Hvad siger loven?

Skrevet af

16. marts, 2015

Biblioteksloven er som rammelov åben for tolkninger. Det er klart, at det er i kommunerne, at fremtidens biblioteker i praksis skabes. Men det er, som ved alle andre offentlige opgaver, Folketinget og regeringen, som sætter det overordnede sigtemål, og i samarbejde med alle relevante biblioteksaktører og interessenter angiver vision, forpligtelser og midler i lov og bekendtgørelse.

Bibliotekerne skal ifølge lovens formålsparagraf 1, styk 1: ”Fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer
til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder Internet og multimedier.”
Hvordan dette skal ske, præciseres nærmere i lovens paragraf 2: – formålet opfyldes gennem kvalitet, alsidighed og aktualitet ved udvælgelsen af materialet. I paragraf 4 oplyses, at ministeren efter forhandling med de kommunale parter kan fastsætte nærmere regler om folkebibliotekernes materialer og benyttelsen af disse.

Paragraf 5 understreger omfanget af opgaven i forhold til brugere og udlån: ”Folkebibliotekerne står til rådighed for enhver for benyttelse på stedet og for udlån af materialer. Forpligtelsen til udlån vedrører de materialer, der er nævnt i §1, styk.1.
Der er på sin vis ret frie tøjler til at udfylde dette ude i kommunerne, hvor der i paragraf 3 blot står: ”Kommunalbestyrelsen er forpligtet til, eventuelt i samarbejde med andre kommunalbestyrelser, at drive et folkebibliotek med afdelinger for børn og voksne. Kommunalbestyrelsen kan indgå overenskomst med en anden kommunalbestyrelse om hel eller delvis biblioteksbetjening.”
Dette er rammerne for de kommunale folkebiblioteker, og det er dér, Danmarks Biblioteksforening er så vigtig, for man må jo sige, at der er store fortolkningsmuligheder, og at nogle kommuner derfor forfalder til kortsigtede løsninger og beskæringer af bibliotekerne. At dette er kortsigtet, viser analysen Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi som Copenhagen Economics har udarbejdet i 2014 for Tænke Tanken Fremtidens biblioteker, og som netop er udkommet.

Noget andet er, at lovens paragraffer om overbygningen – centralbiblioteksvirksomheden og f.eks. Statsbibliotekets opgaver for folkebibliotekerne – også må have et eftersyn i forhold til det landsdækkende lånesamarbejde af fysiske materialer og mulighederne i digitale løsninger.

Biblioteksloven trænger alvorligt til en opdatering

Den nuværende bibliotekslov er skyld i forvirring og ulighed, siger Danmarks Biblioteksforenings formandskab i et debatindlæg i Kulturmonitor.

En mere præcis bibliotekslov ønskes

Biblioteksloven og dens tekster bør snart genbesøges, specielt i en tid, hvor bibliotekerne igen og igen står for skud, når de kommunale budgetter skal forhandles. Det mener ...

Hent debatpjece fra Det Bibliotekspolitiske Topmøde

Der er mange svar på samfundets udfordringer i kulturen. For velfærdssamfundets udvikling og opgaver gælder, at de ikke lader sig løse inden for ét område, men kun gennem ...

Formanden har ordet

Bibliotekernes rolle blev styrket i 2019Erkendelsen af folkebibliotekernes betydning og indsatser slog igennem på flere parametre Tre resultater af Danmarks Biblioteksforenings ...

DB Beretning 2019

Velkommen til online versionen af Danmarks Biblioteksforenings beretning 2019, som er opdelt i en række temaer. Her kan du læse om nogle af DBs vigtigste oplevelser og ...

Resultatopgørelse for 2019

» Formanden har ordet TEMAER 1 BIBLIOTEKET, KOMMUNERNE OG STATEN » Biblioteksloven til debat» KL & Bibliotekerne» Lovændringen 2019» ...

Medlemsudvikling

Pr. 31. december 2019 har Danmarks Biblioteksforening som i 2018 i alt 79 medlemskommuner inkl. Flensborg. Øvrige medlemskategorier: 30 institutionsmedlemmer o.l., dvs. et mere ...

BogForum 2019

BOGFORUM 2019 i november slog også sin egen rekort markant med 38.326 besøgende – knap 15% flere end året før. Også den store biblioteksstands debatter og ...