 15 år gammel og både samfundet, borgerne, mediebilledet og bibliotekerne har udviklet sig i den periode. Grundlaget og formålet med loven har ikke ændret sig på samme måde, men det er selvfølgelig hele tiden vigtigt at være opmærksom på om regelgrundlaget er dækkende. Nogle ændringsbehov kræver en ændring af hele loven, mens andre kan imødekommes ved at ændre bekendtgørelser eller udmøntningen af loven.
Det er dog også vigtigt at holde sig for øje, at det ikke er alt, der kan lovgives om. Bibliotekerne er vigtige, og de er pressede. Ny lovgivning kan ikke løse den situation alene.
Det allervigtigste er imidlertid først at få afdækket, hvor den nuværende lov ikke slår til og ændringsbehovene. I den sammenhæng er jeg åben overfor en dialog med alle aktører.
Hvordan ser du/dit parti på bibliotekernes begrænsede indkøbs- og formidlingsmuligheder på det digitale område?
Det er godt, at der nu er indgået en ny e-bogsaftale på det digitale område, som drejer sig om udlån af digitalt materiale. Udgangspunktet er pt. aftaler. Men viser det sig, at aftaler ikke er nok til at sikre en bred dækning, så må der skabes andre rammer for at stille digitale materialer til rådighed på bibliotekerne jf. bibliotekernes formål.
Europa-kommissionsformand Jean-Claude Juncker har varslet, at en revision af ophavsretten har høj prioritet. Reguleringen af bibliotekernes muligheder på det digitale område vil også blive vurderet, når ophavsretten skal revurderes. Det er en omfattende europæisk proces, som afbalancerer mange interesser – blandt andet også de kommercielle hensyn. Adgangen til digitalt materiale er et vigtigt hensyn, som vi mener, at der også skal være opmærksomhed på at fremme i den kommende proces.
Er store forskelle i biblioteksniveauet fra kommune til kommune ok?
Der er store forskelle i biblioteksniveauet fra kommune til kommune. Det er dokumenteret af blandt andet Ugebrevet A4, og baggrunden er det kommunale selvstyre. Men respekten for det kommunale selvstyre er et grundlæggende princip på området, og derfor er det også svært at indføre f.eks. bindende minimumsstandarder. Det risikerer i endnu højere grad at flytte fokus til minimum.
Grundlæggende er det vigtigste derfor at få gjort kommunerne opmærksom på bibliotekernes vigtige rolle i samfundet og få dokumenteret og synliggjort effekterne. I den sammenhæng er den nye analyse fra Copenhagen Economics et stort og positivt skridt fremad.
Hvilke store kulturopgaver skal der arbejdes med i de næste fire år?
Der er mange vigtige områder at tage fat på, men med særligt fokus på biblioteksområdet, drejer det sig bl.a. om at arbejde for følgende mål:
Samfundet står overfor både uddannelsesmæssige og demokratiske udfordringer, hvor bibliotekernes også har en rolle. I forhold til ældre, der har brug for digital vejledning og i forhold til at bruge bibliotekets tilbud som et middel til at fremme integration og uddannelse mv. Den fri og lige adgang til et bredt kulturudbud skal bevares og synliggøres som et fælles fundament i vores velfærdssamfund.
Også samspillet mellem folkebiblioteker og skolebiblioteker er et vigtigt indsatsområde.
Det samme er opgaven som borgernes hus og ramme for fællesskab og drivkraft for udvikling af nye netværk og samarbejder, det er vigtigt for lokalsamfundene. Men der skal ske en tilpasning af rammer og indhold til fremtidens medieudbud og efterspørgsel.
At kulturarven bliver stillet til rådighed for borgerne digitalt og så bredt som muligt er også vigtigt. Kulturarven er en stor skat, som både kan gøres aktiv i forskning, uddannelse og som grundlag for fælles oplevelser og forståelse af vores samfund og udvikling. Derfor skal der arbejdes for at skabe rammer og ressourcer til at gøre kulturarven mere tilgængelig.
