Gode tanker om læselyst i regeringens Folkeskoleudspil

Skrevet af

12. september, 2018

Danmarks Biblioteksforening hilser velkomment at regeringen i deres folkeskoleudspil foreslår ”igangsættelse af læsekampagne”. I Danmarks Biblioteksforening har vi målrettet arbejdet på at samle alle parter der påvirker vores børns fritidsvaner for at skabe en Nationale Læsestrategi, der får flere børn til at læse.

Derfor bakker Danmarks Biblioteksforening op om regeringens udspil, og vil gerne medvirke til at indsatsen bliver permanent som en fælles national strategi, også efter de tre år som regeringen lægger op til at læsekampagnen skal vare.

Tænketanken Fremtidens Biblioteker har gennemført undersøgelsen ’Børns læsevaner 2017’ blandt 9.000 elever fra 4.-7. klasse. Undersøgelsen viser en klar tendens til at der i 5. klasse sker et markant fald i børns læsning i fritiden, og at læsning primært forbindes med skole og undervisning. Andre undersøgelser peger på at gruppen af svage læsere i Danmark er blevet større siden 2011, og at Danmark er det nordiske land, der har færrest rigtig dygtige læsere. Særligt på mellemtrinnet (4.-6. klasse) går det den gale vej. Værst er dog at læseglæden blandt danske børn er den laveste blandt OECD-landende, for læselyst og læseglæde er vigtig for at blive rigtig dygtige læsere

Hvis det skal lykkes at få flere børn og unge til at læse i deres fritid er det vigtigt at holde fast i tanken om at det ikke er skolen alene der skal gøre en indsats, men også alle dem der påvirker børnene som f.eks. forældre, institutioner, virksomheder og biblioteker i fællesskab, sådan som Danmarks Biblioteksforening har foreslået i oplægget til National Læsestrategi.

Regeringen skriver i oplægget, at ”Gode læseevner er en forudsætning for tilegnelse af viden og færdigheder i andre fag.”
Derfor er der også vigtigt at holde fast i, at indsatsen skal være mere permanent og længerevarende end ”en 3-årig læsekampagne, som gennem forskellige initiativer skal reducere antallet af svage læsere ved at øge læselyst”. Men det er en god start og bibliotekerne bakker 100 procent op om indsatsen, specielt om at styrke læseLYSTEN.

For som Regeringen også selv nævner i oplægget, så er ”kampagnen særlig vigtig, hvis vi skal lykkes med at mindske betydningen af social baggrund for elevernes faglige resultater. Det er ikke alle forældre, der har forudsætninger for at understøtte deres børns skolegang tilstrækkeligt, herunder den daglige læsning. Læsekampagnen skal sikre, at alle børn får den hjælp, de har brug for, til at blive stærke læsere.”
Det kan vi kun gøre ved at få en bred forankring blandt alle de voksne der omgiver vores børn.

Ny kampagne sætter fokus på familiens betydning for børns læsning

Kampagnen Læs lidt. Giv meget. sætter fokus på familiens rolle i børns fritidslæsning.

PISA-chok igen. Tid til at prøve noget, der virker?

I stedet for alene at spørge, hvordan børnene kan klare sig bedre i den næste test, bør vi også spørge: Hvordan får vi flere børn til faktisk at have lyst til at læse?

Danske skoleelever har aldrig læst dårligere

Danske skoleelevers kompetencer i både læsning, matematik og naturfag er faldet markant i forhold til tidligere år. Det viser den nye PISA-undersøgelse.

FNs internationale læsedag

FN’s internationale læsedag den 8. september satte sig en del spor - se nogle af reaktionerne

Nyt initiativ skal vække læseglæde blandt de mindste børn

Regeringen har besluttet at afsætte 20 mio. kroner til et nyt initiativ, der skal give flere børn i dagtilbud adgang til bøger og gode læseoplevelser

Læsekultur i forandring skydes nu for alvor i gang

Tænketanken Fremtidens Biblioteker står i spidsen for det konsortium, der skal realisere indsatsen

Danskernes læselyst stiger – de yngste børn fører an i nyt fremgangsår for bibliotekerne

Nye tal viser, at der i 2025 blev foretaget hele 36,3 millioner lån af fysiske og digitale materialer på tværs af landets folkebiblioteker, eReolen og Filmstriben

212 millioner kroner i bibliotekspenge er fordelt

Bibliotekspengene udbetales én gang om året, og udregnes for både fysiske og digitale bøger