Hvem vinder årets Børnevalg?

Skrevet af

11. oktober, 2022

Villads fra Valby, Vitello og Cirkeline. Det er nogle af de kandidater, der er at finde på stemmesedlen ved Børnevalget 2022. Fra den 11. oktober og frem til folketingsvalget den 1. november kan børnene selv gå til valg på deres lokale børnebibliotek og stemme blandt 10 figurer fra kendte og populære børnebøger.

”Ideen opstod for år tilbage, hvor en medarbejder havde sit lille barn med til valget, da krydset skulle sættes. Efterfølgende spurgte den lille med forundring: ’Er det bare det, I har snakket så meget om?’. Det satte gang i ideen om at skabe et valg for børn med kandidater, de kender, og her er figurer fra deres yndlingsbøger oplagte,” siger Michel Steen-Hansen, direktør i Danmarks Biblioteksforening.

Voksne, og i særdeleshed politikere, taler rigtig meget om børn og om forhold, der har betydning for børn. Men ofte bliver børnene ikke selv spurgt, og danske børn og unge engagerer sig generelt ikke særlig meget i den offentlige debat, påpeger Michel Steen-Hansen.

”Danske børn og unge mangler politisk selvtillid. Vi tror, det er vigtigt at begynde tidligt med at give børnene lyst til at deltage, og det er oplagt at bruge noget, de kender og er trygge ved fra deres litterære univers,” siger han.

Et valg kan være ret diffust for især førskole- og indskolingsbørn, men med Børnevalget bliver det hele gjort meget konkret og lige til.

”Vi vil give børnene en umiddelbar forståelse af, hvad demokrati og valgdeltagelse går ud på,” siger børnebibliotekar på Ballerup Bibliotek Camilla Duvald, som har været med til at udvikle Børnevalget.

”Børnene får en stemmeseddel med kandidaterne, og så kan de kigge på alle valgplakaterne med kandidaternes slogans som for eksempel ”Ja til at passe på hinanden” eller ”Nej til stress om morgenen”. Og så skal børnene ellers ind i deres egen stemmeboks og sætte kryds ved deres favorit. Valget bliver afgjort ved flertalsvalg, ligesom ved de voksnes valg. Vi synes, det er en skøn måde at arbejde med formidling af både litteratur og demokrati på,” tilføjer hun.

Det er fjerde gang, der afholdes børnevalg på bibliotekerne. Senest – i 2021 – stemte over 16.000 børn på landets biblioteker, da Ternet Ninja løb med sejren. Som i tidligere år er Børnevalget arrangeret af Ballerup Bibliotekerne og Danmarks Biblioteksforening i samarbejde med landets øvrige biblioteker.

Find de 10 kandidater og læs mere om Børnevalget 2022 på børnevalg.dk.

Børste vinder Børnevalget 2026

Børnevalget er arrangeret af Danmarks Biblioteksforening og Ballerup Bibliotekerne i samarbejde med folkebiblioteker over hele landet

Mumbo Jumbo og Sallys far stiller op: Nu starter Børnevalget 2026

Et stjernespækket felt af kandidater kæmper indtil den 24. marts om de små vælgeres gunst i Børnevalget, hvor børn kan opleve demokrati på en sjov og meningsfuld måde

Stil op til DBs repræsentantskab

I løbet af marts 2026 afholder Danmarks Biblioteksforening fem kulturpolitiske inspirationstræf, hvor der også afholdes valg til DBs repræsentantskab

Årets sidste udgave af Danmarks Biblioteker er udkommet

Så er årets sidste Danmarks Biblioteker udkommet digitalt og er i fysisk form på vej til abonnenternes postkasser

Børnevalget 2025 er afgjort!

Med sloganet ”Ja til retfærdighed” løber Møgmis med sejren ved bibliotekernes Børnevalg 2025

Har dine børn stemt til Børnevalget 2025?

Læs mere om Børnevalget og se bl.a. hvem der kan stemmes på og hvor, lige indtil de voksnes kommunalvalg den 18. november

Børnevalget er åbent

Børnevalget fungerer som et skridt på vejen til børnenes demokratiske dannelse, ved at give dem en smag af, hvad demokrati og afstemninger går ud på

Nu går børnene til stemmeurnerne

Den 27. oktober åbner børnebiblioteker over hele landet dørene til en helt særlig begivenhed, nemlig Børnevalget 2025