FV15: Venstre og bibliotekerne

Skrevet af

9. juni, 2015

Det er sjældent kulturen som står øverst på dagsordenen til et Folketingsvalg, hvilket er ærgerligt i betragtning af, hvor stor en rolle kultur spiller i rigtig mange borgeres hverdag, og for udviklingen af det demokratiske samfund.

Danmarks Biblioteksforenings kulturmagasin 'Danmarks Biblioteker' har derfor stillet de politiske partiers kulturordførere fem aktuelle spørgsmål om hvorfor biblioteket er vigtigt. DB præsenterer kulturordførernes svar de næste dage.

Ved redaktionens afslutning er der fortsat ikke modtaget svar fra kulturordførerne fra Enhedslisten og Liberal Alliance.
 

Venstre og bibliotekerne
Kulturordfører Michael Aastrup Jensen
———————————————

Hvorfor er folkebiblioteket vigtigt i dag?
Bibliotekerne er helt afgørende i forbindelse med formidling af et bredt udvalg af litteratur og kultur på en gratis og let tilgængelig måde for alle.
Biblioteket kan samtidig danne ramme om lokale kulturarrangementer, ofte i samarbejde med det frivillige foreningsliv.
Bibliotek og Borgerservice er mange steder samlokaliseret, det betyder en let og tryg adgang til kontakt med det offentlige – især for de medborgere, der ikke er trygge ved digitaliseringen.   

Holder lov om biblioteker, eller skal den revideres?
De sidste 15 år er der sket en voldsom udvikling på medieområdet. Eksempelvis er stream-ingtjenesterne kommet til, og VHS, DVD og CD’en er død. Derudover er e-bøger ved at vinde indpas. Bibliotekerne har i høj grad formået at følge med tiden, og det er vanskeligt at pege på et land, hvor man er længere fremme med offentligt udlån af e-bøger end Danmark. Derfor kan der være gode grunde til at revidere den gældende lovgivning, således at den passer til en digital tidsalder, hvor bibliotekerne løser mange flere opgaver end tidligere. På den anden side så er det helt afgørende, at bibliotekerne ikke udvikler sig til en dårlig efterfølger til de nu hedengangne Blockbuster-butikker. Derfor skal fokus fortsat være på bøger og litteratur, og ikke computerspil og film. 

Hvordan ser du/dit parti på bibliotekernes begrænsede indkøbs- og formidlingsmuligheder på det digitale område?
Det er et område, der skal styrkes, men det kræver at forlagene er med på, at fremtiden er digital og er indstillet på at samarbejde. Derudover er der som bekendt også store udfordringer i forhold til copyright-reglerne.

Er store forskelle i biblioteksniveauet fra kommune til kommune ok?
Det er op til den enkelte kommunalbestyrelse at afgøre, hvor mange midler der skal afsættes til kultur og fritid. Derudover er der, som i resten af den offentlige sektor, ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem at bruge mange penge på bibliotekerne og så kvalitet.

Hvilke store kulturopgaver skal der arbejdes med i de næste fire år?
For bibliotekerne ligger der store muligheder og udfordringer i forhold til digitaliseringen. Vi er allerede godt med i form af eReolen, men udviklingen går stærkt.

Velkommen til kulturminister Zenia Stampe

Danmarks Biblioteksforening ønsker Zenia Stampe stort tillykke med udnævnelsen som kulturminister

Regeringen styrker kultur og læsning – men bedre rammer for bibliotekerne mangler stadig

Danmarks Biblioteksforening glæder sig over, at den nye regering vil udarbejde en samlet kulturvision frem mod 2040 og styrke børn og unges læselyst gennem et tættere ...

Fortsat vækst i udlånstal kommer med en risiko

Den positive udvikling i udlånstallene sker på trods af stadigt ringere rammevilkår for bibliotekerne

DBs Forretningsudvalg 2026-2029 er valgt

Hils på Danmarks Biblioteksforenings nyvalgte Forretningsudvalg for perioden 2026 - 2029

Danmarks Biblioteks-forening har genvalgt formandskabet

Nyt fra Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2026

Bibliotekerne fortjener en oplyst debat

Bibliotekernes betydning handler om mere end udlånstal. Det handler om læsning – og om demokrati

Mumbo Jumbo og Sallys far stiller op: Nu starter Børnevalget 2026

Et stjernespækket felt af kandidater kæmper indtil den 24. marts om de små vælgeres gunst i Børnevalget, hvor børn kan opleve demokrati på en sjov og meningsfuld måde

“Bibliotekerne er vigtige mødesteder”

Bibliotekerne giver plads til fordybelse på en helt anden måde end hvad vi for eksempel oplever på de sociale medier